Kaos og beskyldninger prægede årsmøde i Mission Øst

Der var angreb fra flere sider mod Mission Østs stifter og grundlægger Kim Hartzner, da han i søndags forsøgte at komme tilbage i bestyrelsen. Selv beskrev en rystet Kim Hartzner efterfølgende mødet som et karaktermord

Grundlæggeren af Mission Øst, Kim Hartzner, var hovedperson for den konflikt, der udspillede sig i Sankt Lukas Stiftelsens lokaler i Hellerup nord for København, hvor organisationen holdt årsmøde i weekenden. Det seneste år har han på kontroversiel vis forladt, genindtrådt og igen forladt den organisation, han selv var med til at stifte for 30 år siden.
Grundlæggeren af Mission Øst, Kim Hartzner, var hovedperson for den konflikt, der udspillede sig i Sankt Lukas Stiftelsens lokaler i Hellerup nord for København, hvor organisationen holdt årsmøde i weekenden. Det seneste år har han på kontroversiel vis forladt, genindtrådt og igen forladt den organisation, han selv var med til at stifte for 30 år siden. Foto: Mette Frandsen.

Der var kritik fra livslange venner og beskyldninger om koordinerede personangreb, da hjælpeorganisationen Mission Øst søndag holdt et fire og en halv times dramatisk årsmøde, der sluttede med alvorlige miner og en grundlægger i chok.

Netop grundlæggeren, Kim Hartzner, var hovedperson i den konflikt, der udspillede sig i Sankt Lukas Stiftelsens lokaler i Hellerup nord for København, hvor organisationen holdt årsmøde.

Det seneste år har han på kontroversiel vis forladt, genindtrådt og igen forladt den organisation, han selv var med til at stifte for 30 år siden.

Men denne gang havde nogle sat sig for at bremse hans forsøg på igen at få indflydelse i toppen af Mission Øst. Det stod klart, da nuværende bestyrelsesformand Torben Andersen leverede en tale med alvorlig mine, der begyndte med deres venskab, der går tilbage til barndomsårene.

Han indledte med at fortælle om et velbeskrevet bestyrelsesmøde sidste år, hvor Kim Hartzner blev beskyldt for at have koordineret et kup af den daværende bestyrelse, efter at han var blevet fyret som generalsekretær. Torben Andersen var et af de mennesker, der blev kaldt ind til at vælte den bestyrelse, og han gav i sin tale udtryk for, at han frygtede, at Hartzner var i færd med at lave samme finte i år.

"For 11 måneder siden ringede du til mig, Kim. Du var træt af formanden og bad mig indtrængende om hjælp. Hvorfor ringede du til mig? Det gjorde du nok, fordi vi er barndomsvenner. Vi er barndomsvenner og er vokset op i det samme kristne miljø. Jeg var ikke meget for det, men jeg sagde ja i forventning om, at jeg kunne sidde på bagerste række uden at sige noget. Men så blev jeg pludselig formand i en tid, hvor Mission Øst var i en voldsom mediestorm. Og jeg måtte forholde mig til nogle voldsomme påstande mod dig i medierne. Påstande om nepotisme og så videre," indledte han sin tale.

Den benævnte mediestorm drejede sig ganske rigtigt om Kim Hartzner og hans person. I en artikel i Kristeligt Dagblad leverede den tidligere bestyrelse og anonyme kilder med forbindelse til Mission Øst beskyldninger om, at Kim Hartzner var for egenrådig en leder. At han var dårlig til at lede en stor organisation, og at han havde givet job til sine sønner og til en anden personlig relation uden at rådføre sig med bestyrelsen.

Jo mere Torben Andersen som ny bestyrelsesformand undersøgte de sager, desto mere skulle det vise sig, at der var hold i beskyldningerne, antydede han i sin tale søndag. I hvert fald kunne han efter noget tid konstatere, at medarbejderne i Mission Øst ikke længere ønskede Kim Hartzner som generalsekretær, da de samlet sendte en mail til bestyrelsen med det budskab.

Kim Hartzner gik med til at gå af, og derfor var Torben Andersen rystet, da han forud for dette årsmøde fik at vide, at stifteren igen ville ind og præge organisationen.

"Men så ringer du en dag til mig og siger, at du vil være formand for Mission Øst, og så aftaler vi to et møde på Nivå Havn den 15. maj, som ingen af os vil se tilbage på med glæde. Her fortæller du mig, at du kun vil være med, hvis du er nummer ét og ikke skal tage imod ordrer fra nogen. Du tilbyder mig så at være næstformand og siger, at hvis du ikke får det, som du vil have det, så er der krig,” sagde Torben Andersen, hvilket fik Kim Hartzner til at bryde ud i et råb fra den helt tavse forsamling på omtrent 30-40 fysisk fremmødte og cirka det samme antal deltagere digitalt.

”Det er simpelthen løgn! Det var dig, der sagde, at der ville være krig. Det er simpelthen løgn, det er en direkte løgn. Jeg har aldrig brugt ordet krig, det var dig, der sagde det.”

