Må præster banke på døren hos nybagte forældre?

I kampen mod det faldende dåbstal opsøger københavnske præster nybagte forældre ved deres bopæl. Folkekirken blander interesser sammen og udnytter en betroet opgave om civilregistrering, lyder kritikken

Ud fra oplysninger i folkekirkens civilregister er københavnske præster begyndt at opsøge nybagte forældre i deres hjem. Her fortæller præsterne om de kirkelige muligheder i forbindelse med dåb og fødsel. Modelfoto.
Ud fra oplysninger i folkekirkens civilregister er københavnske præster begyndt at opsøge nybagte forældre i deres hjem. Her fortæller præsterne om de kirkelige muligheder i forbindelse med dåb og fødsel. Modelfoto. . Foto: Paw Gissel.

Ud fra oplysninger i folkekirkens civilregister er københavnske præster begyndt at opsøge nybagte forældre i deres hjem. Her fortæller præsterne om de kirkelige muligheder i forbindelse med dåb og fødsel. Det sker først og fremmest i forsøget på at imødekomme det faldende dåbstal. Men man gør det også for at møde de forældre, der i forvejen er medlemmer af folkekirken, lyder udmeldingen fra en af de bærende kræfter bag projektet, ledende sognepræst på Vesterbro i København, Birgitte Kvist Poulsen.

”De fleste forældre bliver glade og synes, det er et godt initiativ,” siger hun.

”Jeg har i hvert fald endnu ikke hørt om en præst, der har mødt en lukket dør på grund af det. Tværtimod har jeg selv døbt et barn efter en kollegas besøg. Efter en fødsel er forældrene optagede af mange andre ting end måske lige at tage stilling til dåben. Det er et spørgsmål om at gøre opmærksom på kirkens muligheder og skabe en relation til kirken. Derfor er det her en måde at møde forældrene, der er medlemmer af folkekirken, i egne og trygge rammer. Vi prakker ikke folk noget på, men det er en form for moderne mission, hvor vi også går moderne, søgende mennesker i møde. Jeg ser det som en service,” siger Birgitte Kvist Poulsen.

Det nye dåbsprojekt vækker dog forargelse hos den radikale gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation, Tommy Petersen. Han kalder det for et kirkeligt selvmål, hvor to interesser blandes sammen.

”Jeg synes, det er dybt kritisabelt, at folkekirken udnytter en betroet opgave om at føre civilregistreringen til i stedet at føre en kampagne for folkekirken. For mig at se er det en uheldig sammenblanding af forskellige interesser. Jeg har intet imod, at folkekirken snakker med deres medlemmer og heller ikke, at de snakker med ikke-medlemmer, men det er måden, de benytter civilregistreringen på. Borgernes private oplysninger bør forblive private,” lyder udmeldingen fra Tommy Petersen.

Birgitte Kvist Poulsen gør dog opmærksom på, at præsterne kun henvender sig til forældre, der er medlemmer af folkekirken.

”Når vi går ud med vores kuvert under armen, sikrer vi os, at det kun er de forældre, der er medlemmer af folkekirken, hvis navn står på kuverten,” siger hun.

Ifølge hende har der været et langt forudgående arbejde med it-chefen i Folkekirkens IT, Torben Stærgaard, Kirkeministeriet og Datatilsynet for at sikre, at civilregi-streringen ikke er brugt ulovligt.

Peter Blume, professor i persondata, ser umiddelbart ikke noget ulovligt i fremgangsmåden, som den er beskrevet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra domprovst i København Anders Gadegaard.