Prøv avisen
Interview

Museer skal styrke deres formidling af religion

Billedet er fra Det Jødiske Museum, som er med i projektsamarbejdet. – Foto: Sigrid Nygaard/Ritzau Scanpix

Selvom religion fylder meget i dansk historie og aktuelle debatter, formår museerne ikke at bruge den aktivt i deres udstillinger. Nyt projekt skal gøre religion til en integreret del af de kulturhistoriske museers arbejdsområder

Hvis man i den danske sommervarme får lyst til at trække indendørs og besøge et af landets mange kulturhistoriske museer, vil man med stor sandsynlighed støde på genstande og historier, der handler om danskernes religion.

Det religiøse er dog ikke noget, der bliver gjort det store ud af på museerne. For lige så meget, som religion har fyldt i dansk historie, lige så lidt fylder den i museernes formidling af samme. Det siger Marie Vejrup Nielsen, der er lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet.

”Museerne er ikke rum, hvor religion har fyldt meget indtil nu. Det er en skam, for religion er en stor del af vores kulturarv og handler ikke kun om kirkebygninger, men lige så meget om de mange genstande, der findes på landets museer. De genstande præsenteres ofte som kunst- eller historiske genstande, og dermed forholder man sig ikke til, hvad religion eller religiøse genstande betød for folk og betyder i dag,” siger hun.

Alt dette skal et nyt projekt forsøge at ændre på. Aarhus Universitet står fra årsskiftet og tre år frem i spidsen for projektet ”Religion – levende kulturarv”, som Velux Fonden netop har støttet med knap fem millioner kroner. Projektet skal være med til at udvikle kulturhistoriske museers formidling af religioners rolle i dag og hjælpe til at gøre det til en integreret del af museernes arbejde, fortæller Marie Vejrup Nielsen, der skal lede projektet. Ifølge hende er målet at udvikle modeller og samle værktøjer, som museer kan bruge til at indarbejde et religionsperspektiv i deres arbejde. Dette kan for eksempel være små temaudstillinger, byvandringer eller redskaber til at involvere museets brugere i at fortælle om deres egne religiøse traditioner eller i at indsamle udstillingsmateriale til museerne.

”Det er ikke realistisk, at alle kulturhistoriske museer skal have store særudstillinger om religion, men de skal lære at få religion ind i udstillingernes fortællinger og bruge de besøgende mere aktivt. Vi skal spørge, hvad det sætter i gang af tanker, når de for eksempel ser på en gammel bibel eller bønnekrans. Folks hverdagsreligion og religiøse praksis fylder ikke i museernes formidling i dag, og det er ikke, fordi alt behøver handle om den enkeltes tro. Men vi kan få meget ud af at spørge, hvilken rolle tro kan og bør spille i menneskers liv. Museerne har allerede tingene til at gøre det, men mangler det religionsfaglige perspektiv, som ligger hos os,” siger hun.

En årsag til, at religion ikke fylder meget på museer, kan ifølge Marie Vejrup Nielsen også være en naturlig forsigtighed eller frygt for konflikt. Sidste år skabte det eksempelvis debat, da Skovgaard Museet i Viborg valgte ikke at vise Muhammed-tegningerne på en udstilling om blasfemi. Men udstillinger om religion leder ikke nødvendigvis til mere konflikt. Tværtimod, siger Marie Vejrup Nielsen.

”Debatten om dansk kultur og andre religioner fylder herhjemme, og her kan museerne spille ind med en historisk dimension. Kulturhistoriske museer indeholder vores fælles historie og udvikling, og på museet mødes vi på neutral grund.”

Projektet laves i et samarbejde mellem center for samtidsreligion på Aarhus Universitet, forskningsgruppen interkulturelle studier ved Roskilde Universitet og museerne Immigrantmuseet, Dansk Jødisk Museum, Romu og Den Gamle By. Det er museer, der ifølge Marie Vejrup Nielsen har store kompetencer på området. Hun nævner som eksempel Romu i Roskilde, der som det første museum i Danmark har indsamlet interiør og genstande fra en moské i Danmark, og Den Gamle By i Aarhus, som har indrettet en somalisk lejlighed på museet.

Hvilke værktøjer museerne skal vælge, vil afhænge af området, de ligger i. For nogle vil religionsmødet fylde, mens det andre steder vil være vækkelser, siger Marie Vejrup Nielsen.

”For os er det afgørende spørgsmål, om vi ved at skrue mere op for religionsperspektivet og ikke gemme det under et bredere kulturbegreb, kan få religion mere på banen, så flere tænker over deres egen kulturarv. Vi skal bringe det religiøse i spil uden at komme med færdige svar.”