Som datter af trommeslageren fra dansktopbandet Bjørn & Okay er 41-årige pædagog Heidi Amstrup fra Grenå med egne ord født med musikalske anlæg. Hun har altid sunget meget, så da der for to år siden blev oprettet et gospelkor i kirken i Grenå, var hun med fra første torsdagsøver. Egentlig har folkekirken aldrig fyldt meget i hendes liv udover til jul og ved andre højtider. Men i gospelkoret i kirken blev der vækket en nysgerrighed over for, hvad kirken ellers har at byde på.
”I og med at vores koncerter blev afholdt i Grenå Kirke, fik jeg mere blod på tanden til at træde ind i kirkens verden og finde ud af, hvad det er for noget. Jeg begyndte også at komme i kirke om søndagen en gang imellem og gå til nogle foredrag om aftenen. På et tidspunkt tænkte jeg, at det da var ærgerligt, at der ikke kom flere i kirken. At der ikke var så mange andre end de ældre,” siger Heidi Amstrup.
Hun valgte at melde sig som kandidat til menighedsrådsvalget i september, fordi folkekirken nok havde brug for lidt fornyelse, følte hun. Og et sted at begynde, kunne være med musikken. For eksempel med lidt mere gang i musikken ved højmesserne.
Hun var ikke den eneste, der havde fået den idé. For da der i september var valgforsamling i Grenå, mødte en meget stor del af det nyopstartede godt 100 mand store gospelkor op med venner og familie for at stemme. Det medførte, at et flertal af kandidater fra en gruppe omkring gospelkoret blev valgt ind i forhold til det siddende menighedsråd.
Over for TV 2 Østjylland beskrev næstformand Helle Danvad Jensen det efterfølgende som et velplanlagt kup af menighedsrådet, og derfor stillede hun og seks andre op som kandidater på en alternativ liste ved afstemningsvalget den 17. november og udløste herved kampvalg om fremtiden i Grenå Sogn. Herunder musikkens fremtid.
Det er langtfra første, eneste og formentlig heller ikke sidste gang, at musik har været anledning til uenighed i et sogn. De senere år har musik fået en central rolle at spille i konflikter i folkekirken, hvilket blandt andet kom til udtryk ved flere af afstemningsvalgene til menighedsrådene i denne måned.
Her var der i nogle sogne snarere tale om valg mellem mere eller mindre rytmisk musik end mellem de teologiske profiler, som førhen har lagt kimen til uenigheder.
Konflikterne om musikken skyldes blandt andet, at musik og sang netop er der, hvor menigheden har en aktiv deltagelse i kirkelivet – og dermed noget på spil, vurderer Peter Lodberg, der er professor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet.
”Musik er noget meget afgørende i folkekirken, fordi den er forbundet med først og fremmest salmesang. Det er her, menigheden kan tage del i gudstjenesten, og også teologisk er sang det, der understreger, at gudstjenesten er menighedens og ikke blot præstens,” siger han.
Peter Lodberg forklarer, at der har været en lang tradition for at uddanne organister til at understøtte salmesang, men at der de senere år har været et opbrud i den klassiske salmetradition. Og det kan være en af grundene til, at musik nu træder frem som et omdrejningspunkt for konflikter.
Opbrudet illustreres ifølge professoren tydeligt i den seneste salmebog fra 2002, som indeholder flere salmer fra organisationsdanmark end den forrige fra 1953.
“Det er salmer, som har været sunget på lejre og møder, hvor der ikke har været et orgel, men til gengæld en guitar. Og de salmer har betydet, at flere kirker de seneste 20 år har suppleret orgelet med et flygel. I nogle menighedsråd er der også et ønske om, at organisten skal være en kirkemusiker, der kan spille rytmisk og også dirigere et rytmisk kor,” siger Peter Lodberg.
Korsang var omdrejningspunkt for en konflikt i Herning Sogn, hvor der var afstemningsvalg den 17. november. Her var kampvalget et resultat af en frygt for, at et missionsk flertal i menighedsrådet skulle tage livet af Herning Drengekor til fordel for mere elektrisk musik ved gudstjenesterne.
