Prøv avisen

Multikulturelle verdensborgere

De Unges Verdensparlament, der i de seneste dage har været samlet i Paris, har formuleret deres forslag til det næste årtusind

skriver fra Paris »Vi, det 21. århundredes unge, ønsker, at dette århundrede bliver fredens århundrede. Krig er en alvorlig sygdom udløst af blinde ledere, der glemmer, at deres handlinger tilintetgør vor fremtid.« Dette er det budskab, som 350 unge mellem 14 og 16 år fra hele verden i går overrakte UNESCO's ordinære samling i Paris. De unge har siden den 22. oktober været samlet i Paris i et såkaldt Verdensparlament for børn og unge efter invitation fra UNESCO og det franske parlament. Initiativet, som er et af de franske højdepunkter i år 2000-arrangementerne, munder ud i det Ungdomsmanifest til det 21. Århundrede, som til næste år desuden forelægges for FN's Generalforsamlings Årtusindsamling i september. På grundlag af bidrag fra 400 folkeskole- og gymnasieklasser udvalgt blandt UNESCO's associerede skoler i 178 lande har delegerede fra hvert land udarbejdet to manifestforslag under arbejdsmøderne på Versailles-slottet uden for Paris. De to forslag, som blandt andet omfatter temaerne fred, undervisning, kultur og mellemfolkelig dialog, er derefter blevet sat til afstemning under en samling af Ungdomsparlamentet i det franske parlament, Palais-Bourbon, søndag. - Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Alle er åbne over for hinanden. Vi har siddet og diskuteret religion med muslimer og repræsentanter for andre trosretninger, og alle respekterer hinanden. Det er næsten en utopi, siger Isabella Maria Kyle fra Århus Katedralskole, som sammen med Daniel Herzberg Karpantschof fra Karolineskolen i København repræsenterer de danske unge i Verdensparlamentet. Utopi og virkelighed Ungdomsparlamentets endelige manifest udtrykker netop en hel generations håb om, at FN's idealer om fred og mellemfolkelig forståelse forvandles fra utopi til virkelighed. - Vi, unge fra hele verden, forpligter os til at respektere andres holdninger (...) Vi ønsker, at grundlæggende behov som sundhed, uddannelse, føde og ikke-diskrimination imødekommes bedre som en forudsætning for at forhindre konflikter«, hedder det blandt andet i Ungdomsmanifestet. Og Ungdommens Verdensparlament, det første nogensinde, viser også, at de unge, som skal overtage verden i det næste årtusinde, helt naturligt betragter sig selv som verdensborgere på trods af kulturelle og religiøse skel. De er opvokset i en verden, hvor tv og satellit-kommunikation, Internet og rejseaktivitet har bragt hele verden inden for rækkevidde. Men også en verden, hvor etnisk vold er dagligdag, på tv-skærmen for de heldigste, uden for fordøren for resten. - I mit land er børn soldater, de har ingen uddannelse, ingen familie, alle vore rettigheder glemmes, siger Dahiwathimilla Tyasurya fra det borgerkrigshærgede Sri Lanka. - Vi skal alle bevare vores kultur. Men vi skal først og fremmest tænke på hinanden som mennesker, uanset race og tro. Ser man hinanden som mennesker, kan man ikke gøre hinanden ondt, siger hun. Danske Isabella og Daniel deler denne opfattelse. For dem er deres situation som verdensborgere i en multikulturel og multietnisk verden en selvfølgelighed. Multikulturel generation - Udviklingen går i retning af multikulturelle samfund. Folk emigrerer, verden bliver en global landsby, og vi bliver bombarderet med oplysninger om verden udenfor, siger Isabella, og Daniel supplerer: - Jeg tror, at vores generation er mere åben over for det multikulturelle samfund. Verden har gennemgået en proces, og det bærer den nye generation præg af. Jeg tror, vi er præget af en kultur af fred. Både Daniel og Isabella er fortrolige med internationalt arbejde, Daniel som landssekretær for Danmarks Elev Organisation, Isabella som international ansvarlig for Dansk Amatørteater Samvirke i Århus. Alligevel har mødet med unge fra resten af verden åbnet nye perspektiver. »Når vi diskuterer manifestets udformning, skal vi sætte os ind i situationer, vi aldrig har tænkt over.« »Et af forslagene til at forbedre den interkulturelle dialog lød på at sikre sprogundervisning så tidligt som muligt. Det syntes jeg først var unødvendigt, for det har vi jo. Men det har de bare ikke i Afrika.« Permanent parlament Denne virkelighedsforskydning forhindrer ikke Daniel og Isabellas arbejdsgruppe i at blive enig om konkrete forslag til forbedringen af den mellemfolkelige dialog. - Byrådene burde organisere internationale dage, så forskellige kulturer kan lære noget af hinanden, foreslår en iransk pige iført det islamiske tørklæde, Hidjab. Forslaget præciseres og fører til et mere vidtrækkende forslag om oprettelsen af et permanent Ungdomsparlament. Gruppen, som overvåges af to sikkerhedsfolk, der spankulerer rundt i det højloftede lokale for at passe på de mange børn, bakser med den engelske formulering. - Philip, hvad hedder »anmoder« på engelsk, spørger Isabella Philip Edmonds, engelsklærer ved Århus Katedralskole og de to danske delegeredes voksne ledsager. Philips formulering skrives ned og figurerer i det manifest, som dagen efter blev vedtaget ved afstemning i Ungdomsparlamentet, og som efter præsentationen for UNESCO i dag vil blive sendt til samtlige stats- og regeringsledere verden over. - Vi beder indtrængende UNESCO om støtte til at sikre fortsættelsen af Ungdomsparlamentet. For både Daniel, Isabella og de øvrige gruppemedlemmer er bevidste om risikoen for, at Ungdomsmanifestet blot bliver smukke ord uden reel gennemslagskraft. - Selvfølgelig er der en risiko for, at det hele bliver glemt. Vi er jo kun børn, konstaterer Daniel, mens Isabella understreger, at »det er op til os selv at sørge for, at initiativet fortsætter. Jeg vil i hvert fald gøre mit til, at Manifestet bliver brugt i det danske ungdomsarbejde «. Lektion i demokrati - Der er måske en vis naiv idealisme over de unges henstillinger, og de tror, ligesom vi selv gjorde, at de kan gøre det hele bedre end deres forældre, siger Philip Edmonds. - Senere modnes synspunkterne, men noget bliver siddende tilbage. Det er jeg selv et eksempel på - ellers ville jeg ikke være her i dag. Dette er en lektion i globalt demokrati. Det har fået tag i nogle unge, som har fået en lille, priviligeret drøm nedfældet i sig. Uanset den videre brug af Ungdomsmanifestet for det 21. Århundrede vil 350 unge rejse hjem til alle verdens kontinenter med visheden om, at kulturelle, religiøse og etniske forskelle ikke forhindrer dialog, forhandling og enighed. Det multikulturelle verdenssamfund har måske taget et lille skridt fremad.