Prøv avisen
Interview

Morgan Freeman til Kristeligt Dagblad: Kan du svare på, hvorfor der er en Satan?

”Det er en del af vores natur at bekæmpe hinanden, og vi undgår først konflikter mellem mennesker, hvis vi undertrykker vores natur,” siger Morgan Freeman, der her ses i forskellige roller med religiøse implikationer. Øverst i rollen som Gud i ”Bruce den Almægtige”. I midten som præsten Bartok i ”Last Knights” og nederst som sheik Ilderim i ”Ben-Hur”. – Foto: Universal Pictures/ritzau, Allstar/Luka Productions/ritzau og Paramount Pictures/ritzau

Det er en del af menneskets natur at kæmpe mod andre, mener skuespilleren Morgan Freeman, der tidligere har studeret menneskets forhold til Gud i stor tv-dokumentarserie og nu vender blikket mod menneskers forhold til hinanden i en ny serie med start i denne måned

Livet er fyldt med spørgsmål, men hvis man kun må stille ét, hvad skulle det så være?

Det er det svære udgangspunkt, da skuespilleren Morgan Freeman åbner mikrofonen til et gruppeinterview, hvor journalister fra forskellige verdensdele hver især er blevet lovet mindst et spørgsmål til den amerikanske verdensstjerne.

Kristeligt Dagblad er med på linjen som det eneste danske medie. For Hollywood-stjernen er snart aktuel med den eksistentielle dokumentarserie ”The story about us with Morgan Freeman” eller ”Vores verden med Morgan Freeman”, der følger op på successerien ”The story about God” (Historien om Gud) på tv-kanalen National Geographic.

Freeman er både medproducer og vært på programmerne, hvor han rejser verden rundt for at undersøge, hvad der gør mennesker til mennesker. Og første afsnit handler om krig og fred eller ”kampen for fred”. For vi kender jo ufreden helt tilbage til den bibelske historie om Kain og Abel, som han siger i serien, hvor han besøger våbenmodstandere i USA og England og stridende parter i blandt andet Nordirland, Rwanda og Etiopien.

Flere steder bunder konflikterne i religionsstridigheder, mens man også hører et krigsoffer i Rwanda forklare, at hun kun ved Guds hjælp har lært at tilgive sin families morder, der nu er blevet hendes ven og nabo på mirakuløs vis. Det er derfor nærliggende at spørge, hvordan religion kan blive en del af løsningen i stedet for kun problemet i menneskelige konflikter.

”Godt spørgsmål,” siger Morgan Freeman venligt med sin beroligende basstemme til Kristeligt Dagblads første spørgsmål, men sender så spørgsmålet tilbage som en uventet bombe.

”Jeg tror, at det er en del af vores eksistensvilkår, at den menneskelige natur har brug for balance. Vi har Gud, men vi har også Satan. Hvorfor mon det er sådan?”

Spændt venter jeg på Hollywood-guruens eget svar, men nu bliver der foruroligende stille i telefonen.

”Hallo?”, siger Morgen Freeman, mens tankerne farer forvirret gennem frontallapperne. Enhver søndagsskoleelev ved, at Satan ifølge Bibelen engang var superenglen Lucifer, som blev hovmodig og gerne selv ville være Gud, og Det Gamle Testamente er en lang novellesamling, der viser, hvor galt det kan gå, når mennesker eller en superengel gerne vil være Gud. Men det må Gud som almægtig skaber jo egentlig have vidst, da han skabte Lucifer, måske i håb om at få en ven.

”Hallo? Kan du svare på det?”, gentager den amerikanske verdensstjerne som en utålmodig eksaminator, så det bliver pinligt klart, at jeg nu må fremstamme et eller andet svar på mit skoleengelsk foran journalister fra hele verden og selveste Morgan Freeman.

”Det er et svært spørgsmål. For det virker også lidt underligt, at Gud skabte Satan, der jo var den første, der satte spørgsmålstegn ved Gud, men måske var det i virkeligheden grunden. Jeg ved det ikke,” indrømmer jeg, mens man kan høre latter på linjen, inden medproduceren James Younger heldigvis bryder frelsende ind for at svare på det oprindelige spørgsmål.

