Muhammed-krisen spøger i debat om blasfemilov

Når PET advarer om, at en ophævelse af blasfemiparagraffen vil øge sikkerhedstruslen mod Danmark, bunder det i frygt for en ny Muhammed-krise, lyder det fra tidligere chef i PET. Men terrorister skal ikke diktere dansk lov, understreger Dansk Folkeparti

”Når PET kommer med sådan en vurdering, handler det om, at man drager lære af Muhammed-krisen. Man frygter, at de samme mekanismer kan komme i spil igen, hvis blasfemiparagraffen bliver ophævet,” siger Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET).
”Når PET kommer med sådan en vurdering, handler det om, at man drager lære af Muhammed-krisen. Man frygter, at de samme mekanismer kan komme i spil igen, hvis blasfemiparagraffen bliver ophævet,” siger Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET). . Foto: Ehrbahn Jacob/Ritzau Foto.

Angreb mod danske ambassader, offentlig afbrænding af Dannebrog og en boykot af danske varer i Mellemøsten, der kostede dansk erhvervsliv milliarder af kroner.

Vil afskaffelse medføre ny Muhammed-krise?

Så galt gik det, da Danmark blev kastet ud i Muhammed-krisen for godt 11 år siden. Nu risikerer Folketingets politikere at antænde noget af det samme had og sætte gang i samme mekanismer, hvis de vælger at ophæve straffelovens paragraf om blasfemi, der forbyder spot og forhånelse af trossamfunds lærdomme og gudsdyrkelse.

Sådan lyder det fra Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET), efter at PET har advaret om, at en afskaffelse af paragraffen vil føre til en øget sikkerhedstrussel mod Danmark.

”Når PET kommer med sådan en vurdering, handler det om, at man drager lære af Muhammed-krisen. Man frygter, at de samme mekanismer kan komme i spil igen, hvis blasfemiparagraffen bliver ophævet,” siger han.

Enhedslisten vil afskaffe blasfemiparagraffen

PET’s vurdering er indhentet af Justitsministeriet og blev offentliggjort i tirsdags op til Folketingets førstebehandling af et lovforslag, Enhedslisten har stillet om at afskaffe blasfemiparagraffen. I den kortfattede udtalelse skriver PET blandt andet, at en ophævelse af blasfemiloven vil kunne bidrage til at skærpe trusselsbilledet i forhold til Danmark og danske interesser i udlandet.

PET ønskede i går ikke selv at uddybe, hvad sammenhængen mellem blasfemiparagraffen og trusselsvurderingen er. Men ifølge Hans Jørgen Bonnichsen handler det både om symbolværdien ved en afskaffelse og om, hvilke handlinger det konkret kan føre med sig.

”Motivationen for blasfemiparagraffen er at opretholde lov og orden. Hvis man afskaffer den, vil det kunne friste den yderligtgående højrefløj i landet til at gå hele vejen med forfærdelige udgydelser. Det kan blive tolket som, at Danmark blæser på alt, hvad der handler om respekt for tro og religion,” siger han.

Blasfemiparagraffen har stor værdipolitisk betydning

Da Straffelovrådet i 2015 udgav en rapport om konsekvenserne ved at ophæve blasfemiparagraffen, konkluderede det på samme måde, at en afskaffelse blandt andet kunne give anledning til stærke reaktioner mod Danmark i udlandet.

Og netop hensynet til sikkerhed, lov og orden er også hovedforklaringen på, at det de senere år har været de to magtbærende partier, Venstre og Socialdemokratiet, der har forsvaret paragraffen, mens de politiske yderfløje har været drivkræfterne for at få den afskaffet. Det forklarer forskningskonsulent ved Aarhus Universitet Signe A.E. Larsen, der har skrevet ph.d. om blasfemiparagraffen.

”Det er en vanskelig paragraf at afskaffe, når man sidder på magten. Godt nok er det bare en lille paragraf, men man har i en årrække tillagt den så stor værdipolitisk betydning, at den er blevet vigtig. I de senere år har partierne ved magten været tilbageholdende med at ville afskaffe paragraffen, fordi den har til hensigt at beskytte offentlig lov og orden, mens de politiske yderfløje mere gratis har kunnet profilere sig på at gøre afskaffelsen meget principiel,” siger hun.

Blasfemi versus ytringsfrihed

Men det er dybt problematisk, hvis den danske lovgivning skal formes efter ekstremisternes trusler. Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, der er en af fortalerne for at afskaffe paragraffen. Han har svært ved at se, hvorfor det skulle være relevant at inddrage en sikkerhedsvurdering fra PET i spørgsmålet om blasfemiparagraffen.

”Det er en politisk diskussion af et principielt emne om, hvor vide rammer ytringsfriheden skal have. Og her skal rammerne ikke sættes af, hvad visse terrorister skulle mene om sagen,” siger han.

Det er Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, principielt enig i. Alligevel mener hun, det bør have en vis vægt, når PET bliver inddraget i en politisk sag.

”Det synes jeg bør give de partier, der har argumenteret for at afskaffe den, stof til eftertanke. Det er ikke for sjov, når PET blander sig,” siger hun og tilføjer, at Socialdemokratiet dog også inden PET’s vurdering ønskede at beholde paragraffen.

Video: Debat mellem chefredaktør for Kristeligt Dagblad Erik Bjerager og leder af tænketanken Justitia Jacob Mchangama på Alternativets gruppemøde om blasfemiloven her