Miraklet ligger i tilliden til hinanden

Jesus udretter i søndagens prædiketekst et under, da han helbreder et døende barn. Kunsthistoriker Gerd Rathje mener, at tekstens vigtigste budskaber handler om at udvise tillid og at turde tro

Gerd Rathje er kunsthistoriker og har siden 2007 været leder af Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. I søndagens tekst forholder hun sig til det bibelske mirakel, hvor Jesus helbreder en døende dreng. -
Gerd Rathje er kunsthistoriker og har siden 2007 været leder af Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. I søndagens tekst forholder hun sig til det bibelske mirakel, hvor Jesus helbreder en døende dreng. - . Foto: Michael Bothager/Scanpix.

Jesu besøg i Kana i Galilæa er ikke gået ubemærket hen. Ved et bryllup gjorde han vand til vin, og i søndagens tekst møder han en kongelig embedsmand, hvis søn er uhelbredeligt syg. Den fortvivlede far beder derfor Jesus om at helbrede det døende barn.

”Gå hjem, din søn lever,” siger Jesus.

Embedsmanden tror ham og tager hjem, hvor han finder sin søn rask.

Netop de bibelske mirakler fanger opmærksomheden hos Gerd Rathje, der er kunsthistoriker og museumsdirektør for Museet for Religiøs Kunst i Lemvig i Vestjylland.

”Hvis man dykker ned i teksten, hæfter jeg mig ved linjen 'Manden troede Jesus på hans ord og gik', fordi den også har et godt almenmenneskeligt budskab. For mig handler noget af det vigtigste i teksten om at stole på og have tillid til hinanden, og at man ikke nødvendigvis behøver at se miraklet for at tro det. Jeg synes, at noget af miraklet ligger i tilliden og i det at turde tro på noget,” forklarer hun.

Dog forholder hun sig skeptisk over for mirakler, som de konkret beskrives i Bibelen.

”Jeg tror ikke på mirakler i den bogstavelige forstand, hvor Gud bryder ind i verden og gør noget, som helbreder nogen på mirakuløs vis. Men jeg tror på hverdagens små mirakler, som kan opstå, når vi udviser tillid, for eksempel når en konflikt opløses, ved at man finder hinanden i dialog,” siger hun.

Det gælder både, når arbejdet med en række samarbejdsparter på museet skal gå op i en højere enhed, når venskaber sættes på prøve og på hjemmefronten.

I Gerd Rathjes optik har mirakelbegrebet i dag fået en mere nuanceret karakter, hvor det ikke nødvendigvis er den store guddommelige indgriben, som udelukkende kan kategoriseres som mirakel, men også de små ting i hverdagen.

”Jeg tror, der er nogle bredere definitioner på mirakler i dag. Jeg tror ikke, at det meget bogstavelige som Madonna, der græder blod, fylder særlig meget. Jeg mener snarere, at livet handler om at gøre hverdagen lidt mirakuløs, hvis det skal være værd at leve,” påpeger hun.

På den måde spiller søndagens tekst godt ind i hendes eget forhold til tro.

”For mig handler tro meget om hverdagens små mirakler og ligger i relationerne, mødet mellem mennesker, og hvordan vi behandler hinanden,” siger hun.

Som kunsthistoriker peger hun på en tendens inden for kunstens verden, hvor miraklet også er gået fra en meget bogstavelig fortolkning til det mere abstrakte.

”Når jeg læser søndagens tekst, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan mirakler er blevet fremstillet i kunsthistorien. Jeg kommer til at tænke på en kunstner som Carl Bloch, der levede i slutningen af 1800-tallet og nok er en af de sidste danske kunstnere, som helt bogstaveligt fremstillede miraklet,” forklarer hun og fremhæver maleriet, hvor Jesus helbreder en lam ved Betesda Dam.

”Der er et af værkerne, hvor man virkelig kan se, at der sker et mirakel. Det er man i kunsten næsten gået væk fra,” siger hun.

Udviklingen kan blandt andet skyldes oplysningstidens rationalitetsforståelse.

”Kunsten vil gerne afspejle sin tid, og der har i en periode været en sekulariseringsbølge, hvor man ikke har troet på miraklet, men det er ved at ændre sig. Inden for de seneste 20 år er der kommet nogle kunstnere frem, som er begyndt at tro igen. Det er kunstnere som Peter Callesen og Alexander Tovborg, der begge har arbejdet med tro. De fremstiller ikke miraklet bogstaveligt, men forsøger at beskæftige sig med forestillingen om miraklet,” forklarer hun.

Peter Callesen er kendt for sine papirklip, hvor han evner at lade motiver og figurer rejse sig fra det flade stykke papir, blandt andet i værket ”Resurrection”, på dansk ”Opstandelsen”.

Her rejser en figur af Jesus sig fra et mønstret udklip på det hvide papir. Alexander Tovborg har udforsket religiøsitet og tro gennem både abstrakte malerier, tegninger og skulpturer.

Gerd Rathje er vokset op med kunst- og religionsinteresserede forældre, og kort efter at hun blev færdiguddannet som kunsthistoriker i 2007, fik hun mulighed for at forene interessen for kunst og religion, da stillingen som leder for Museet for Religiøs Kunst blev slået op.

Selvom der ikke er tid til den ugentlige kirkegang, nyder hun stadig prædikenernes livsfortællinger og samspillet mellem kirke og kunst i kirkerummet.

”Nu hvor jeg har helt små børn, går jeg ikke så meget i kirke, som jeg plejede, men især prædikenerne får jeg meget ud af. Jeg elsker at høre en præst, der virkelig har tænkt over tingene. Det er fantastisk, at vi har mennesker, der søndag efter søndag tænker over livet og stiller sig op for at fortælle om det til os andre,” siger hun.

I den sammenhæng spiller kirkekunsten en vigtig rolle, fordi den medvirker til at skabe et filosofisk rum, hvor troen kan udforskes.

”Jeg synes, det er spændende at afsøge en alterudsmykning. Hvordan fungerer kirkerummet, alterudsmykningen og prædikenen sammen? Kunsten kan være med til at skabe stemninger og refleksioner. For mig kan det ødelægge en kirkeoplevelse, hvis kunsten ikke er god, fordi den er en brik i en større helhed. Lidt ligesom hvis koret synger falsk. Jeg kan også blive trist, hvis jeg kommer i en kirke, hvor der ingen kunst er. Det tager noget fra det kirkelige refleksionsrum,” påpeger Gerd Rathje.