Der er præstemangel i Danmark. Det er efterhånden en problematik, der har været diskuteret i mange år, og i 2020 blev en mulig løsning i form af et lovforslag så stemt igennem. Den nye lov tillader, at man skal kunne blive præst via en kort efteruddannelse og gennemførelsen af pastoralseminariet, hvis man er akademiker, men ikke teolog. Efteruddannelserne vil blive udbudt på Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
Men nu melder en anden spiller sig på banen. Finn Aasebø Rønne, professor på Fjellhaug International University College, har nemlig sendt et åbent brev til de danske biskopper og kirkeministeren. Her appellerer han til, at fag fra de mere konservative bacheloruddannelser fra Fjellhaug International University College, der udbydes på Dansk Bibel-Institut i København og Menighedsfakultet i Aarhus, skal fungere som efteruddannelse for ikke-teologiske og give adgang til et præsteembede i den danske folkekirke.
Finn Aasebø Rønne påpeger, at der er en række fordele ved bacheloruddannelserne på de to konservative institutioner. Blandt andet er uddannelsen billigere og har mere undervisning i Det Gamle Testamente. Det sidste er universiteternes nye efteruddannelse blevet kritiseret for i forhold til en normal teologiuddannelse.
”Vi kritiserer på ingen måde efteruddannelserne, der er blevet præsenteret. Vi synes bare, at man skal lægge de andre uddannelser på bordet, give nogle flere muligheder, og så kan folk selv vælge,” siger han.
Får forslaget medvind, vil det betyde, at en uddannelse fra Dansk Bibel-Institut eller Menighedsfakultetet for første gang i sig selv vil være nok til at blive præst i folkekirken. I dag kræver det en kandidatgrad fra et af universiteterne. En fireårig lang uddannelse fra Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet kan kun udgøre første del af en teologisk uddannelse, som så skal færdiggøres på et af de to universiteter i Danmark.
Det kan være interessant for de konservative institutioner af flere grunde at få en blåstempling fra den danske stat, mener religionsforsker ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen:
”Dels kan det gøre det nemmere for dem, der er interesseret i at studere på deres uddannelser, at kunne opretholde en almindelig studentertilværelse med et muligt jobmarked efter uddannelsen. Men så er der selvfølgelig også den implicitte konsekvens, at en blåstempling ville betyde, at de kan sprede deres måde at fortolke kristendommen på i den danske folkekirke ved at få flere præster ansat,” siger han.
Muligheden for, at forslaget skulle blive stemt igennem i første omgang, forholder Brian Arly Jacobsen sig dog kritisk til.
”På grund af den nuværende præstemangel har de jo et stærkt argument. Visse partier i Folketinget har også en interesse i at styrke kristendommen i Danmark. Og det er jo én måde at styrke den på at understøtte mangfoldigheden i den evangelisk-lutherske kirke. Men omvendt kan det også understøtte og styrke den teologiske uenighed i folkekirken,” siger han med henvisning til, at de to institutioner er fra den mere konservative del af kirken.
”Og det er ikke sikkert, at en bred kreds af partier i Folketinget har lyst til det,” siger Brian Arly Jacobsen.
Biskop i Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen forsikrer, at forslaget vil blive taget op til et møde med de andre biskopper, men han fortæller samtidig, at han er skeptisk indstillet over for det.
”Vi har allerede åbnet en sidedør ind til præstekaldet med den nye lov, der er blevet vedtaget. Og jeg tænker umiddelbart, at vi skal lade det blive ved det. Ellers bliver det for uoverskueligt. Det er jo kun en midlertidig løsning til at få afhjulpet præstemanglen, og jeg tror, at vi skal være forsigtige med at åbne for mange indgange.”