Med sin varme og tillidsvækkende stemme har Poul Friis hver formiddag siden 2004 ledt mange tusinde lyttere gennem den første del af hverdagen med radioprogrammet P1 Formiddag. Programmet stopper til nytår, men spørgsmålene til tilværelsen fra Poul Friis slutter aldrig.
LÆS OGSÅ: Hvor meget skal man tro på Gud for at være kristen?
Hvordan vil du beskrive din tro?
Jeg er tvivlende på alt. Tvivlende på religion og på videnskab og egentlig bare dybt søgende efter, hvad der er det rigtige. Hvis det er det rigtige, man skal lede efter. Jeg har svært ved at sige, om der er noget, der er mere rigtigt end andet.
Jeg er medlem af folkekirken, som repræsenterer vores og min historie. Jeg går meget op i vores rødder og historie og gamle kirker. Det er næsten hinsides religion og er det, vi er rundet af, og derfor også meget vigtigt for mig.
Jeg har det logisk, rationelt svært med Bibelen, men på den anden side har jeg det også logisk svært med videnskaben. Bibelen giver ikke noget svar på de store spørgsmål, men på den anden side synes jeg også, der er mangler i den måde, vi ser videnskaben på. Her er der lige så mange store spørgsmålstegn. Og hver gang vi runder en ny videnskabelig milepæl, er der et utal af nye spørgsmål og usikkerhed, på samme måde som der altid vil være det, når vi taler om tro. For du vil hele tiden finde en ny udgave og tolkning af ordene i Bibelen eller Koranen.
Jeg aner simpelthen ikke, hvad der er op og ned, og jeg tror heller ikke, at vi skal vide det. Jeg tror, at den tvivl eller mangel på viden måske er det, der er den egentlige fremdrift i os. Jeg tror ikke, at der findes den der store absolutte sandhed om noget som helst. Jeg tror, der findes seks milliarder sandheder i verden, og ingen af dem er rigtige.
Jeg er ikke noget religiøst menneske, så jeg har ikke en tro, jeg kan rende rundt og skilte med. Hvis du først har lagt dig fast på en bestemt tro, er der mange andre muligheder, som du overser. Men jeg er heller ikke religiøs ateist.
At være søgende og uforløst må være tilværelsen. Der skal hele tiden være et nyt spørgsmål at stille. Hvis du for eksempel havde et opdateret leksikon på et værtshus med en facitliste, som du kunne slå op i, ville det ødelægge mange spændende diskussioner undervejs. Jeg synes, det er fedt at være uden landkort og leksikon i tilværelsen.
Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?
Jeg vil tro, at det hedder et kulturkristent barndomshjem eller et juleaftenskristent hjem. Der var ikke noget forhold til religion, ikke noget med salmesang, bordbøn eller noget som helst. Mine forældre benyttede kirken på den måde, som hovedparten benytter kirken: som det kulturelle element i samfundslivet.
Hvad har udfordret din tro?
Jeg bliver dagligt udfordret i min tro og i mødet med andre mennesker, som fortæller mig om, hvad de tror. Det kan godt få mig til at gå hjem og tænke over, hvorfor jeg ser anderledes på det. Der er episoder, hvor mennesker har overrasket mig med deres tro eller fået mig til at undre mig over den måde, de pludselig forholder sig til tilværelsen på. Jeg holder for eksempel meget af Erling Tiedemann, tidligere formand for Det Etiske Råd, og lavede engang et radioprogram med ham i forbindelse med pavens død. Han var samtidig i Rom for at studere, så jeg ringede og interviewede ham omkring hele situationen.
Jeg har mødt ham som formand for Det Etiske Råd og som politiker, så det slog mig, at når jeg havde puttet kasketten på ham som katolik, havde han pludselig en sandhed, som han ikke havde i alle mulige andre sammenhænge.
Jeg betragter ham som et meget klogt menneske, men når det blev til det stykke religion, der nu var hans, katolicismen og ikke et ondt ord om det, for det er en af de mest festlige religioner i verden så havde han lige pludselig sandheden. Der var ikke plads til tvivl længere. Det har der ellers været hos ham, både som politiker og formand for Det Etiske Råd. Det satte nogle tanker i gang hos mig. Det der med at kunne sandheden har jeg det lidt svært med, for hvordan kan man nu være sikker på det?
Hvad har formet den tro, du har i dag?
Det har den tvivl, jeg har i dag og har haft 55 år i verden. Jeg kender vigtige eller centrale dele af vores bibel, og jeg kender historien og vores religionshistorie, så det er ikke, fordi jeg er gået uden om det.
Jeg synes faktisk, det er spændende at høre folk tale om det emne. Også folk, som er meget optaget af tro og religion, holder jeg meget af at tale med. Og jeg kan også i et vist omfang sætte mig ind i deres præmisser.
Jeg tror, jeg har tilnærmet mig tilværelsen som totalt nysgerrig og prøvet at finde ud af, hvordan folk ser på det. Og så er jeg endt der, hvor jeg har lyst til at blive ved med at stille spørgsmål, men samtidig glæde mig over, at der er så mange udgaver af tro.
Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?
Jeg lever jo af den. Af at være skeptisk, åben, interesseret og nysgerrig, så på den måde er det en del af min hverdag. Det er det, jeg gør, og sådan jeg ser på verden. Dermed er der ikke langt fra min professionelle til min private tilværelse, og det gør en forskel, fordi mit liv passer sammen.
Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?
Jeg har nogle, som er tættere end andre på den udlægning, som jeg synes er inter-essant. Det er folk som filosofferne Immanuel Kant, Jean-Paul Sartre og Søren Kierkegaard, der har et bed-re bud end så mange andre på, hvad livet er. Men det er ikke fordi, det er et rigtigt bud.
Som jeg ser det, er den eksistentialisme, som disse tænkere repræsenterer, udtryk for det medborgerskab og fællesskab, som jeg tror på. Derfor er jeg mere i familie med dem end med så mange andre, fordi de også sætter spørgsmålstegn. Og egentlig giver de svaret på individets ret til at tvivle på alt, men også blive klogere på alt. Det er her, jeg finder nogle af de bedste bud på, hvad der svarer til min egen søgen.
Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?
Sov på det. Det tror jeg faktisk. Det er i hvert fald det, der pludselig falder mig ind, selvom jeg har aldrig har tænkt, at jeg skulle svare sådan på det. Men: Tænk dig lige om, sov på det. Det er nok det bedste åndelige råd, jeg har fået.