Det er den vestlige kultur, amerikanske film og kritik af islam, der har skabt muslimske bandemedlemmer i Danmark.
Sådan lød det i en opsigtsvækkende prædiken i Masjid Al-Faruq-moskéen på Nørrebro i København i fredags, der sent søndag blev publiceret på moskéens Facebook- side.
”Er det sandt, at der iblandt de her bander er masser af unge muslimer? Ja, det er sandt, det er der ikke nogen, der kan benægte. Men er de havnet der, fordi de holder fast i islam, eller fordi de har valgt at omfavne den vestlige kultur?”, spurgte prædikanten Molay Jaw i moskéen, der flere gange har været i mediernes og politikernes søgelys på grund af gentagne opfordringer til drab på jøder og en stærk tilknytning til den islamistiske bevægelse Hizb ut-Tahrir.
Ifølge Molay Jaw er der ingen tvivl om, hvem der bærer skylden for de unge muslimers involvering i de bander, der i disse dage hærger København og skyder på tilfældige mennesker.
”Kan man snakke om bandekultur uden at snakke om vestlig kultur? Hvilken kultur har skabt film som Scarface, Godfather og Goodfellas (...)? At nå på toppen er ikke at nå i Jannah (paradis, red.), men at have et liv i materiel luksus,” sagde Molay Jaw.
Men hvorfor involverer de muslimske unge sig så i banderne, spurgte Molay Jaw retorisk, hvorefter han selv gav sit bud:
”Det er meget simpelt. Når du i et samfund udsætter en bestemt gruppe for negativ behandling og kritiserer dem og udstyrer dem med det samme syn på materiel lykke, så vil du få en opdeling. Bandekrigen og særligt muslimers involvering i den skyldes, at vi i Danmark har marginaliseret og kritiseret muslimer og lært dem en vestlig livsstil, som er den direkte vej til unge menneskers lyst til at involvere sig i bander. Politikerne har skabt belastende forhold for muslimer,” sagde Molay Jaw og henviste blandt andet til Social- demokratiets nylige forslag om at lukke muslimske friskoler.
Socialdemokratiets folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen følger den verserende bandekrig tæt og har set videoen fra Masjid Al-Faruq-moskéen. Han finder den ”absurd”.
”Der er ingen tvivl om, at ekstremistiske bevægelser somHizb ut-Tahrir og Kaldet til Islam er med til at skubbe de unge mennesker ud i banderne. Denne moské og eksempelvis Hizb ut-Tahrir kan ikke lide de vestlige værdier og det vestlige samfund, og i det har de et fællesskab. Derfor ser man også et stort overlap mellem bandemedlemmerne og moskéer,” siger Lars Aslan Rasmussen, der selv er vokset op på Nørrebro.
Hos Venstre lægger retsordfører Preben Bang Henriksen afstand til udtalelserne fra Masjid Al-Faruq-moskéen:
”Jeg kan bestemt ikke tilslutte mig den offerfremstilling, som prædikanten giver udtryk for. Og jeg vil ikke undlade at bemærke, at der er sket meget på det forebyggende område. Senest i fredags præsenterede Justitsministeriet nye tiltag for udsatte unge. Så jeg kan slet ikke følge tankegangen om, at det skulle være andres skyld,” siger Preben Bang Henriksen.
Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Masjid Al-Faruq, men i et skriftligt svar fra Hizb ut-Tahrir afviser bevægelsen, at der er en forbindelse mellem dem og moskéen.
I en mail til Kristeligt Dagblad fastholder Hizb ut-Tahrir også, at det er de vestlige politikere, der er skyld i unge muslimers indtog i bandemiljøet.
”Foruden den diskriminerende politik, så er der en yderligere ugerning, som politikerne er skyldige i. Det er integrationspolitikken, som tilsigter at assimilere muslimerne i de vestlige værdier og distancere dem fra den rene forståelse af islam. Den forståelse, som skaber immunitet mod en fordærvende livsstil med kriminalitet og bandekonflikt.”
I 2014 bekræftede Politiets Efterretningstjeneste ellers, at der var en tæt forbindelse mellem islamister og indvandrerbander i København. En undersøgelse fra Københavns Politi i 2008 beskrev samme billede:
”Religion kan spille en rolle blandt gruppemedlemmerne. Nogle fastholder en relativt streng fortolkning af deres religion, mens andre er splittede omkring dette, hvilket ses ved, at de over for forældregenerationen fastholder deres tro, mens de ’ude i byen’ har et forbrug af blandt andet spiritus og narkotika,” skrev politiet.
Også forfatter og debattør Özlem Cekic, der har haft samtaler med flere unge på Nørrebro, oplever, at der er en sammenhæng mellem bandemiljøet og det ekstremistiske islamistiske miljø.
”Det er unge, der bruger religion til at legitimere deres had mod Danmark. De oplever, at danskerne ikke vil dem, og derfor opbygger de et had mod demokratiet. Selvom de ikke kan svare på, hvor i Koranen der står, at man må stjæle eller slå ihjel, så er religion for dem en legitimering og blåstempling af deres holdninger. Det er i høj noget, de finder hos Hizb ut-Tahrir,” siger Özlem Cekic.