Præster har et ansvar for at sige stop, hvis imamer og andre muslimer vil deltage i gudstjenestens nadver. Set med muslimske øjne er nadverens formål nemlig den rene blasfemi, eftersom man med brødet og vinen mindes Jesu død og opstandelse noget, som islamisk teologi direkte afviser.
LÆS OGSÅ: Teolog-debat: Skal muslimer kunne modtage nadver i kirken?
Sådan lyder kritikken fra en biskop og en professor i teologi, efter at missionsselskabet Danmission for nylig holdt en gudstjeneste i Helligåndskirken i København i forbindelse med en konference om religionsdialog. Under gudstjenesten gik flere af de muslimske konferencedeltagere, herunder en imam, til alters med præstens velsignelse.
Det er problematisk, mener biskop i Haderslev Stift Niels Henrik Arendt, som er forfatter til bogen Gud er stor om forholdet mellem islam og kristendom.
Det er højst overraskende, at muslimer deltager, for nadverens præmis er Jesu død og opstandelse. Koranens fortælling om Jesus kulminerer med en benægtelse af korsfæstelsen, og det er derfor blasfemisk for muslimer at tro på Jesus som den opstandne, siger han.
Niels Henrik Arendt påpeger, at der selvfølgelig er muslimer, som befinder sig i en gråzone mellem islam og kristendom.
Men som præst må man i sådan en situation være klar i mælet, hvis man har mulighed for at diskutere det med dem, så de ved, hvad de går ind til. Det er unfair at lade, som om det ikke sker til minde om Jesu død og opstandelse, og at det ikke er afgørende, siger biskoppen.
Samme kritik lyder fra professor og teol.dr. ved Menighedsfakultetet Peter Legarth, som mener, at det fulde ansvar ligger hos præsten:
Går man til nadver, så anerkender man jo, at nadveren er Jesu Kristi blod og legeme. Anerkender man ikke det, er det en spot af nadveren. Selvfølgelig skal man ikke spørge alle under nadveren, om de nu også tror på det. Men når præsten ved, at muslimer ikke kan drage den slutning, at Jesus er Guds søn, så bærer præsten her et ansvar. Præsten bør som det mindste spørge dem, om de nu også ved, hvad det er, de gør, siger han.
Når muslimer uden problemer kan få lov til at deltage i en nadvergudstjeneste, skyldes det, at der ingen regler er for, hvem der må deltage.
Det vurderer rektor ved Pastoralseminariet i Aarhus Henning Kjær Thomsen, som dog kalder episoden i Helligåndskirken for usædvanlig.
Principielt er altergang lige så åben og offentlig som gudstjenesten i sin helhed. Vi kunne heller aldrig drømme om at smide en muslim ud under gudstjenesten, siger han og tilføjer, at det muligvis ikke ville have været accepteret for 30 år siden, at en muslim gik til nadver.
Dengang var den folkelige forståelse af nadveren, at man skulle forberede sig, inden man gik til nadver, men siden har den folkelige forståelse gradvist ændret sig.
Det undrer retsteolog og ekspert i kirkeret Kristine Garde, at præsten under Danmissions gudstjeneste ikke hindrede muslimerne.
Præsten kan vælge at undlade at tildele en person brød og vin, men han bør efterfølgende indberette det til biskoppen. Hvis præsten er vidende om, at der er tale om en muslim, som ikke har planer om at konvertere, har jeg forståelse for, at præsten springer ham over, men bagefter skal han forklare ham hvorfor.
Præst og dialogkonsulent hos Danmission Agnete Holm forestod den omdiskuterede nadver. Hun var klar over, hvilke nadvergæster der var muslimer, og at en af konferencens to imamer også deltog i nadveren. Hun mener, at de vidste, hvad de gik ind til, da ritualet var skriftligt oversat til engelsk, og hun forinden havde gennemgået gudstjenesten for deltagerne og forklaret, at nadveren var det væsentlige og essentielle i et kristent tilhørsforhold.
Jeg tror på det åbne nadverbord, og jeg ville aldrig nægte nogen nadver, medmindre en person er decideret voldelig eller forstyrrende, siger hun og uddyber:
Jeg tror, at nadverbordet er en invitation til et fællesskab i kærlighed med Gud og mennesker, og den invitation kommer fra Gud og ikke fra mig. Derfor skal jeg ikke tjekke folks intentioner. Det er en sag mellem mennesket og Gud.