Der var kun otte med i kirken, da Mortens far skulle bisættes: Det var hårdest for børnebørnene

Følelsen af, at det kun var os i kirken, var utrolig underlig, siger Morten Busk, der kun fik otte familiemedlemmer med til sin fars bisættelse

Der var kun otte med i kirken, da Mortens far skulle bisættes: Det var hårdest for børnebørnene
Foto: Genrebillede / Iris / Ritzau Scanpix.

Da Morten Busks far døde, var familien forberedt. 81-årige Frank Busk havde dårligt hjerte og svigtende nyrer, og på Viborg Sygehus havde beskeden lydt, at der ikke var mere at gøre. Efter nogle dage på hospice sov faderen stille ind den 10. marts omgivet af familie og personale.

Familien havde inden da nået at gøre sig lidt tanker om bisættelsen, og hvor og hvordan den efterfølgende mindehøjtidelighed med snitter, øl og sodavand skulle holdes. Men ingen af dem havde forberedt sig på, at den danske regering blot én dag senere ville indføre en lang række restriktioner, som skulle komme spredningen af coronasmitte til livs og også ville ende med at påvirke afskeden med deres far, svigerfar og mand.

”Da han døde, havde vi slet ingen idé om, at situationen i Danmark ville blive så voldsomt forandret, som den jo er blevet i løbet af få dage. Så planerne for hans bisættelse har ændret sig voldsomt undervejs,” siger Morten Busk.

Allerede den 11. marts præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) nye begrænsninger for, hvor mange der måtte være samlet på én gang. Antallet var først 1000, men blev senere sat ned til 100, og i tirsdags meddelte Mette Frederiksen, at det fra den efterfølgende dag klokken 10 ville være forbudt at afholde eller deltage i arrangementer eller begivenheder, hvor flere end 10 personer var samlet.

Dermed trådte de nye tiltag i kraft på netop det tidspunkt, hvor Morten Busks fars bisættelse begyndte i Sortebrødre Kirke i Viborg.

”Til at begynde med havde vi regnet med 80 til 100 mennesker til bisættelsen og mindehøjtideligheden efterfølgende. For min far var erhvervsmand og tidligere direktør og havde et stort bekendtskab fra dengang. Men så ændrede det sig først til, at vi skulle holde os til de nærmeste, hvilket betød, at vi planlagde kun at blive mellem 25 og 30 stykker. Og tirsdag aften var det så pludselig højst 10,” siger Morten Busk, som selv stod for at ændre arrangementet tirsdag aften.

”Da jeg så pressemødet, kunne jeg godt regne ud, hvad klokken var slået. Hvis 10 mennesker ikke måtte samles i et lokale, måtte de det nok heller ikke i kirken, så jeg ringede til præsten og spurgte. Derefter kontaktede jeg bedemanden og ringede rundt til folk for at sige, at de ikke skulle komme. Og så skrev jeg på Facebook, at kun de allernærmeste måtte deltage i bisættelsen.”

Efterfølgende har Kirkeministeriet meldt ud, at der ved begravelser og bisættelser gerne må være flere til stede, så længe der højst er en person pr. fire kvadratmeter i rummet, hvor menigheden sidder. Men da Morten Busk ringede rundt i tirsdags, var tallet 10 maksimum.

”Tre af pladserne i kirken var besat på forhånd af præsten, kordegnen og organisten. Og så var der syv pladser tilbage. Vi endte med at få lov til at være otte, så min fars lillebror og hans kone også kunne være med. Vi havde brug for min farbror til at løfte kisten,” siger han og tilføjer, at der derudover var tale om hans søskende, deres partnere og hans mor.

I kirken kom ceremonien til at foregå som planlagt, og ifølge Morten Busk blev det en smuk bisættelse.

”Det var helt efter bogen. Det eneste var, at der ikke var nogen folk. Selvom vi ikke kunne kigge ud over det tomme kirkerum fra de forreste rækker, hvor vi sad, var det stadig mærkeligt. Bare følelsen af, at det kun var os i kirken, var utroligt underlig,” siger Morten Busk, der til daglig er chauffør for Region Midtjylland, hvor han blandt andet kører med blod og medicin til hospitalerne.

Han har derfor ligesom resten af familien stor forståelse for de politiske tiltag. Den ændrede bisættelse har dog været hårdest for børnebørnene.

”Han havde syv børnebørn i alderen 23 til 31 år, der ikke måtte være med i kirken. Det har været det allersværeste, for han var en elsket morfar og farfar. Det, at de ikke kunne få lov til at sige farvel til ham, var hårdt for dem alle sammen. Vi har måttet tage nogle billeder til dem i stedet,” siger han.

Den samlede familie får i stedet mulighed for at sige farvel til Frank Busk ved en mindedag, som holdes senere, når urnen skal i jorden. Planen er at gøre det den 4. juni, hvor forældrene ville have haft diamantbryllup.