Prøv avisen

Moderne kampvalg til menighedsråd handler ikke om teologi

For formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard, kommer faldet i afstemningsvalg ikke overraskende.

Der bliver igen færre kampvalg til de kommende menighedsrådsvalg. I dag er det kun stridigheder og enkeltsager, der fører til valg, siger iagttagere

Befolkningen i Brønderslev plejer egentlig at have en del kandidater at vælge imellem, når der er menighedsrådvalg i sognet. Men ikke denne gang. Her skal de slet ikke vælge.

For første gang i mindst 30 år er der nemlig ikke kampvalg i sognet, fordi rådets sammensætning allerede faldt på plads ved et opstillingsmøde tidligere på måneden. Ifølge menighedsrådsmedlem Ole Stevns skyldes det manglende interesse.

”Det er ikke blevet lettere at finde kandidater. Og selvom vi har været ude med snøren, kunne vi ikke finde nok til vores tre opstillingslister. De kirkelige retninger er ikke så forskellige, som de har været engang, og vi har ikke nogen mærkesager, som virkelig kan tænde folk. Jeg havde gerne set et kampvalg for det demokratiske princip. Men det kræver, at der er nogle at vælge imellem,” siger han.

Brønderslev er langtfra det eneste sogn, hvor kampvalgene udebliver dette efterår. Tal fra Kirkeministeriet viser, at i alt 54 menighedsråd får kampvalg, hvilket er et fald i forhold til de 87 kampvalg i 2012 og de 149 i 2008.

Det skal man ikke tage så tungt, siger Kurt E. Larsen, der er professor på Menighedsfakultetet i Aarhus og i mange år har fulgt den generelle udvikling i menighedsrådenes arbejde.

”Det stadig faldende antal kampvalg viser, at menighedsrådene har fået en procedure, der virker. Der er kommet en større åbenhed om rådenes arbejde, hvor der blandt andet offentliggøres årsberetninger. Det gør, at folk føler sig orienterede og ikke ser behov for at blande sig. I dag kræver et kampvalg enten markante kirkelige modsætninger eller lokale stridigheder. Derfor er det for mig at se en succeshistorie, at man i dag kan tale sig til den rette sammensætning af menighedsråd,” siger han og tilføjer, at han på det punkt nok adskiller sig fra andre, der mener, at kampvalg viser den demokratiske proces.

”Jeg synes, det demokratiske princip udfoldes ved opstillingsmøderne, hvor man har åbne drøftelser og mulighed for at få indflydelse.”

Ifølge lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen er der flere årsager til, at antallet af kampvalg falder.

”Historisk har der været mange kampvalg på grund af kampe mellem kirkelige retninger, som var meget aktive i lokalsamfundet. Men moderne kampvalg bygger mange steder på enkeltsager, der splitter befolkningen i et sogn. Ved den form for kampvalg vælges personer ikke med tanke på den daglige drift, men på en enkelt konfliktsag.”

Om det er godt eller skidt, vil hun lade andre vurdere.

”Men det, man kan sige, er, at systemet for sammensætning af nye menighedsråd i dag er bygget op som et valg, selvom det i realiteten ikke længere er et valg de fleste steder.”

Ifølge kirkekonsulent og menighedsrådsmedlem i Helligåndskirken i Aarhus Poul Langagergaard tyder de stadig færre kampvalg på, at mange efterhånden foretrækker, at menighedsrådet bliver sammensat på samme måde som bestyrelser i foreninger.

”Det er ikke udtryk for manglende interesse for folkekirken, men for, at det er den vej, alle ser tendensen gå, og at den ikke stopper. Det er ikke nødvendigvis udemokratisk, at de, der gerne vil gøre en indsats for hele kirken, mødes og bliver enige om en fælles liste.”

Poul Langagergaard mener ikke, at de engagerede medlemmer af de kirkelige retninger er forsvundet, selvom man ikke længere ser deres lister til valgene.

”Tilbage i tiden havde man fjendebilleder af hinanden og debatterede i uforsonlige fronter. Nu har de kirkelige retninger fundet sammen i et frugtbart samarbejde, så man kan optræde på en fælles liste og kan samles omkring bordet for at løse konkrete opgaver til gavn for kirken med en anden type kvalitet end den, der fremgår af et tilfældigt medlemskort,” siger Poul Langagergaard.

For formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard, kommer faldet i afstemningsvalg ikke overraskende. I år skal man ifølge ham også være opmærksom på, at foreningen faktisk har støttet aftalevalgene med nye regler.

”Men færre afstemningsvalg understreger, at den nuværende valgform som beskrevet i lovgivningen har mistet sin berettigelse. Derfor må vi fremover tage det alvorligt, at omkring 95 procent af menighedsrådsvalgene nu finder sted efter en metode, der ikke er beskrevet i lovgivningen i dag, og så gennemføre de nødvendige lovændringer,” siger han.