Mormoner forlader troen

Mormoner afsværger deres tro i protest mod trossamfundets indblanding mod vielse af homoseksuelle

Afsværgelsen foregik  tæt ved det mormonske tempel i Salt Lake City.
Afsværgelsen foregik tæt ved det mormonske tempel i Salt Lake City. Foto: David R. Frazier Photolibrary, I.

En meget, meget sjælden begivenhed fandt sted for nylig i den amerikanske delstat Utah.

150 mormoner nogle var syvendegenerations-mormoner afsvor deres tro i protest mod alt fra polygami over en teologi, der strider mod videnskaben, til mormontroens modstand mod vielse af homoseksuelle.

LÆS OGSÅ: 4 millioner mormoner har spisekammeret klar til dommedag

Ceremonien foregik i en park i Salt Lake City, hvor de 150 snart eks-mormoner underskrev Uafhængighedserklæringen fra mormonisme.

En del af de deltagende risikerede både familie og forretningsforbindelser ved udtrædelsen. Og de var ængstelige.

Det er hårdt, og vi er nødt til at være forsigtige, sagde Robin Hansen til nyhedsbureauet Reuters.

Hun forlader den tro, der kalder sig den eneste autentiske kristendom, fordi hun mener, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har udviklet en misbrugskultur, der bunder i en dyrkelse af lydighed.

Robin Hansens mand har ikke forladt troen sammen med hende, fordi han risikerer at miste sit job i en kirke-relateret virksomhed, hvis han melder sig ud.

Alison Lucas fra Utah sagde efter ceremonien:

Det er helt fantastisk. Og jeg ved ikke, om jeg havde fundet modet til at vende ryggen til kirken, hvis det ikke var for gruppen.

For at forlade troen skal man skrive et brev til kirken og bede om at blive strøget af medlemsregisteret.

Der var også sympatisører helt fra Arizona, som repræsenterede den gruppe mormoner, der endnu ikke har taget mod til sig og forladt kirken.

De frygter for familiens reaktion, sagde Kris Fielding.

Jeg diskuterede både polygami, og om kvinder kan have flere mænd, med den lokale leder. Bagefter tilkaldte han min kone og opfordrede hende til at finde en anden mand end mig.

De 150 er ikke de første til at forlade mormonsamfundet. De ultrakonservative mormoner, der stadig praktiserer polygami, har dannet deres eget trossamfund.

Utah blev en amerikansk stat i 1870 efter at polygami var blevet forbudt. På verdensplan er der over 14 millioner mormoner, heraf seks millioner i USA, hvor religionen er den første med amerikansk oprindelse.