Moder må ikke kende søns grav

Menighedsråd bør ikke nægte afdødes mor adgang til grav, mener biskop

Ann Brydholm har siden hendes søns begravelse for tre år siden, ikke haft kendskab til gravstedets placering. På billedet ses en grav på Assistens Kirkegård.
Ann Brydholm har siden hendes søns begravelse for tre år siden, ikke haft kendskab til gravstedets placering. På billedet ses en grav på Assistens Kirkegård.

En familiestrid og et trist dødsfald er blevet til en ulykkelig konflikt i Nordsjælland. En konflikt, som nu også er blevet til en sag mellem Karlebo Menighedsråd og biskoppen over Helsingør Stift.

For tre år siden døde den 38-årige Claus Brydholm. Hans mor, Ann Brydholm, og søskende var med til begravelsen, men siden har de ikke vidst, hvor hans jordiske rester befinder sig. Afdødes kone har nemlig flyttet urnen til et hemmeligt gravsted uden sten på. Det skriver BT.

LÆS OGSÅ: Menighedsråd skjuler søns grav for moderen

Moderen og svigerdatteren har ikke været på talefod i otte år. Og svigerdatteren mener, det vil være traumatiserende for hende og parrets fælles børn, hvis svigermoderen også besøger og lægger blomster ved graven. Derfor har hun bedt menighedsrådet og kirkegårdspersonalet om ikke at oplyse, hvor manden ligger begravet.

Karlebo Menighedsråd har fulgt enkens ønske og nægter at fortælle moderen, hvor hendes søn ligger begravet.

Jeg kan sagtens forstå, at moderen gerne vil besøge sin søns grav. Og jeg ved også godt, hvad biskoppen siger. Men vi har valgt at vægte hensynet til børnene højere, og det fastholder vi altså. Og jeg siger det gerne rent ud, at kommer det dertil, så går jeg i fængsel for det, siger menighedsrådsformand Ellen Ladhøj til BT.

Moderen overvejer at gå til politiet. Og i sidste ende kan det blive en sag for ordensmagten.

Ifølge menighedsrådsloven kan stiftsøvrigheden pålægge et menighedsråd dagbøder, hvis det ikke ændrer beslutninger i modstrid med lovgivningen.

Stiftsfuldmægtig i Helsingør Stift Thorkil Bo Jørgensen forklarer, at retten til et gravsted automatisk tilhører den nærmeste familie, hvilket betyder ægtefællen. Spørgsmålet er, om en moder også har en naturlig ret til at kende til gravstedet.

Det mener menighedsrådet i det konkrete tilfælde ikke, at hun har, og henviser til offentlighedsloven. Den siger, at man ikke har ret til oplysninger om enkeltpersoners private liv.

Biskop over Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel har i 2011 skrevet til menighedsrådet, at det ikke uden ganske særlige begrundelser, der er i overensstemmelse med offentlighedsloven, kunne afvise moderens ønske. Biskoppen anbefalede, at sagen blev behandlet på ny. Det har menighedsrådet gjort. Men med samme konklusion som tidligere moderen skal ikke vide, hvor sønnen ligger begravet.

Derefter har biskoppen ikke hørt fra moderen, og der er derfor ikke blevet truffet en endelig afgørelse i sagen.

Som jeg tidligere har skrevet til menighedsrådet, mener jeg ikke, det uden ganske særlige begrundelser kan hemmeligholde oplysninger over for moderen. Derfor vil jeg opfordre moderen til at henvende sig til stiftet på ny. Så vil jeg tage sagen op og træffe en afgørelse om, hvorvidt det er lovligt eller ej, hvad menighedsrådet gør, siger Lise-Lotte Rebel til Kristeligt Dagblad.