Det kan virke paradoksalt, at det netop er de konservative, der vil fornye gudstjenesten, og de historisk progressive, der vil holde fast i de gamle salmer. Men det giver god mening, forklarer Peter Lodberg.
“Der er kommet en stærk rytmisk inspiration fra det engelske og det amerikanske, og den er blevet grebet af folk, der måske er mere i den evangelikale og konservative del af kirken. Her finder man flere grupper, hvor de jo stort set har forladt salmebogen. Og nu bliver der rekrutteret præster til folkekirken fra den tradition. Det er et udtryk for en globalisering af folkekirken,” lyder det fra professor Peter Lodberg.
Musikken er også blevet en af de faktorer, som man i dag vælger sin kirke ud fra, mener Mads Djernes, der er sognepræst i Nørremarkskirken i Vejle og forhenværende organist. Han underviser på Pastoralseminariet i salmekundskab og kirkemusik og er tilknyttet det Jyske Musikkonservatorium som lærer i liturgik og salmekundskab. Han har fulgt den kirkelige musiks udvikling tæt gennem årene, og for ham at se supplerer det æstetiske på mange måder i højere grad ordets forkyndelse end tidligere. Og den musikalske profil er blevet noget, som mange kirker i dag bygger deres udtryk og tiltrækningskraft op omkring, mener han.
”Der er sket det i løbet af de seneste par årtier, at det sanselige har fået større betydning og er blevet en væsentlig del af det at gå i kirke. Der lægges meget vægt på det sete og det hørte,” siger Mads Djernes.
Udviklingen er ikke sket problemfrit. Blandt andet har Trinitatis Kirke og Vor Frue Kirke i København ligget i strid med Koda om, hvorvidt deres natgudstjenester var gudstjenester eller egentlige koncerter, hvilket havde betydning for, hvor meget kirken skulle betale i rettighedskroner. De københavnske kirker tabte sagen i en principiel retssag ved Københavns Byret tidligere på året.
Mads Djernes forklarer, at der siden 1970’erne har været en devise om, at tidens toner skulle ind i kirken. Men i løbet af de sidste 50 år har tidens toner forgrenet sig i et hav af forskellige udtryk. Og det har ført til en voksende bredde i musiklivet i kirken, hvilket har gjort det muligt for den enkelte at vælge sin kirke også ud fra det musikalske udtryk.
”Der er gennem min tid i denne branche kommet en større mangfoldighed inden for den kirkemusikalske betjening. Nu kommer der mange flere ind med en anden faglig baggrund, og når de tager deres musikalske tradition med ind i kirken og den kirkelige sammenhæng, bliver det musikalske udtryk i folkekirken naturligvis bredere. Det bliver man som kirkegænger også mere selektiv af,” siger han.
Det er rigt med mulighederne i en by som København med mange kirker og plads til variation. Her kan man komme til Justin Bieber-gudstjeneste i Helligåndskirken på Strøget eller gå til Bach-kantategudstjenester i Enghave Kirke på Vesterbro. Straks sværere bliver det i sognene uden for byerne, hvor menighedsrådenes medlemmer er afhængige af at nå til enighed om musikkens udtryk i den lokale kirke.
I Grenå har støvet efterhånden lagt sig efter kampvalget, hvor det endte med et flertal til Liste 1, der fik 9 mandater ud af 15 mulige. Heriblandt Heidi Amstrup.
Kommer der så mere gospel i kirken?
”Mere gospel, ved jeg ikke. Men mere musik, håber jeg. I en eller anden form. Jeg synes, vi skal have flere aktiviter og mere sang og bruge nogle flere instrumenter ved gudstjenesterne. Den daværende formand, som er blevet genvalgt, har udtalt sig om, at hun sagtens kan samarbejde, og det synes jeg, er en positiv indstilling. Det skal nok flaske sig,” siger Heidi Amstrup.
Det nye menighedsråd træder til første søndag i advent.