Motionsløb på kirkegård gav konflikt med sørgende

Det har vakt kritik, at man på Gladsaxe Kirkegård i København har holdt et motionsløb

En besøgende på Gladsaxe Kirkegård blev noget fortørnet, da han så et motionsløb med 150 deltagere på kirkegården. Motionsløbere kan man dog også møde på andre kirkegårde. Her ses en gruppe på Assistens Kirkegård i København. – Foto: Anders Birger Schjørring/Ritzau
En besøgende på Gladsaxe Kirkegård blev noget fortørnet, da han så et motionsløb med 150 deltagere på kirkegården. Motionsløbere kan man dog også møde på andre kirkegårde. Her ses en gruppe på Assistens Kirkegård i København. – Foto: Anders Birger Schjørring/Ritzau.

Nytårsdag havde John Bøge sammen med sin kone taget en af sine jævnlige ture til Gladsaxe Kirkegård for at mindes familiens afdøde. Men allerede ved ankomsten var der tegn på, at noget ikke var, som det plejede på kirkegården, for den normalt tomme parkeringsplads var fuldstændigt fyldt med biler. John Bøge tænkte, at der måtte finde en usædvanlig stor begravelse sted, men det var ikke årsagen, fandt han hurtigt ud af.

”Jeg blev rimeligt overrasket over at møde en masse prustende mennesker, der løb rundt på stierne inde på kirkegården,” fortæller han om mødet med det motionsløb med omtrent 150 deltagere, der blev afholdt på Gladsaxe Kirkegård nytårsdag.

Gladsaxe Kirkegård er med sine i alt 20 hektar et stort område. Derfor kan John Bøge også godt til nød forstå, at man brugte nogle af de store, åbne områder på den slags, men han syntes, at løbet kom tæt på gravstederne. Derfor mistede han hurtigt lysten til at opholde sig på kirkegården, for hverken han eller konen mente, at man kunne finde ro på stedet.

”Jeg ved, at det er meget oppe i tiden at diskutere, hvordan man kan bruge den overskydende plads. Men jeg synes, man må adskille tingene, så der er fred og ro der, hvor gravene er. Vi bruger normalt vores tid på at falde til ro, reflektere og tænke tilbage, men vi gik hurtigt igen,” forklarer John Bøge.

Løbet var et velgørende arrangement til fordel for TUBA, en forening til støtte for børn af misbrugere. Som alt andet, der skal foregå på kirkegårdens område, var det godkendt af kirkegårdsbestyrelsen i Gladsaxe Kommune. Formand Martin Karbech Mouritsen erkender problemstillingen.

”Jeg forstår godt kritikken. Vi havde også selv overvejelser for og imod, hvorvidt der er etiske problemstillinger i at have arrangementer som dette på en kirkegård: Om det ville være forstyrrende for gravfreden for eksempel. Men argumentet for at gøre det var, at vi gerne ville prøve det af,” forklarer han.

Kirkegårdsbestyrelsen så beslutningen som et led i en strategi, man vedtog et par år tilbage i kirkegårdsbestyrelsen, om at åbne kirkegården for flere mennesker. Martin Karbech Mouritsen understreger, at man ikke deler John Bøges opfattelse af, hvordan løbet har påvirket gravområderne, da ruten var tilrettelagt, så den hverken gik igennem eller klods op af de områder, hvor gravstederne er placeret. Derfor mener han, at man både fik udnyttet parkens potentiale og tog højde for kirkegårdens primære funktion. Han henviser til den kirkegårdsleder, der var til stede under arrangementet, der ikke vurderede at gravfreden blev forstyrret. Alligevel tager man kritikken til sig, forklarer han, og det vil spille en rolle i den kommende evaluering sammen med de mange positive tilkendegivelser, man også har modtaget.

Hvad der umiddelbart kan virke som en lokal strid, er del af en større diskussion om udviklingen af de danske kirkegårde, der har hersket i de senere år. Det fortæller Leif Arffmann, der er pensioneret provst og tidligere formand for Foreningen for kirkegårdskultur.

”Diskussionen er i stigende grad pågået de senere år, hvor der på mange kirkegårde er blevet for god plads. Derfor er der jo naturligt nok, at man begynder at tænke over, om disse områder kan bruges til noget andet for lokalsamfundet,” forklarer han.

I hans optik er der ikke nødvendigvis noget galt i at tænke i legepladser eller lignende, hvis arealet er stort nok, og man laver en kirkegårdsregulering, der sikrer, at man holder stedets forskellige aktiviteter adskilt. Men det er en utroligt ømtålelig udvikling, fordi man dermed udvider kirkegårdenes fire traditionelle funktioner med en femte, forklarer Leif Arffmann. Der er for det første den hygiejniske funktion, hvilket vil sige, at man skal behandle ligene på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde. For det andet skal man tilgodese de efterladtes sorgbearbejdelse. For det tredje omhandler den religiøse dimension afdødes forhold til evigheden, og den fjerde og sidste funktion er kirkegården som sted for mindekulturen for de efterladte.

”Det har til alle tider været en svær afvejelse af de fire funktioner, hvor den især har været gal, hvis sorgbearbejdelsen har følt sig trådt ned af de andre. Den afvejning kommer endnu mere under pres, når der her er tale om en ny femte funktion, hvor kirkegården også tænkes som et mødested, som park, legeplads eller et sted at høre musik. Man skal i hvert fald være meget bevidst om, hvorvidt kirkegården egner sig til det,” forklarer Leif Arffmann.