Prøv avisen

Musikalsk børnebibel er læsernes favorit

Simon Kangas Larsen, idémand og direktør for Danmarks Kirkelige Mediecenter, og tv-vært Sigurd Barrett får læsernes favoritpris for bibelprojektet, der har gjort det let for børn at forstå Bibelens historier. -- Foto: Leif Tuxen.

Sigurd Barrett får prisen som læsernes favorit efter et overvældende antal stemmer. Og 11 heldige læsere får nu præmier for deres deltagelse i afstemningen til Kristeligt Dagblads Initiativpris

3097 læsere stemte på én af de syv finalister til Kristeligt Dagblads Initiativpris. En imponerende indsats, der sendte Sigurd Barrett og hans bibelhistorier helt til tops. Han og idémanden bag projektet, Simon Kangas Larsen, direktør for Danmarks Kirkelige Mediecenter, får derfor prisen som læsernes favorit og anerkendelse for deres store indsats, der fortæller Bibelens klassiske historier til de mindste.

Også initiativet "Liv i Kirke Saaby og Kisserup Sogne" med præst Poul Joachim Stender i spidsen fik mange stemmer. Mange af dem sendt til avisen håndskrevet og med posten – måske som et vidnesbyrd om sognenes store dedikation til Poul Joachim Stender og deres kirker.

Endelig belønnes 11 heldige læsere for deres indsats, hvor Birgit Rønne fra Valby løber med hovedpræmien, et rejsegavekort på 10.000 kroner. Følgende 10 læsere vinder boggaver: Birthe Svenstrup, Hanne Pedersen, Erik Brandt-Christensen, Ingelise Sølbeck, Ulla Britt Sørensen, Michael West, Cecilia Grønbæk, Tanja Allerup Frydenlund Jaedeke, Lene Herler og Torben Larsen. Tillykke!

julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk