Moderne mennesker efterspørger ritualer

Nye ritualer ved ændringer på arbejdspladsen og en gåtur til minde om afdøde pårørende. Det er to af de seneste tilbud til danskere, der søger ritualer. Lektor peger på en udvikling, hvor også kirken må være opmærksom

Et af de nyere ritualer for moderne mennesker er Memorial Walks. Det er en gåtur for troende og ikke-troende, og omkring 25 mennesker forventes at deltage for at tale om deres afdøde. Blandt andet ud fra billeder, levende musik og ophængning af dekorerede hængelåse som et symbol på kærligheden, der varer ved.
Et af de nyere ritualer for moderne mennesker er Memorial Walks. Det er en gåtur for troende og ikke-troende, og omkring 25 mennesker forventes at deltage for at tale om deres afdøde. Blandt andet ud fra billeder, levende musik og ophængning af dekorerede hængelåse som et symbol på kærligheden, der varer ved.

Ritualer som konfirmation, begravelse og dåb er efterspurgte, men kirken har ikke længere monopol på de rituelle handlinger.

Det oplever blandt andre Jonathan Løw, initiativtager til ritualer på arbejdspladsen og direktør i rådgivningsvirksomheden Listen Louder. Han er i kontakt med 20 danske - offentlige som private - organisationer, som har vist interesse for at bruge ritualer i forbindelse med nye strategier, fusioner eller fyringsrunder.

Det kunne være at sige farvel til ting, man gerne vil lægge bag sig, gennem en ceremoni ved et bål, hvor medarbejdere brænder fortiden og taler om nye muligheder i fremtiden.

”Julefrokoster og medarbejderudviklingssamtaler er udmærkede traditioner. Men de skaber ikke det stærke sammenhold og den kultur, som egentlig er det, virksomheder gerne vil opnå, og som vi kender fra det private liv i for eksempel kirken ved bryllupper og begravelser,” siger Jonathan Løw.

Sammen med en mindevandring i København, som for første gang holdes i morgen, er det nogle af de seneste eksempler på en generel efterspørgsel på ritualer.

Naja May, antropolog med speciale i dansk begravelseskultur og indehaver af begravelsesforretningen Unikafsked.dk, er i samarbejde med innovatør og indehaver af virksomheden Adjø, Nana Scheibel, arrangør af Memorial Walk-arrangementet, blandt andet fordi de oplever ”et tomrum” efter begravelsen.

”Hvad gør man, når de 30 minutter er forbi? I forhold til mindekulturen er vi på kanten af 'Ground Zero'. De gamle dogmer har vi forkastet, selvom vi ikke har nogen egentlige nye,” siger Naja May med henvisning til, at sørgebindet stort set er forsvundet.

Gåturen er for troende og ikke-troende, og omkring 25 mennesker forventes at deltage for at tale om deres afdøde. Blandt andet ud fra billeder, levende musik og ophængning af dekorerede hængelåse som et symbol på kærligheden, der varer ved.

Om de nye ritualer er et udtryk for, at kirkens tilbud ikke er tilstrækkelige, er der flere svar på, mener Jesper Sørensen, lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.

”Jeg ser generelt en efterspørgsel efter ritualer, som kan være et udtryk for, at nogle er gledet ud. For eksempel er det politiske område ikke længere så ritualiseret, og der er en lavere opbakning til 1. maj. Nu skal der ske en kulturel selektion og udvælges nye ritualer,” siger han og opfordrer til, at kirken overvejer brugen af såvel nye som gamle ritualer:

”Groft sagt kom folk, da jeg var barn, i kirke for at høre prædikenen og kunne finde på at gå inden nadveren. I dag oplever jeg, at der er stor efterspørgsel på nadveren. Folk har brug for et rum, hvor alt er fastlagt, og hvor de ikke selv er ansvarlige for noget. Jeg mener ikke, kirken skal lægge sig fladt ned og tilbyde alt, der foreslås. Men det har potentielt konsekvenser at lade være.”

Kirstine Helboe Johansen, adjunkt i praktisk teologi ved Aarhus Universitet, peger på, at folkekirkens klassiske ritualer som dåb, begravelse og konfirmation er ”ekstremt populære” set med statistiske briller.

”Der er også en stigende interesse for gudstjenestelignende arrangementer og en ritualisering, der trækker højmessen ud over ugen. Ligesom lysglober, dåbslys og Kristuskransen er eksempler på ritualer, folkekirken lader sig inspirere af hos andre kirkesamfund,” siger hun og henviser til, at ritualer ikke er noget, kristendommen har opfundet, men at det er naturligt, at nye ritualer trækker på erfaringerne fra kirkerummet. Det spændende bliver så, om virksomhedsritualerne kan tilføre en mening ud over det konkrete ritual.

”At det ikke bare bliver et ritual, som giver en god følelse, men at der også bliver en indholdsside,” siger hun.