Torben Andersens kritik af Kim Hartzner stod ikke alene. Efter ham fulgte et menigt medlem, som beundrede Kim Hartzners arbejde, men som mente, at han var kommet ud på et sidespor. Han kritiserede blandt andet det forhold, der var kommet frem tidligere på mødet, at Mission Østs udgifter til generalsekretærposten var faldet med omtrent 700.000-800.000 kroner årligt, når man sammenlagde løn, bonus, særlige honorarer og rejseudgifter efter Kim Hartzners afgang.

En af deltagerne på årsmødet, som har kendt Kim Hartzner i mange år, sagde:

”Hvis du var i det private erhvervsliv, ville jeg sige ’wow, godt gået’. Men når du som leder i en kristen hjælpeorganisation får en bonus, der i sidste ende kommer af fru Jensens lomme, så kammer det over,” sagde han.

Der var op til flere støttere af Kim Hartzner til stede i lokalerne, som både var rystede og frustrerede over den række af kritiske indslag mod Kim Hartzner, der fandt sted.

”Det er jo et personangreb,” sagde en mand højt til en anden og rystede på hovedet.

En yngre kvinde kritiserede bestyrelsen for at have koordineret disse angreb mod Kim Hartzner uden at have forberedt ham på det. Hun kaldte det også misvisende, når bestyrelsen fremhævede udgifterne til generalsekretærposten i Kim Hartzners tid uden at komme ind på, hvad disse udgifter havde kastet af sig i form af for eksempel donationer som et resultat af Hartzners rejseaktivitet.

Kritikerne holdt imidlertid fast i, at Kim Hartzner var i færd med igen at forsøge det, han lykkedes med sidste år: At kuppe en bestyrelse ved at have prikket venner på skulderen og bedt dem om at stille op.

Programdirektør Peter Drummond Smith var en af dem, der opfordrede generalforsamlingen til ikke at stemme Kim Hartzner og tre andre kandidater ind. Det gjorde han på vegne af sig selv og alle hovedkontormedarbejderne i København, Berlin og Bruxelles.

”Jeg mødte først Kim i november 1996, da jeg var frivillig for Mission Øst i Armenien. Jeg mødte en inspirerende ung mand med en kristen tro og vilje til at til hjælpe folk, der lider. Kim og jeg delte tro. Vi bad sammen, vi arbejdede sammen, og vi delte et venskab. Det gør det meget svært at stå her, men det er nødvendigt,” sagde han og fortsatte.

”Kim har altid været et meget beslutsomt menneske, der har stået stærkt på sine synspunkter. Over de sidste år har han desværre ændret sig. Fra at have fokus på organisationen og sagen er hans fokus gradvist flyttet over på ham selv, hvor vigtig han er, hans image og hans historie. Samtidig har han fået et stigende fokus på, hvor meget han tjener.”

Det var en tydeligt chokeret og vred Kim Hartzner, der senere fik ordet og skulle forholde sig til kritikerne, der desuden bestod af foreningen Strandkirkefællesskabet og den tyske afdeling af Mission Øst og flere menige ved generalforsamlingen.

”Jeg har givet mit liv til denne organisation. Jeg vil gerne fortælle om en episode fra tirsdag den 3. november 2015, hvor jeg, min søn Philip og en fotograf kører helt op til fronten i Irak, hvor de kurdiske styrker kæmper mod Islamisk Stat. Fem kilometer fra fronten, hvor Torben Andersen og Carsten Wredstrøm (nuværende og tidligere formand, red.) aldrig har sat deres ben. Jeg har aldrig fortalt denne historie, men pludselig klokken 19.00 kommer de kurdiske tropper og siger til os, at vi skal forlade området, for ellers kan de ikke garantere for vores sikkerhed,” fortæller han og fortsætter.

”Vi kom på hotellet, og samme aften kunne vi se i fjernsynet, at IS-terrorister havde angrebet det område kun 15 minutter senere. 15 minutter! De slog soldater ihjel og tog gidsler. Det var 15 minutter fra at have været os og min søn. Havde vi haft en diskussion om nepotisme, hvis jeg og min søn var blevet dræbt af Islamisk Stat? Nej, så havde man talt om, at vi har givet vores liv for denne organisation. Det er et karaktermord, det der foregår i dag,” sagde Kim Hartzner, der var uenig i det meste af kritikken og hævdede, at hans rejseaktivitet og netværk ude i verden havde ført til donationer, der er årsag til, at Mission Øst ikke er gået konkurs.

Han hævder desuden, at han ikke har fået den bonus, bestyrelsesformand Torben Andersen nævnte tidligere.

Mission Østs vedtægter siger, at der minimum skal være fem bestyrelsesmedlemmer, men der kan godt være flere. Det ville sige, at Kim Hartzner og de tre andre ville tiltræde uden afstemning, hvis det blev til afstemning.

Men her havde den nuværende bestyrelse stillet et forslag om at fastholde den nuværende størrelse på bestyrelsen indtil næste generalforsamling. Det forslag blev stemt igennem med 40 stemmer mod 16 imod, og dermed lykkedes det dem at holde Kim Hartzner ude af Mission Øst. For nu.

Generalforsamlingen besluttede i øvrigt at holde en ekstraordinær generalforsamling til efteråret, hvor bestyrelsen vil præsentere forslag til ændringer af organisationens vedtægter.

I går eftermiddags meddelte Kim Hartzner, at han accepterer resultatet af generalforsamlingen og ikke mere vil forsøge at blive en del af Mission Øst.