Prøv avisen
Interview

Mor til IS-kriger: Lov om aldersgrænse forhindrer ikke konversion

Karolina Dam, som har mistet sin søn i krigen i Syrien, modtog sidste år et arbejdslegat for sin indsats med at styrke og støtte forældre til radikaliseringstruede børn. Det skete ved en mindehøjtidelighed den 14. februar 2016 på et-årsdagen for terrorangrebene i København. Foto: Peter Hove Olesen/ritzau

Karolina Dam mistede i 2014 sin søn, da han efter alt at dømme blev dræbt i Syrien, hvor han som konverteret muslim kæmpede for Islamisk Stat. Hun mener ikke, at politikerne skal lovgive om aldersgrænser for konversion

Karolina Dam var for to år siden den første forælder i Danmark, der offentligt stod frem og fortalte om at være mor til en ung dreng, der uden hendes vidende var blevet radikaliseret muslim og endte sit liv som IS-kriger. I 2014 blev Lukas Dam angiveligt dræbt under et bombe-angreb i Syrien, hvor han kæmpede for Islamisk Stat. Han blev kun 18 år. Derfor forstår Karolina Dam fuldstændig de tanker og følelser, der nu går igennem forældrene til en 15-årig pige, som er konverteret til islam uden deres vidende, hvilket har givet mediedebat de seneste dage.

Karolina Dam forstår derimod ikke det forslag, som politikere fra Dansk Folkeparti og De Konservative i samme anledning bringer på banen om at kræve forældrenes samtykke, hvis et ungt menneske under 18 år ønsker at konvertere til et andet trossamfund. En ordning, som allerede gælder for unge, der ønsker at melde sig ind eller ud af folkekirken.

”Hvorfor lave en lov til ingen verdens nytte? En aldersgrænse forhindrer ikke konversion. Den sker ofte i det skjulte, og derudover er det da ikke en forbrydelse at konvertere til en anden religion. Helt principielt synes jeg ikke, at en regering har ret til at gribe ind over for en privat sag som ens religion, men loven ville heller intet ændre,” siger Karolina Dam, der i dag har oprettet netværket Sons and Daughters of the World (Verdens sønner og døtre), hvor hun hjælper andre forældre til radikaliserede børn og unge.

I stedet for at lovgive i forhold til alder mener Karolina Dam, at politikerne burde kigge mere på, om de kunne sætte en stopper for de folk, der rekrutterer de ofte sårbare unge, som er lette ofre for en radikaliseret udgave af islam.

”Det er jo ikke islam, der har slået min søn ihjel. Det er den hjernevask, han har været udsat for gennem dem, der har rekrutteret ham. Lukas havde asperger og ADD og var derfor et nemt offer for en forvansket udgave af islam med meget klare regler og rammer, som tiltalte ham. Hvor alt var sort eller hvidt. Men han kendte jo kun den radikaliserede udgave af islam, som han blev præsenteret for. Og ikke de sider af religionen, der frem for alt handler om kærlighed,” siger Karolina Dam, der som forælder satte sig ind i den for hende ellers ukendte religion for bedre at kunne forstå sin søn.

Hun mener, at myndighederne derfor skal sætte ind mod netop de personer, der opsøger de unge for at rekruttere dem til Islamisk Stat.

”Mange ved jo, hvem de er. Og hvis der kan laves love, der tillader myndighederne at fjerne tiggere fra gaden og sende dem ud af landet, så kunne det vel også være en mulighed i det her tilfælde,” siger hun.

Først og fremmest mener Karolina Dam dog, at det er andre end politikerne, der kan gøre en forskel, så unge ikke risikerer at komme ind på en fatal løbebane, der for hendes søns vedkommende også betød, at han inden udrejsen til Syrien var gået under jorden og tilsyneladende boede sammen med tre andre radikaliserede muslimer.

”Det er altid primært forældrenes ansvar at tage sig af deres børn og holde øje med deres trivsel, men for at kunne det, skal forældre klædes bedre på, så de kender og forstår signalerne og mekanismerne ved radikalisering. Da Lukas begyndte at være optaget af islam, var radikalisering et helt ukendt fænomen. I dag ved vi en del mere, men det er stadigvæk forbundet med stor blufærdighed at tale åbent om ens frygt. For vi kan måske godt forestille os, at det sker for andres børn, men ikke for vores egne. Og det er forbundet med stor skam også at være ærlig om det, for så tænker andre måske, at man har fejlet som forælder,” siger Karolina Dam.

Det oplevede hun også selv. Myndighedernes automat- reaktion var netop en række gentagne henvendelser med ønske om at komme på besøg for at vurdere lillebroderens situation i hjemmet.

”Derfor er man som forælder meget varsom med at henvende sig, hvis man oplever tegn på radikalisering hos sine børn, men hvis vi skal hjælpe de unge, så er vi nødt til at have en åben og ærlig dialog, og fagpersoner som lærere, fritidspædagoger og socialrådgivere skal også tale mere med de unge om den form for rekruttering, de risikerer at møde,” lyder det fra Karolina Dam.

Efter hun mistede sin søn til Islamisk Stat og en fjern krig i Syrien, har Karolina Dam brugt meget af sin tid på at tale åbent om problemer med radikalisering af unge. Og hun oplever fortsat, at mange forældre kontakter hende for at få hjælp.

”Det er vigtigt at sige til dem, at det aldrig er forældrenes skyld, og faktisk heller ikke barnets. Den unge er blevet skubbet ud i en radikalisering – af andre. I netværket forsøger vi så at hjælpe, blandt andet ved at opsøge en imam, der ikke er radikaliseret, men socialiseret på den danske måde, og lade ham vise dem Koranen i sin fulde kontekst. Så man kan sige, at vi lader de unge have deres tro, men nu med større fokus på kærligheden,” siger Karolina Dam.