Muslimer om multireligiøs gravplads: Vi vil have hæk mellem vores og andres grave

Til efteråret åbner en ny multireligiøs gravplads ved Nordre Kirkegård i Kolding. Det er især områdets muslimer, den henvender sig til, men de vil ikke benytte den

”For muslimer er det vigtigt ikke at blive begravet sammen med folk fra andre trossamfund. Det betyder ikke, at vi skal have vores egen kirkegård, men der skal være en klar adskillelse mellem muslimer og de andre, for eksempel ved at plante en lille hæk. Er afsnittet ikke afgrænset, kan muslimerne ikke bruge det,” lyder det fra imam i Aabenraa Kassem Rachid.
”For muslimer er det vigtigt ikke at blive begravet sammen med folk fra andre trossamfund. Det betyder ikke, at vi skal have vores egen kirkegård, men der skal være en klar adskillelse mellem muslimer og de andre, for eksempel ved at plante en lille hæk. Er afsnittet ikke afgrænset, kan muslimerne ikke bruge det,” lyder det fra imam i Aabenraa Kassem Rachid. Foto: Ritzau Scanpix/Iris.

Størstedelen af de danske kirkegårde ejes og drives af folkekirken. Det kan være et problem for nogle mennesker, der tilhører et andet trossamfund. Derfor åbnes til efteråret en ny multireligiøs gravplads, hvor alle uanset religiøst tilhørsforhold kan begraves.

Det nye område kommer til at ligge på et hidtil uudnyttet stykke jord i forlængelse af Nordre Kirkegård i Kolding. Udbygningen af kirkegården er betalt og igangsat af Kolding Provstiudvalg og Haderslev Stift.

Der skal være plads til mennesker med enhver tro, ikke bare muslimer. Det understreger formanden for Koldings Kirkegårde, Henry Johnsen Ebsen, der selv foretrækker udtrykket ”multietnisk” om gravpladsen. Derfor skal der ikke være separate afsnit til forskellige trossamfund. For især muslimer kan det vise sig at være et problem. Det mener i imam i Aabenraa Kaseem Rachid i hvert fald.

”For muslimer er det vigtigt ikke at blive begravet sammen med folk fra andre trossamfund. Det betyder ikke, at vi skal have vores egen kirkegård, men der skal være en klar adskillelse mellem muslimer og de andre, for eksempel ved at plante en lille hæk. Er afsnittet ikke afgrænset, kan muslimerne ikke bruge det,” siger imamen.

Selvom den nye gravplads er åben for folk fra alle trossamfund, er det især den muslimske befolkning fra Kolding og omegn, den nye gravplads skal imødekomme. Derfor har kirkegårdsbestyrelsen fra starten været opmærksom på, at der er særlige traditioner og krav, der gør sig gældende i forbindelse med muslimske begravelser.

Bestyrelsen har konsulteret forskellige medlemmer af de muslimske trossamfund i Danmark.

En af dem er tolk Hamlaoui Bahloul, der har fungeret som talerør for en række danske imamer i spørgsmålet.

”Når vi har talt om en multireligiøs gravplads, så har vi ment en gravplads, hvor de forskellige trosretninger inden for islam kan ligge sammen, som for eksempel sunni- og shia-muslimer. Det har vi også forklaret til møderne. Jeg har snakket med en række imamer om planerne for den nye kirkegård og er vendt tilbage til bestyrelsen og har sagt, at vi ikke kan benytte en multireligiøs gravplads,” siger tolken.

Helt samme opfattelse af sagen har Henry Johnsen Ebsen ikke. Han og kirkegårdsbestyrelsens indtryk har været, at muslimerne godt kunne acceptere en multireligiøs begravelseplads. Derfor ærgrer det ham, hvis muslimerne ikke vil benytte den. Men det får ikke ham eller kirkegårdsbestyrelsen til at ændre mening.

”Vi har snakket om det mange gange, og vi holder fast på, at det er en multietnisk begravelsesplads. Hvis vi kan bo sammen, mens vi er i live, så kan vi også ligge sammen, når vi engang dør,” siger han.