Prøv avisen

Mission Afrika sparer og mister frivillige donationer

En muslimsk mand går forbi en kristen kirke i Lagos i Nigeria. Det er denne afrikanske virkelighed, hvor kristne og muslimer mødes, som Mission Afrika skal bringe tættere på deres bagland. – Foto: George Osodi/AP/Ritzau Scanpix

Det er svært at begejstre et bagland som missionsorganisation, når man ikke har danske missionærer udsendt, siger kritiker af Mission Afrika. Der udfordringer med at få nye kræfter engageret, siger bestyrelsesformand

Mission Afrika er en presset organisation. Samtidig med at missionsselskabet i går kunne annoncere valget af en ny generalsekretær, kom det frem, at den har gennemført en sparerunde i sekretariatet. Det vil blandt andet sige, at en fuldtidsansat stopper på kontoret i Aarhus sammen med to deltidsansatte, mens en deltidsansat i en tidsbegrænset stilling ikke bliver forlænget.

Sparerunden er en konsekvens af længere tids økonomiske problemer, der mest af alt er et resultat af et presset genbrugsmarked. En stor del af Mission Afrikas indtægter er kommet fra organisationens genbrugsbutikker, der gennem de seneste år har fået større konkurrence og dermed faldende indtægter.

Samtidig er der sket et fald i frivillige donationer fra 7,19 millioner kroner i 2011 til 4,6 millioner kroner sidste år. Og det er udtryk for, at organisationens bagland er ved at forsvinde, mener Niels Thure Krarup, som tidligere har været udsendt for Mis- sion Afrika, dengang det hed Sudanmissionen.

”Det har været svært at engagere nye og yngre frivillige til baglandet. Derfor er de faste givere og engagerede frivillige for det meste ældre mennesker, som der kun bliver færre af. Man har ikke været god nok til at finde nye venner af organisationen, og det kommer til udtryk nu,” siger han.

Niels Thure Krarup har længe været kritisk over for Mission Afrikas prioriteringer. Han mener ikke, at der går nok penge til mission, og han finder det problematisk, at organisationen ikke længere har danske missionærer i Afrika. I stedet støtter den afrikanske missionærer og tv-kanalen SAT-7, der sender kristent tv i Mellemøsten og Nordafrika.

”Når man ikke har udsendt missionærer, ophører begejstringen fra baglandet. Især når det i høj grad er en gruppe ældre mennesker, der er engagerede. At støtte en tv-kanal bliver noget meget diffust og fjernt. Man møder ikke mennesker, der har levet og virket i Afrika, som man gjorde før i tiden. Det går ud over den begejstring for missionsarbejdet, der er helt nødvendigt for at kunne drive sådan en organisation,” siger han.

Dette er et problem for alle missionsselskaber i dag, siger teologiprofessor emeritus Viggo Mortensen fra Aarhus Universitet, som blandt andet har beskæftiget sig med missionsteologi.

”Det er meget genkendeligt. De fleste missionsselskaber er skabt, dengang der var en helt anderledes forståelse af, hvad mission var. Den kan man stadig finde hos de ældre støtter i baglandet, som var vant til at mødes, drikke kaffe, bede for missionsarbejdet og læse missionærberetninger. I dag bruger man ressourcer på SAT-7, som er en fantastisk organisation, der gør et godt stykke arbejde. Men det virker mere fjernt, end missionsarbejdet gjorde i gamle dage, hvor man kunne mødes og tale med udsendte missionærer, når de var hjemme. Nærheden er forsvundet,” siger han.

Bestyrelsesformanden i Mission Afrika, Anne Mie Skak Johansen, genkender billedet af, at der er visse udfordringer ved at begejstre et bagland med en ny form for missionsarbejde.

”Vi er heldige med, at vi har et godt og trofast bagland. Men vi er også nødt til at få udvidet frivillighedsskaren, blandt andet med flere unge. Og vi skal finde ud af, hvordan vi synligt gør opmærksom på det arbejde, vi laver, nu når missionsarbejdet går igennem et paradigmeskifte. Vi skal tænke nyt og sørge for, at nyhedsstrømmen fra arbejdet i Afrika kommer herop og omvendt, hvilket vil lette arbejdet med at engagere frivillige,” siger hun.