Imam og islamolog: Muslimer har svigtet ved ikke at se indad

Det er en fejl, at det har været det omgivende samfund, og ikke muslimer selv, der har taget et opgør med problematiske forhold i dansk islam. Det siger imam og islamolog, der netop har udgivet et manifest, hvor de behandler prekære emner som seksualitet, skilsmisse og jihad og hvordan man forener muslimsk tro med at være borger i et demokratisk samfund

Et nyt muslimsk manifest har været fem år undervejs og er skrevet af islamologen Kasper Mathiesen og imamen Naveed Baig. Projeket indeholder også en podcast-serie med de to og redaktøren Sofie Clausager Dar. – Foto: Olafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix.
Et nyt muslimsk manifest har været fem år undervejs og er skrevet af islamologen Kasper Mathiesen og imamen Naveed Baig. Projeket indeholder også en podcast-serie med de to og redaktøren Sofie Clausager Dar. – Foto: Olafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix.

Det er svært at pege på et mere skelsættende øjeblik i den danske islamdebat de seneste 10 år, end da TV 2’s dokumentar ”Moskéerne bag sløret” havde premiere i 2016. Med skjult kamera afdækkede stationen kontroversielle forhold i danske moskéer – opfordring til socialt bedrag, parallelle retsinstanser og negativ social kontrol.

Programserien har præget debatten siden og har været anledning til flere lovtiltag mod radikale imamer og problematiske moskéer. Nu har dokumentaren affødt endnu et intitiativ, men denne gang er det ikke fra politikere, men fra muslimer selv.

Imamen Naveed Baig og ph.d. i islamiske studier Kasper Mathiesen står bag det netop udgivne ”Dansk-muslimsk manifest”, der består af 43 manifestpunkter, som ifølge dem er de mest påtrængende at behandle. Det drejer sig om emner som parallelsamfund, seksualitet, jihad og skilsmisse, og de bliver i øvrigt behandlet i en podcast-serie skabt af redaktøren Sofie Clausager Dar, der også er muslim.

Behovet for manifestet har været der længe, men TV 2’s dokumentar blev den gnist, der skulle tænde bålet, sige Kasper Mathiesen, der selv konverterede til islam for år tilbage.

”Dokumentaren blev skelsættende for mig, fordi den afdækkede en kæmpe kløft mellem nogle af disse miljøer og det omgivende samfund. De gik ind med skjult kamera og viste, at nogle af disse moskéer opfatter sig selv som fuldstændig afskårne fra samfundet omkring dem og tror, at de kan fungere i en parallel lomme og agere, som om resten af samfundet ikke fandtes,” siger han.

For imamen Naveed Baig blev dokumentaren endnu et eksempel på, at opgøret med problematiske udtryk i dansk islam er kommet udefra. Han savnede selvransagelse i muslimske miljøer i Danmark og et internt opgør. Dette manifest er hans forsøg på det.

”Vi prøver ikke at lave islam om, men vi vil forsøge at få muslimer med til at kunne kritisere problematiske forhold ved udøvelsen af religionen. Det gør vi med et fokus på kærlighed frem for frygt. Vi gør det her som et forsøg på at drage omsorg for andre muslimer og for det samfund, vi er en del af.”

Da TV 2-dokumentaren kørte, var de fleste reaktioner fra muslimer i den offentlige debat at kritisere vinklingen for at være sensationspræget og for spids. Har muslimer i Danmark generelt været for hurtige til at påtage sig en offerrolle frem for at se indad?

”Der har været et kollektivt svigt, og det ikke til at komme udenom. Det er udtryk for et svigt og måske for dovenskab ikke at forsøge at tage et opgør med disse ting. Jeg tror, det er udtryk for, at det kræver et vist overskud at melde sådan noget ud. Mange muslimer føler sig hele tiden under pres i den offentlige debat og har travlt med at forsvare sig mod en hård tone,” siger Naveed Baig, der suppleres af sin medforfatter Kasper Mathiesen:

”Der har manglet en kritik internt, men det er svært, når muslimer generelt er så forskellige. Er man pakistansk muslim, føler man ikke en forpligtelse over for de arabiske miljøer, og hvis du har kurdisk baggrund, føler du ikke behov for at gøre op med problematiske forhold i for eksempel afghanske miljøer.”

