Moderne vågekoner rykker ud til døende

Vågekoner er et gammelt fænomen, som man allerede kendte på H.C. Andersens tid. Men nu er ideen om at lade ældre kvinder sidde hos døende blusset op igen

Bornholm har dem. Videbæk, Morsø og Nørhald har dem. Og senest har også Rødekro fået dem. Moderne vågekoner, der danner udrykningskorps, som frivilligt tager over og våger hos døende, når ingen andre kan eller vil.

Fem steder i landet har Dansk Røde Kors organiseret de frivillige vågekonekorps, som ofte består af pensionerede sygeplejersker. Formålet med ordningen er at aflaste døendes familiemedlemmer, men vågekonernes vigtigste opgave er at give nærvær og tryghed til de ensomme mennesker, der går døden i møde uden pårørende ved sin side.

– Det er jo ikke alle men-nesker, som har pårørende eller et andet netværk. Og hvis de endelig har familie, er det jo i vore dage ikke sikkert, at de bor i nærheden, fortæller Kirsten Elise Rasmussen, der står bag det nyeste vågekoneprojekt i Rødekro.

Og den iagttagelse støttes af Anette Poulsen, der er områdeleder på Plejecentret Støberigården i Morsø. Hun har sammen med flere af kommunens områdeledere støttet op bag initiativet:

– Ordningen er indført her i Morsø for få måneder siden, fordi der er et stort behov for vågekoner til især ældre ensomme. Vi oplever, at flere og flere ligger og dør alene, fordi de ansatte på plejehjemmene ikke har tid til at tage sig af dem, der ikke selv har nogen pårørende, siger hun.

Christina Rasmussen, der er udviklingskonsulent hos Dansk Røde Kors, har bemærket en stigende interesse for vågekonerne, og hun er sikker på, at der er flere lokale netværk af vågekoner på vej.

– Der har været et klart behov lokalt, som ikke har været dækket, og så oplever vi med vågekonerne, at det blomstrer og inspirerer andre, siger hun.

En af årsagerne til vågekonernes succes er, at mange i dag er ensomme og lever for sig selv ved livets afslutning.

– Ensomheden er helt sikkert steget, siger Karen Søndergaard, som er besøgsleder hos Dansk Røde Kors og står bag ordningen i Morsø.

– Vi oplever, at der hele tiden bliver flere og flere ensomme, fordi enhver har travlt med at passe sit eget. Jeg tror på, at folk i dag mangler den omsorg, vi havde for hinanden engang, siger hun.

At det er vigtigt at have nogen omkring sig, når man dør, er et synspunkt, Bjarne Lenau Henriksen er en klar tilhænger af. Han er præst og chef for Kirkens Korshær.

– Mennesket er grundlæggende altid alene, når det dør. Men det, som gør døden værdig, er, at der er mennesker omkring en, som man har betydet noget for, siger han.

Så selvom han synes, vågekonerne gør et vigtigt stykke arbejde, mener han alligevel, det er forkert, når frivillige skal tage sig af ensomme døende.

– De vækker nogle ting til live, som var engang. Det er fint nok, men de erstatter en naturlighed, som ikke er der længere. Jeg synes, det ideelle må være at have gode venner og familie omkring sig, når man skal dø. Vågekonerne sørger jo ikke personligt, men ud fra en professionel tilgang, siger han.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under KIRKE OG TRO