Prøv avisen

Missionsråd vil komme muslimer i møde

Bag Dansk Missionsråd står mere end 30 kirkelige missionsorganisationer, som opfordrer til, at danskerne tager dialogen mellem religionerne mere alvorligt

Det er vigtigt, at religionerne er i tæt kontakt med hinanden i det danske samfund. Er man for langt fra hinanden, kan man hurtigt gå galt, når en anspændt situation som Muhammed-krisen pludselig sætter religionernes indbyrdes forhold på dagsordenen.

Det er en af pointerne i de 12 teser om anerkendelse af mennesker, som tilhører andre religioner, som de over 30 missionsorganisationer i Dansk Missionsråd nu har vedtaget.

– Problemet opstår, når man er på distance af hinanden og ikke lytter til hinandens oplevelse af det, der foregår, som under Muhammed-krisen, siger konsulent, ph.d. Mogens S. Mogensen. Han er formand for studieudvalget i Dansk Missionsråd, som har været med til at opstille teserne.

– Når man ikke lytter, så bliver det hele meget let principielt og firkantet. Derfor tog vi fra kirkerne efter Muhammed-krisen rundt på en lytterunde i moskéer og muslimske menigheder, i stedet for bare at stå og råbe til dem. Anerkendelse består i dette tilfælde i at komme mennesker i møde på det konkrete plan, siger Mogens S. Mogensen.

Teserne tager udgangspunkt i den engelske læge og filosof John Lockes brev fra 1689, der satte gang i etableringen af de første rettigheder om religionsfrihed. John Locke tog udgangspunkt i kristendommen, hvorved man som kristent menneske må vise frisind og give andre mennesker mulighed for den trosfrihed, som man selv nyder godt af.

Teserne slår fast, at religionsfriheden er en grundlæggende værdi og forudsætningen for andre menneskerettigheder. Mennesker har ret til at leve i overensstemmelse med deres tro, og det betyder, at særlige spisevaner, anderledes klædedragt og anden dags-, års- eller livsrytme skal respekteres. Der må ikke lægges hindringer i vejen for religionerne, når det for eksempel drejer sig om uddannelse af religiøse ledere, etablering af mødesteder og begravelsespladser.

Videre hedder det i teserne, at menneskers gudstro altid skal respekteres, men gudsbilleder og teologi skal altid kunne diskuteres.

Det betyder for Dansk Missionsråd, at kristne må anerkende andre mennesker som skabt i Guds billede og dermed som mennesker, man har medansvar for. Kristne må arbejde for, at andre religioner får samme frihed og muligheder, som de selv har. Når kristne har ret til at formidle deres budskab til andre religioner, så har de den samme ret, hedder det i teserne.

Teserne slår fast, at alle religioner har ret til at arbejde for, at mennesker konverterer, og at det skal respekteres. Alle religioner skal acceptere, hvis de udsættes for kritik, så længe den falder inden for lovens rammer.

Endelig siger sidste tese, at de rettigheder, som religiøse minoriteter i Danmark har kæmpet for at få, må de bidrage til også bliver en realitet for kristne i de lande, hvor de er i minoritet.

Baggrunden for teserne var Muhammed-krisen, som efter kirkernes opfattelse kørte helt af sporet. Men efterfølgende har man lært af den.

– Som kirker ville vi ikke indskrænke ytringsfriheden i den forbindelse, men appellerede til at diskutere, hvordan vi bruger den rigtigt. Der hvor kæden røg af for statsministeren, var, da han ikke ville mødes ansigt til ansigt med de muslimske repræsentanter. Senere forsøgte han i arabiske medier at tage afstand fra tegningerne. Da sagen om Muhammed-tegninger i Dansk Folkeparti dukkede op, havde Anders Fogh Rasmussen lært lektien og var straks ude for at lægge afstand. For os at se ligger anerkendelsen af andre religioner, herunder af islam, i, at vi er imødekommende og villige til at lytte til deres syn på sagen, siger Mogens S. Mogensen.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere om religionsmøde på religion.dk og LEDER.