Endnu en frimenighed ser snart dagens lys og denne gang en landsdækkende.
I protest mod indførelse af homoseksuelle vielser i folkekirken, vil Evangelisk Luthersk Missionsforening som den første af landets missionsforeninger oprette en frimenighed. Det fortæller landssekretær Peder Østergård Jensen fra Evangelisk Luthersk Missionsforening.
I forlængelse af den situation, folkekirken står i, hvor homoseksuelle vielser er en væsentlig faktor, har flere af vores medlemmer givet udtryk for, at de ikke længere ønsker at være i folkekirken, men de ser desværre ikke noget alternativ. I Evangelisk Luthersk Missionsforening har vi ikke tidligere haft tradition for at oprette frimenigheder, men for at komme de her mennesker til hjælp har vi valgt at arbejde hen imod en, siger Peder Østergård Jensen.
LÆS OGSÅ: Vi har ingen skjult dagsorden om at evangelisere
Frimenigheden vil blive oprettet, når Evangelisk Luthersk Missionsforenings ledelse har fået et vist antal positive tilkendegivelser om indmeldelser fra foreningens i alt Konkret tænkes der i en landsdækkende bestyrelse, hvis opgave det er at sørge for, at der er præster til de lokale medlemmer af menigheden. En mulighed er at ansætte en landsdækkende præst eller alternativt sørge for, at der er præster til de lokale afdelinger af menigheden.
Men selvom vi opretter en frimenighed, betyder det ikke, at vi ikke længere vil støtte de medlemmer, der bliver i folkekirken. Evangelisk Luthersk Missionsforening er der, hvor vores medlemmer er, påpeger Peter Østergård Jensen.
Også missionsforeningen Luthersk Mission overvejer at oprette et selvstændigt trossamfund, ligesom flere valg- og frimenigheder med tilknytning til den kirkelige højrefløj har set dagens lys i de seneste år.
Flere oplever, at de ikke længere kan stå inde for folkekirken. Særligt de unge ser måske en kirke, de ikke længere tror på, og mange af de nye valg- og frimenigheder er da også oprettet af unge. At Evangelisk Luthersk Missionsforening nu vil etablere frimenighed, er måske også for at sikre, at de unge ikke går over til kirkesamfund, der ikke er evangelisk-lutherske, vurderer kirkehistoriker Kurt E. Larsen.
At en del af Evangelisk Luthersk Missionsforening nu er på vej ud af folkekirken, vil dog for det almindelige folkekirkemedlem ikke få nogen konsekvenser, vurderer religionsforsker fra Aarhus Universitet Marie Vejrup.
Men for de engagerede kirkegængere er sagen en anden.
De, der vil mærke det, er for eksempel de personer, der definerer sig op imod højrefløjen, som for eksempel de ærkegrundtvigske. De vil måske miste det gode teologiske skænderi, som folkekirken ellers er kendt for. Det er jo ikke så rart, hvis den person, man er vant til at have levende samtaler med, trækker sig, og den frugtbare uenighed forsvinder, siger Marie Vejrup.
Men Birgitte Stoklund Larsen, leder af Grundtvig-Akademiet, frygter ikke konsekvenserne ved at en del af højrefløjen forlader folkekirken.
Der er masser af sund diskussion i folkekirken, også selvom der er en del af højrefløjen, der går. Og hvor meget diskussion har der egentlig været mellem grundtvigianere og missionsfolk de senere år? Det er klart, at der har været noget om vielse af homoseksuelle, og der eksisterer et samtaleforum, hvor de kirkelige retninger mødes. Men der er jo ingen, der forbyder folk at tale sammen, selvom vi er medlem af hvert vores trossamfund, siger Birgitte Stoklund Larsen og forsætter:
Personligt synes jeg, folkekirkens bredde er en virkelig fin størrelse, så selvfølgelig er det ærgerligt, når folk melder sig ud. Men de, der gør det, er jo dem, der ikke vil den bredde, og som ikke vil give andre medlemmer af folkekirken den frihed, som de selv mener sig berettiget til. Når det angår gensidigheden i frihedssynet, så har højrefløjen et forklaringsproblem.