Søndag efter søndag sidder de på de danske kirkebænke. De lytter til prædikenen og tekstlæsninger. De synger med på salmerne. De går til alters. Og de ved præcis, hvornår de skal rejse sig op og sætte sig ned igen. Men hvem er de, disse trofaste kirkegængere, som mere end nogen andre er med til at fylde sognekirkerne op, når der ikke lige er en højtid som jul eller allehelgen på programmet?
De seneste og mest omfattende svar på det spørgsmål kommer fra Gallup. Hvert halve år laver det landskendte analyseinstitut en undersøgelse af danskernes holdninger og adfærd, herunder deres forbrugsvaner, deres politiske overbevisning – og deres kirkegang. Den seneste undersøgelse handler om første halvdel af 2006 og bygger på svar fra 11342 danskere.
På spørgsmålet om kirkegang svarer 2 procent af deltagerne, at de går i kirke mindst en gang om ugen. 22 procent svarer, at de aldrig går i kirke.
Resten befinder sig i en midtergruppe af lejlighedsvise kirkegængere.
I svarene fra de 2 procent, som kommer i kirken hver eneste uge, tegner følgende mønster sig:
57 procent af de ugentlige kirkegængere er kvinder.
57 procent har en alder på 50 år eller derover.
35 procent har en højere uddannelse.
Religionssociolog Peter Lüchau fra Københavns Universitet er specialist i religionsstatistik og har gennem flere år arbejdet med spørgsmål om kirkegang og danskernes tro. Bag Gallups tal ser han en klar tendens, der også rækker ud over Danmarks grænser.
– Det viser sig, at i både protestantiske lande som Danmark og i katolske lande, så er det ens tro, der afgør, om man går mere i kirke end andre, siger han og uddyber:
– I Italien går man mere i kirke end i Danmark, men det er, fordi man der samtidig er mere troende end i Danmark. Når kvinder ifølge Gallup går mere i kirke end mænd, så hænger det på samme måde sammen med, at kvinder også tror mere end mænd, siger Peter Lüchau.
Til sammenligning henviser han til den danske værdiundersøgelse fra 1999, hvor spørgsmålet om kirkegang også blev stillet til et repræsentativt udsnit af befolkningen. 60 procent af de ugentlige kirkegængere var kvinder. Men i samme undersøgelse fremgik det også klart, at kvinder er mere troende end mænd.
– Der er ingen tvivl om, at køn har en indflydelse på kirkegangen, men alder og uddannelse er faktisk vigtigere, fortsætter Peter Lüchau.
25 procent af dem, der aldrig går i kirke, har ifølge Gallup en højere uddannelse, og det er 10 procentpoint færre end det, der kendetegner de hyppigste kirkegængere. Folk, der både tror og har en høj uddannelse, hører samtidig til blandt de flittigste kirkegængere.
– Jo højere uddannelse, jo større er engagementet. Det gælder ikke bare kirkelivet, men også foreningslivet. Folk, der gider at gøre en ekstra indsats, har ofte en højere uddannelse, siger Peter Lüchau, som tilføjer, at politisk overbevisning ingen indflydelse har på kirkegangen.
Som tidligere beskrevet i Kristeligt Dagblad er andelen af mennesker, der siger, de aldrig går i kirke, blevet stadig mindre i de senere år. Samtidig er gruppen af lejlighedsvise kirkegængere blevet større.
Den typiske kirkegænger får med andre ord selskab i disse år af en mere broget og blandet forsamling af mennesker. De kommer bare ikke hver gang.
hoejsgaard@kristeligt-dagblad.dk
Kirker med appel
**Når kirkeklokken ringer søndag formiddag er der stor forskel på, hvor mange mennesker som møder op. Kristeligt Dagblad sætter fokus på kirker, som har en særlig appel. Både i Danmark og i udlandet. Hvad kendetegner disse kirker? Og hvem er det, som sidder på kirkebænkene der?
Læs artiklerne i serien og fortæl om dine egne oplevelser med kirker med appel på: kristendom.dk