Prøv avisen

Er multireligiøs gudstjeneste i svensk kirke udtryk for religionssammenblanding?

Interreligiøse gudstjenester findes også i Danmark. I 2014 holdtes der dialoggudstjeneste i Helligåndskirken i København. Her deltog repræsentanter for adskillige trossamfund. Foto: Scanpix

Nyt initiativ med dialoggudstjenester vækker debat, fordi religiøse ledere fra andre religioner skal tale. Selv afviser kirken at kalde det en prædiken, men den køber kritiker ikke. Svenska kyrkan er på vej mod religionssammenblanding, lyder det

På søndag er det ikke kun en præst, der taler i domkirken i Stockholm, men i forlængelse af den almindelige gudstjeneste vil den muslimske imam Mohammad Muslim reflektere over en bibeltekst ud fra Koranens budskaber.

Det sker som første del af domkirkens serie af dialog-gudstjenester, der ad tre omgange i løbet af efteråret inviterer henholdsvis en jødisk, katolsk og muslimsk repræsentant indenfor til gudstjeneste.

Domprovst i Stockholm Hans Ulfvebrand, der står bag projektet, fortæller, at målsætningen er at skabe bedre forståelse og kontakt.

”Vi mener, det er vigtigt, at vi kan reflektere sammen med de andre religioner, og at den personlige samtale kommer i fokus,” siger han.

Hans Ulfvebrand siger, at imamen ikke kommer til at tale fra prædikestolen, og understreger, at der stadig er tale om en kristen gudstjeneste.

”Vi har tidligere haft dialogarbejde med de andre trossamfund, og derfor kommer dette som en helt naturlig forlængelse. Det handler ikke om religionssammenblanding, eller at vi afviger fra det kristne indhold, men alene at vi opfordrer til samtale og positiv dialog,” forklarer domprovsten.

Initiativet blev præsenteret i et omdiskuteret indlæg i avisen Dagens Nyheter, hvor fem præster med Ulfvebrand i spidsen åbnede en debat om, hvorvidt jøder, kristne og muslimer beder til samme Gud, eller om troen på Jesus er den eneste vej til frelse.

Siden er de fem præster blevet anmeldt til Domkapitlet, der er et forvaltningsorgan, der i visse sager kan komme med afgørelser i kirkelige stridsspørgsmål. I september skal Domkapitlet beslutte, om indlægget får konsekvenser.

Ulfvebrand er glad for, at præsterne diskuterer grænser og muligheder for religionssamarbejdet.

”Overalt i verden - inklusive Norden - er de store religioner bredt rodfæstede, og derfor er god kontakt vigtig. Det handler ikke om, at den ene skal fortælle den anden, hvad sandheden er. Tværtimod skal vi med tanke på Jesu møde med mennesker i evangeliet skabe samtale,” siger han.

Dr.theol. Annika Borg, der er tidligere præst i Svenska kyrkan, mener, at de multireligiøse gudstjenester er udtryk for, at kirken er ude på et skråplan.

”Det er helt i orden med andre opfattelser af verden, men i kristendommen er det Jesus, der er i centrum. Når man systematisk går væk fra det princip ved at invitere andre ind til gudstjeneste og tale, er det uhæderligt, og man narrer menigheden,” siger hun.

Borg køber ikke, at kirken kalder imamens tale ved gudstjenesten for en refleksion, og mener, at det gøres for at neddysse reaktionerne.

”Det er en leg med ord, men de må stå til ansvar for det, de gør. Det er en forkynder fra en anden religion, der prædiker ved en gudstjeneste, og så må vi tage debatten derfra. De fører folk bag lyset, når de ikke siger tingene, som de er,” siger Annika Borg, der generelt støtter religionsdialog.

Men hun mener, at Svenska kyrkan er gået for vidt, fordi islam adskiller sig markant fra jødedommen og kristendommen, mens Det Gamle Testamente i vid udstrækning deler indhold med den hebraiske Tora.

”Religionsdialog er blevet tidens nye vækkelse. Som jeg ser det, er man fra ledelses-niveau i gang med at forlade den kristne identitet ved at blande religionerne sammen, hvor man i Svenska kyrkan tydeligvis særligt fokuserer på islam. Det er ikke kirkens opgave,” siger hun.

Annika Borg vurderer, at sager som dialoggudstjenesterne skaber splittelse i kirken, og hun forventer, at flere i fremtiden vil rejse kritik af linjen.

”Jeg er betalende medlem af kirken, og derfor vil jeg ikke passivt se til, mens man forvansker kirkens formål. Selvom ledelsen går den vej, tror jeg, de fleste er kritiske. Jeg savner en klar udmelding af, om målet er at blande religionerne fuldstændigt sammen til slut,” siger Annika Borg.

I Danmark skabte det i 2012 debat, da en imam bragte en hilsen umiddelbart i forlængelse af Danmarks Radios nytårsgudstjeneste.