”Jeg tror ikke, at det nytter noget at forestille sig, at religion kan løse alt. Men religion er her, og religion bliver her, og vi er nødt til at forstå hinanden på tværs af religioner. Når en million flygtninge går ind i Tyskland, vil de fortsat være muslimer. Det er faktum, og de vil ikke stoppe med at være muslimer i morgen. Vi bliver derfor nødt til at have en forståelse for forskellige kulturer. Og det bliver nødt til at være en del af løsningen,” siger han og efterlader nok tavshed til et opfølgende spørgsmål. Og et spørgsmål melder sig hurtigt på banen. For selvom produceren nu nævner muslimer, er islam faktisk slet ikke nævnt i første afsnit af serien, som ellers dykker ned i konflikter og fredsprojekter mange steder på kloden, men altså uden muslimske deltagere.

”Nej, det er det ikke,” fastslår James Younger, en af de andre producere på serien.

Men hvorfor ikke tage til Mellemøsten i et afsnit om verdens ufred?

”Vi tog ikke derhen denne gang,” siger medproduceren Lori McCreary.

”Vi har dog et par islam- fokuserede historier senere i serien. Så islam er helt sikkert noget, vi gerne vil snakke om. Det er ikke noget, vi prøver at undgå, men man kan bare ikke have det hele med i én episode,” siger James Younger.

Den amerikanske ordstyrer afbryder den danske forbindelse for at give ordet til en canadisk journalist.

Hun spørger, hvor mange lande, serien besøger. Producerne kommer i første omgang frem til, at de har besøgt mindst syv lande. Og Morgan Freeman fortæller, at det sted, der gjorde mest indtryk på ham personligt, var i Etiopien, da han besøgte hamar-stammen:

”Det var en vild oplevelse at være der med mennesker, som tilsyneladende ikke har ændret deres skikke siden de første menneskers opståen. De lever meget primitivt, meget tæt på jorden og er meget opmærksomme på jorden. Det er vi ikke. Vi sidder i New York City på 39. etage på en lille ø, hvor mennesker lever oppe i luften i stedet for nede på jorden. Her har du menneskets bevidsthedsudvikling,” siger Morgan Freeman, der peger på, at menneskets natur dog stadig er både næstekærlig og krigerisk, selvom det moderne menneske har udskiftet støvede sletter med kontorlandskaber. Men kampen for fred er grundlæggende den samme.

De ord efterlader transatlantisk telefontavshed et øjeblik, men nu er der åbent for spørgsmål igen, så Kristeligt Dagblad beder Morgan Freeman svare på, hvordan han bekæmper bitterhed i sit eget liv.

”Jeg er ikke sikker på, at jeg tilgiver – jeg glemmer bare,” svarer Morgan Freeman.

Men finder du så styrke i troen på Gud til at glemme?

”Tja, jeg har faktisk ikke oplevet nogen rigtig seriøse traumer i mit liv. Der er ikke nogen, der har forvoldt mig så meget ondt, at det har tvunget mig til at overveje enten at give igen med samme mønt eller tilgive personen. Intet og ingen har sat mig i den position. Det er derfor, at jeg ikke ved, om jeg tilgiver. Jeg glemmer det bare. Men hvis du gør noget mod mig, som jeg synes, er forkert, så går jeg bare min vej, så du ikke gør det igen.”

James Younger bryder ind med en rettelse. For det viser sig, at filmholdet faktisk har været i 11 lande. Derfor spørger jeg igen, hvorfor der ud af 11 lande så ikke var plads til én islamrelateret konflikt i første afsnit om menneskehedens sameksistensproblemer. Og producerne henviser så til, at der faktisk kommer et senere afsnit med en bosnisk muslim, der fortæller om borgerkrigen i Jugoslavisen, mens Morgan Freeman minder om, at muslimer ikke er en isoleret befolkningsgruppe, men er overalt, ligesom der også er konflikter overalt – med og uden muslimer.

Det sidste spørgsmål går også til Morgan Freeman, der tøver et øjeblik, da han bliver spurgt, om han tror på, at vi nogensinde får fred i verden eller om krig og konflikter bare er en del af menneskets natur.

”Det er en del af vores natur at bekæmpe hinanden, og vi undgår først konflikter mellem mennesker, hvis vi lærer at undertrykke vores natur,” siger Morgan Freeman og peger på, at kunstig intelligens, der jo ikke er styret af følelser, men fornuft, måske kan være løsningen i fremtiden. Men i ”vores verden” er droner bare med til at forstærke civile tab i krige. Og sådan rejses der hele tiden nye spørgsmål i ”vores verden”, som ikke kun behandler religion.

Foto Foto: Luka Productions
Foto Foto: Paramount Pictures