Formålet med det nye manifest er, at disse emner bliver behandlet blandt alle muslimer i Danmark. Ikke for at få muslimer til at gå på kompromis med deres tro, men for at tale tydeligt om, hvordan en muslimsk praksis skal forenes med at bo i et demokratisk samfund. Som når de i punktet om ytringsfrihed skriver, at muslimer skal være åbne for kritik og reagere på hån og spot med barmhjertighed og overbærenhed. Eller når de skriver, at seksuelle minoriteter skal nyde de samme rettigheder som alle andre i samfundet.

Spørgsmålet er, hvor stor gennemslagskraft muslimer som Naveed Baig og Kasper Mathiesen har over for de problematiske og ekstreme moskéer, der blev udstillet i ”Moskéerne bag sløret”. Vil de to overhovedet blive betragtet som rigtige muslimer, hvis man spørger for eksempel organisationen Hizb ut-Tahrir?

”Ja, de vil betragte os som rigtige muslimer,” siger Kasper Mathiesen og uddyber:

”Det er ikke sådan, at de vil udstille os som frafaldne eller noget. Vi har relationer i alle miljøer og har haft kontakt til folk i Grimhøjmoskéen og Hizb ut-Tahrir. Vi prøver ikke at få dem til at ændre deres teologi, men vi vil gerne inkludere dem i debatten.”

Når I i manifestet forsvarer homoseksuelles rettigheder, betyder det så også, at en homoseksuel praksis kan være forenelig med islam?

Vores hovedformål er at sige, at vi ikke skal pege fingre og ekskludere. Muslimske samfund skal være bedre til at tolerere, at dette er et personligt anliggende, som den enkelte selv må forholde sig til. Når det er sagt, er det islamisk lære, at sex hører til i et ægteskab mellem mand og kvinde, og det betyder, at ikke bare homoseksuelle, men også alle mulige andre og heteroseksuelle må have en vis afholdenhed i forhold til at reagere på de typer af begær, der ikke er inden for rammen af et ægteskab,” siger Kasper Mathiesen.”

”Men vi prøver at sige, at der ikke skal være et islamisk dynepoliti, som går og holder øje med, hvilken slags sex man dyrker og med hvem. Som imam og muslim må man udlægge, hvad Koranen foreskriver, og så er det op til den enkelte at reagere på det,” siger Naveed Baig.

I skriver, at latterliggørelse skal mødes med barmhjertighed og overbærenhed. Mener I også, at det kunne omfatte at vise Muhammed-tegninger for eksempel i undervisning for at vise muslimer og andre, at ytringsfrihed er vigtigt?

”Jeg har intet imod, at man viser de tegninger. Jeg har selv boet i Syrien i mange år og har set, hvad det gør ved et samfund, at man ikke har ytringsfrihed. Det er jeg virkelig ikke interesseret i at få til Danmark, så jeg vil gerne slå et slag for, at man kan vise de tegninger – også selvom de skubber til og provokerer folk,” siger Kasper Mathiesen.

Naveed Baig er ikke helt enig.

”Jeg vil citere Paulus og sige, at alt er tilladt, men ikke alt gavner. Det skal på ingen måde være ulovligt at vise de tegninger i undervisningen, men spørgsmålet er, om det ville være gavnligt? Ville det være opbyggeligt?”

Første afsnit i podcasten ”Sharia Manifestet” er udgivet i dag på den første dag i ramadanen. Her taler de to manifest-forfattere og podcastredaktør Sofie Clausager Dar med Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik om, hvad muslimer i Danmark kan lære af danske jøders integration i samfundet.