Missionsprojekt har gjort meditation og lysglober til hverdag i folkekirken

I 20 år har missionspræst Ole Skjerbæk Madsen stået i spidsen for et projekt, der mødernyåndelige miljøer med kristen mission. Hans metoder blev først set som kontroversielle,men er nu ved at blive mainstream i folkekirken

Ole Skjerbæk Madsen møder søgende mennesker på Krop-Sind-Ånd-messe i København. -
Ole Skjerbæk Madsen møder søgende mennesker på Krop-Sind-Ånd-messe i København. - . Foto: Keld Navntoft.

Når mange folkekirker i dag har lysglober, arrangerer meditationsgudstjenester, tilbyder åndelig vejledning og pilgrimsvandringer, kan missionspræst Ole Skjerbæk Madsen og hans projekt I Mesterens Lys i høj grad tage æren for det.

Det vurderer interreligiøs konsulent og formand for Det Mellemkirkelige Råd, Mogens S. Mogensen, der har fulgt projektet siden dets begyndelse for 20 år siden:

”I Mesterens Lys har fungeret som en form for eksperimenterende laboratorium for, hvordan kirken kan komme åndeligt søgende mennesker i møde. Noget af det, projektet har eksperimenteret med, blev i begyndelsen opfattet som outreret, men i dag er meget af det gledet ind i folkekirken, omend ofte i lidt andre former. Det gælder pilgrimsvandringer, åndelig vejledning, lysglober og så videre. Det er blevet mainstreamet,” siger han.

Lektor ved afdeling for systematisk teologi på Københavns Universitet Hans Raun Iversen er enig.

”I Mesterens Lys et smukt eksempel på klassisk mission, hvor man vover sig ud af kirken både fysisk og mentalt og samtaler med mennesker for at forstå deres ønsker, behov og tankegange - ikke for at gå på kompromis med sin egen tro, men for at kunne lære af det og udvikle nye former, som kan komme disse mennesker i møde. Mange missionærer har før i tiden gjort netop det, men i nyere tid i en dansk sammenhæng er det enestående,” siger han.

I Mesterens Lys opstod, da Ole Skjerbæk Madsen sammen med en kreds af folk omkring Bethlehemskirken i København i maj 1995 holdt et såkaldt åndeligt møde. Der var omkring 90 deltagere, cirka halvdelen var fra new age-miljøet, mens den anden halvdel havde baggrund i folkekirken. Ole Skjerbæk Madsen var uddannet teolog og havde været sognepræst i folkekirken, men fik i 1994 en åbenbaringsoplevelse, hvor Jesus bad ham formidle kristendommen i new age-miljøet. Det kald har han fulgt de seneste 20 år, hvor han har været til stede på messer for alternativ behandling og nyåndelighed. Inspireret af sine møder med søgende menneske i disse miljøer har Ole Skjerbæk Madsen sammen med en gruppe frivillige udviklet nye liturgiske former, blandt andet den såkaldte I Mesterens Lys-tjeneste, der indeholder sang, meditation, oplæg til samtale, inspiration fra Jesus samt helende bøn og til tider også nadver.

Både Mogens Mogensen og Hans Raun Iversen understreger, at Ole Skjerbæk Madsen efter deres mening har et solidt teologisk fundament i luthersk teologi.

”De former, han har udviklet i regi af I Mesterens Lys, er ikke synkretistiske eller i strid med kristen tradition. De afspejler, at han har opfattet de nyreligiøse miljøer som et spejl af det, man har glemt eller overset i den lutherske kirke,” siger Mogens Mogensen. Han vurderer, at selv hvis I Mesterens Lys skulle forsvinde i morgen, har projektet tjent sit formål, fordi dets metoder og tankegang i høj grad har vundet indpas i folkekirken.

Hans Raun Iversen tilslutter sig synspunktet.

”Nogle vil måske mene, at projektets succes skal måles på, hvor mange mennesker, der via I Mesterens Lys er blevet faste deltagere ved højmessen om søndagen. Men det afspejler blot, at vi er præget af en småromantisk, nationalpatriotisk forestilling om, hvad kristendom er. Vi tror, at folk skal omvendes til kirken, men de skal omvendes til Kristus, og det er kernen i Ole Skjerbæk Madsens arbejde,” siger han og tilføjer, at I Mesterens Lys allerede har inspireret kræfter i folkekirken, der arbejder med mission i forhold til andre segmenter, for eksempel indvandrere og flygtninge.