Vi er på vej ud af krisen. Indre Missions formand, valgmenighedspræst Hans-Ole Bækgaard, gjorde for en stund en dansk statsleders valgbudskab til sit eget, da han talte på Indre Missions årsmøde på campingpladsen Mørkholt Strand Camping ved Vejle fjord i det store mødetelt, hvorpå regnen af og til spillede sin egen musik, kun overgået af de omkring 800 deltageres medlevende lovsang.
Deltagerne var vidne til et årsmøde i sjælden minimalistisk stil. Den sædvanlige store scene var skiftet ud med en lille platform nærmest i gulvhøjde, som knap kunne rumme de mange nye medarbejdere og jubilarer, som altid bliver præsenteret på missionsbevægelsens årsmøde. Tiden er øjensynlig ikke til de store armbevægelser, og man besinder sig i landets største missionsbevægelse.
Det går godt for Indre Mission, men ikke godt nok, lød det fra talerstolen. Økonomien ser efter en årrække med alvorlige økonomiske lussinger ud til at være på vej mod balance. En ny struktur skal effektivisere missionsarbejdet, når medarbejderskaren skrumper. Så hvad ligger formanden mest på sinde?
”Det er vigtigt for mig at sige, at Danmark har brug for Jesus. Hvis Indre Mission stadig skal være et redskab til at række evangeliet ud, så har vi selv i bevægelsen brug for et wake up call. Der bliver arbejdet ud fra det gamle ord om vækkelse. Vi gør en masse ting, men hvem hører aldrig budskabet om Jesus, fordi vi kun gør, hvad vi plejer at gøre?”, spørger Hans-Ole Bækgaard og fortsætter:
”Hvad gør vi for eksempel i forhold til vores nabo derhjemme? Vi har gennemgået en stor strukturændring, men det gælder fortsat om at gøre Jesus kendt. For så vidt er der ikke noget nyt under solen. Men hovedbestyrelsen er blevet mere bevidst om det. I mange år har vi gjort meget af vores arbejde per automatik. Men hvad vil der ske, hvis vi rent faktisk begynder bevidst at tale om det, der er vores kerneydelse? Det er Gud, der skaber vækkelse, men i overført betydning skal vi også vække os selv, for det er vækkelse, vi er sat i verden for.”
Fra salen lød der et par markante tilbud om at række hovedbestyrelsen en hjælpende hånd. Indre Mission har en historisk, og for nogen kontroversiel, opbygning, hvor hovedbestyrelsen er selvsupplerende og finder formanden i egne rækker.
”Der skal også være plads til os som det myndige lægfolk,” fastslog Laurits Bjerre fra Indre Mission i Haderslev i den omvandrende mikrofon efter formandsberetningen.
Han har været med i bevægelsen siden 1987, har egentlig en grundtvigsk baggrund, men fandt ud af, at Indre Missions bibelsyn med fokus på omvendelse til Jesus passer ham bedst.
”Når folk ikke har en stemmeseddel, så stemmer de med girokortet, hvis de mener, at hovedbestyrelsen træffer forkerte beslutninger. Det går ud over økonomien. Hvis der bliver indvalgt medlemmer rundt om i landet til hovedbestyrelsen, så tror jeg, det vil skabe mere engagement i bevægelsen, også på landsplan. De lokale missionssamfund er opbygget som generalforsamlinger, men hovedbestyrelsen er ikke på valg. Det hænger ikke sammen og er ikke tidsvarende,” mente Laurits Bjerre.
Spørgsmålet vil blive taget op i hovedbestyrelsen, lover Hans-Ole Bækgaard.
”Jeg har ikke en skjult dagsorden hvor jeg vil begrænse folks indflydelse og jeg kan godt forstå anliggendet. Men jeg er bekymret for, at hvis vi skal indføre medlemskab af Indre Mission med stemmeret, hvad sker der så med den store frihed til at være med på egne præmisser og bevægelsens bredde, som den er i dag? Hvis medlemmerne af hovedbestyrelsen skulle vælges demokratisk med jævne mellemrum, så er jeg ikke sikker på, at vi ville kunne holde den faste røst, ikke mindst i teologiske spørgsmål, som vi har hørt i alle årene fra Indre Mission,” siger Hans-Ole Bækgaard.