Prøv avisen
Interview

Fremtidsforsker: Møder folkekirken ikke danskernes behov, godkender de den ikke

Sognepræst Birgitte Kragh Engholm har i flere år interesseret sig for fremtidsforskning. Det har hun i sin nye bog kombineret med folkekirkens mulighed for at være relevant om 10-20 år. – Foto: Forlaget Eksistensen

Ved indgangen til det nye år har Kristeligt Dagblad talt med sognepræst og fremtidsforsker Birgitte Kragh Engholm , der med en ny bog vil have folkekirken til at kigge mod fremtiden

Når folkekirken på Vesterbro i København en gang om måneden holder filosofisk salon, er der udsolgt. For mange danskere vil gerne betale de 60 kroner, det koster at være med, når begreber som vilje, kærlighed, nydelse og håb diskuteres i en fransk atmosfære i bløde klunkemøbler med dæmpet belysning over rødvin, brød og brie i den nedlagte sognekirke Gethsemane. Billetterne videresælges desuden generøst på Facebook, hvis man alligevel skulle være forhindret i at komme. Det er et eksempel på et nyt fællesskab i en folkekirkelig ramme, som ikke var her for bare et par år siden.

Fremtidsforsker Birgitte Kragh Engholm er sognepræst i Sankt Matthæus Kirke i København. Og hun er på jagt efter nye fællesskaber i folkekirken, nye samtaler mellem kirke og folk og en ny form for dialog med danskerne om folkekirkens svære teologiske begreber og ritualer som for eksempel dåb.

I fire år har hun stået bag Filosofisk Salon i København, der ret hurtigt blev en succes. Hun er optaget af, hvad der kan sikre folkekirken som folkets kirke også i en fremtid om 10, 20 eller 30 år. Det prøver hun at anskueliggøre i sin nye bog ”Den fremtidsgodkendte folkekirke”. Her opstiller hun 13 såkaldte megatrends blandt danskerne, som hun mener, at folkekirken må tage ind i sine overvejelser, hvis den skal opretholde en meningsfuld og relevant kommunikation med folket bredt set. Det er fremtidige folkelige strømninger, som fremtidsforskningen har afdækket i de senere år, men som Birgitte Kragh Engholm bringer ind i en folkekirkelig kontekst.

”Der findes masser af gode, veldokumenterede empiriske undersøgelser af, hvordan danskerne forholder sig til tro, kirke og folkekirke,” siger Birgitte Kragh Engholm.

”Men fælles for dem er, at de giver et øjebliksbillede, eller et billede af, hvordan det så ud tilbage i tiden. Jeg vil derimod kigge fremad og fokusere på fremtiden, for det er der, folkekirkens skæbne afgøres. Som præst og fremtidsforsker er jeg overbevist om, at hvis ikke folkekirken kan imødekomme de mange behov, ønsker og værdier, som danskerne hele tiden forholder sig til og tager ind som nye strømninger i deres tilværelse, så vil folkekirken ikke blive godkendt som en del af deres liv. Derfor er det i dag, vi som folkekirke skal handle på fremtidens eksistentielle trends blandt danskerne, hvis folkekirkens fremtid skal sikres.”

Birgitte Kragh Engholm er normalt en præst af mange ord. Men i sin første bog har hun holdt sig til 113 sider, for at gøre inspirationen så overskuelig og let tilgængelig som muligt for målgruppen, der udgøres af menighedsråd, folkekirkens frivillige og ansatte, men også af almindelige danskere, som har et engagement i folkekirken og gerne vil deltage i diskussionen. Bogen lægger op til rent praktiske øvelser og gruppediskussioner, hvor sognets nuværende aktiviteter måles på, om de kan inkludere de nye trends.

”Jeg ved godt, at folk vil deles efter kirkelig forståelse i synet på, om anliggendet med min bog er godt eller dårligt. Det er en præmis ved bogen. Vi har altid den diskussion i folkekirken, om man med nye initiativer lefler for fremtiden eller tidsånden, og om ikke den folkekirke, vi kender i dag, i virkeligheden bare er det, vi har brug for,” siger Birgitte Kragh Engholm og forklarer:

”Bogen er ikke et forsøg på at være overpædagogisk og trække noget ned over folkekirken og tvinge den til gruppearbejde. Det er et forsøg på at svare på den efterspørgsel, jeg har oplevet, når jeg holder foredrag rundt om i kirker, sognegårde, på årsmøder og konferencer om fremtidens tendenser blandt folk. Jeg oplever, at mange i folkekirken er optaget af at møde de nye ønsker, behov og værdier, som hele tiden dukker op i befolkningen og gerne vil udvikle de aktiviteter, de har i forvejen, eller udvikle nye, der kan indgå i en samtale, som danskerne finder relevante i et moderne samfund,” siger sognepræsten.

Men tilbage til de filosofiske saloner. De er i de senere år spiret frem overalt i landet, hvor der samtales i parker, på kirkegårde, i caféer, på museer, på gymnasier, i kaffebarer, foreninger og nu også i sognegårde eller kirker, ikke bare på Vesterbro.

”Det viser, at hvis folkekirken tager højde for de trends, der præger danskernes liv, så er der hurtig respons. Overordnet set vil folk i de kommende år ikke serviceres passivt, heller ikke af kirken. De vil være medskabende. Derfor vil folk gerne deltage i noget i kirken, som de umiddelbart mærker, at de har brug for i deres liv, familie og dagligdag,” siger Birgitte Kragh Engholm.

Bogens opfordring er, at folkekirkens menigheder gennem de 13 megatrends sætter sig ind i, hvad der foregår i deres sogn, og hvilke nye behov og ønsker til folkekirken, der er dukket op.

”Metoden har jeg faktisk altid selv brugt som sognepræst. Hvis man gerne vil have nogen i tale, er det vigtigt at vide, hvad man så skal tale med dem om. Mit og folkekirkens vigtigste anliggende er, hvordan får vi kommunikeret budskabet om evangeliet, når vi kommer med kristendommens traditioner, ritualer og bibelhistorie til almindelige mennesker. Det er hele den tænkning, der ligger bag min forskning. Min erfaring er, at når man er bevidst om, hvad man skal samtale med mennesker om i kirken, så får man dem også i tale.