Muslimer i arabiske lande bliver mindre religiøse

Stor undersøgelse viser, at særligt unge arabere vælger religion fra, men traditionelle holdninger hænger fast i brede dele af befolkningen, og mange accepterer fortsat æresdrab

Tunesien er et af de lande, hvor markant flere unge arabere anser sig som værende ikke-religiøse.
Tunesien er et af de lande, hvor markant flere unge arabere anser sig som værende ikke-religiøse. Foto: Mads Nissen / Ritzau Scanpix

Unge arabere under 30 år vender sig væk fra religionen. Næsten hver femte af dem siger, at de ikke ser sig om religiøse. Det viser en ny omfattende undersøgelse foretaget for BBC’s arabiske service blandt over 25.000 mennesker i 11 arabiske lande i Nordafrika og Mellemøsten samt det palæstinensiske selvstyre.

Andelen, der anser sig som værende ikke-religiøse, er generelt steget fra 8 procent i 2013 til 13 procent i år. Selvom det i sammenligning med vestlige lande stadig er en relativt lille andel, er det alligevel en udvikling, der er til at tage at føle på.

Og den er mest markant i Tunesien og Libyen, mens Yemen er det eneste land i undersøgelsen, hvor en sådan udvikling ikke har fundet sted.

Seniorlektor Lise Storm fra instituttet for arabiske og islamiske studier ved universitet i engelske Exeter advarer dog imod at drage forhastede konklusioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tunesien er et af de lande, hvor markant flere unge arabere anser sig som værende ikke-religiøse.

”Det er rigtigt, at folk siger, at de generelt er mindre religiøse. Det er noget, vi også ser i andre undersøgelser. Men næsten alle siger ja til, at religion skal spille en rolle i samfundet og have indflydelse på lovgivning, dog uden at de siger, at det skal være specifikt sharia-lovgivning. Så tallene spiller ikke rigtigt sammen,” konstaterer den danske forsker, der er ekspert i mellemøstlig politik.

Den tvetydige holdning i undersøgelsen bliver eksempelvis understreget af, at der fortsat er en udbredt accept af æresdrab i nogle lande. I Algeriet og Marokko accepterer over hver fjerde æresdrab – og i alle lande er der flere tilhængere af æresdrab end folk, der accepterer homoseksuelle.

”Tallene om æresdrab og rettigheder for minoriteter er ikke superfine. Så vi kan se, at de er meget liberale på nogle områder, men ikke på andre,” siger Lise Storm.

Hun peger endvidere på, at spørgsmålene kan blive fortolket på flere måder, fordi der i arabiske lande ofte er en anden definition af demokrati og frihedsrettigheder end i Vesten.

Et andet spørgsmål i undersøgelsen går på kvinders rolle i samfundet, hvor mange mener, at kvinder godt kan være præsidenter. De vil bare ikke være særligt gode, og kvinder skal ikke have lov til at rejse frit – og i hjemmet er det fortsat manden, der bestemmer.

Det stikker dybt kulturelt, mener Dima Dabbous, der er direktør for Mellemøsten og Nordafrika i kampagnegruppen Equality Now, der kæmper for lige rettigheder for kvinder.

”Der er en erkendelse af, at lighed for kvinder er et tegn på fremskridt, og derfor er ’det rigtige’ at sige, at man støtter kvinders indflydelse. Men når spørgsmålet bliver stillet inden for en ramme, der fokuserer på mænds rolle, så kommer den sande patriarkalske og mandecentrerede partiskhed op til overfladen,” siger hun til den britiske avis The Guardian.

Politisk viser undersøgelsen også, at tilliden til islamiske partier er faldet markant over de seneste år. Det gælder blandt andet for Det Muslimske Broderskab i Egypten og Ennahda-bevægelsen i Tunesien, som begge fik magten i kølvandet på det arabiske forår.

”Nu har populister i regionen vind i sejlene, og det er takket være støtte fra militæret og fra Vesten. Tunesien er et sørgeligt eksempel, for Ennahda var meget demokratiske, men tabte til sekulære populister,” forklarer Lise Storm.

Hun understreger, at hun principielt er imod at blande religion og politik, men at nogle islamiske partier tager langt større hensyn til de fattige. Et hensyn, der kan sammenlignes med, at socialdemokrater traditionelt har varetaget arbejderes interesser.

Lise Storm fremhæver, at selvom det er et troværdigt analyseinstitut, Arab Barometer ved Princeton University i USA, der står bag undersøgelsen, så har de ikke frigivet datasættet, men kun udvalgte grafer via BBC.