Hvis man ikke følger den katolske lære, så skal man heller ikke kalde sig katolsk. Budskabet er ikke til at tage fejl af, efter Vatikanet har forbudt en belgisk gruppe af hospitaler at kalde sig katolske, fordi de tillader eutanasi, som også er kendt som aktiv dødshjælp.
Der er tale om en gruppe af 12 psykiatriske hospitaler, som bliver drevet i navnet af det religiøse fællesskab Les Frères de la Charité, på dansk Næstekærlighedsbrødrene.
Den daglige ledelse består af lægfolk, men munke fra fællesskabet sidder stadig med i bestyrelsen. Her sidder også den kristendemokratiske politiker Herman von Rompuy, der er tidligere EU-præsident samt forhenværende belgisk premierminister.
De 12 hospitaler behandler omkring en fjerdedel af alle psykiatriske patienter i Belgien og tilbyder i overensstemmelse med belgisk lovgivning nu også aktiv dødshjælp. Efter flere år med strid mellem Vatikanet og hospitalsgruppen satte den katolske kirke hårdt mod hårdt med den utvetydige besked, at aktiv dødshjælp er ”moralsk uacceptabelt”. Det skete via en beslutning i den centrale Troslærekongregation.
”De psykiatriske hospitaler, som er kontrolleret af Næstekærlighedsbrødrene i Belgien, kan ikke længere betragtes som katolske,” hedder det i et brev fra lederen af kongregationen, kardinal Luis Ladaria. Det skriver det katolske nyhedsmagasin The Tablet.
I afgørelsen står der videre, at alle andre aktiviteter under Næstekærlighedsbrødrene i Belgien kan forsætte som hidtil. Næstekærlighedsbrødrene har hovedsæde i Rom og bliver ledet af den belgiske munk René Stockman, der er tidligere leder af hospitalerne, som fællesskabet har drevet, siden det første hospital blev grundlagt i 1815. Han forudser ifølge The Tablet, at Næstekærlighedsbrødrene som konsekvens af beslutningen helt må trække sig fra at være en del af driften af hospitalerne.
Men det er et andet budskab, man får, når man spørger munkene, som har deres belgiske hovedsæde i Gent. Formanden for hospitalerne, Raf De Rycke, forventer ikke, at det åbenbare brud med Vatikanet giver problemer, og han holder fast i beslutningen om, at de hidtil katolsk inspirerede hospitaler kan tilbyde aktiv dødshjælp til de patienter, der må ønske det, og som lever op til kravene i den belgiske lovgivning.
”Jeg kan ikke se nogen argumenter for, at vi skulle ændre vores holdning, i Vatikanets skrivelse. Den er absolut i overensstemmelse med en kristen tankegang,” fastslår Raf De Rycke over for avisen De Standaard.
Han understreger videre, at beslutningen om at tillade aktiv dødshjælp er truffet efter lange overvejelser af såvel lægfolk som munke i hospitalets bestyrelse. Det fremgår ikke, om de belgiske hospitaler drevet i Næstekærlighedsbrødrenes navn vil følge beslutningen fra Vatikanet og helt fjerne den katolske forbindelse.8