En muslim eller en buddhist kan godt stå i en dansk folkekirke som fadder og love at opdrage dåbsbarnet i den kristne tro. Det kræver blot, at han eller hun tidligere er døbt i en kristen kirke. Det krav opfyldes sandsynligvis af de fleste danskere, der er konverteret til en religion uden for kristendommen. Og hvis konverteringen sker efter dåben, kan hverken fadderen selv eller dåbsforældrene bede om at få fadderen slettet i kirkebøgerne.

Det er noget rod, mener blandt andet biskoppen i Aalborg Stift, Søren Lodberg Hvas. Han er en af formændene i et udvalg, der skal se på forholdet mellem dåb og kirkeret - og han mener, at reglerne bør ændres.

"Den nuværende dåbsanordning er fra 1828. Dengang havde ingen forestillet sig, at kristent døbte ville konvertere ud af kristendommen. Sådan ser verden ikke ud længere. Man kan ikke automatisk regne med, at faddere er døbte i den kristne tro, eller at de forbliver i den, hvis de er. Derfor mener jeg, det bør laves om, så fadders forpligtelse kan ophæves på ønske fra fadderen selv eller dåbsforældrene," siger Lodberg Hvas.

"En muslim kan ikke love at opdrage et barn i den kristne tro på en måde, så barnet forbliver i den kristne tro. Det vil stride mod islam. Vi er nødt til at diskutere helt klare regler for, hvordan en fadder kan sættes fra bestillingen. Vi skal ikke indlede os på almindeligt uvenskab i familien som årsag til for eksempel at slette i kirkebogen. Men dåbsanordningen må jo også afspejle et samfund, hvor det ikke længere er selvfølgeligt, at alle borgere er kristne."

Svage punkter ved fadderfunktionen

Kirkeminister Tove Fergo (V) ønsker ikke at blande sig i udvalgets arbejde, men vil se positivt på eventuelle ændringsforslag om fadder-institutionen.

"Der er mange svage punkter ved fadderfunktionen. Det er ikke mit indtryk, at der i sognene gøres meget ud af overhovedet at spørge, om fadderne er kristent døbte, man går bare ud fra, at det er de. Derfor mener jeg ikke blot, at konverteringsspørgsmålet er relevant, men også at det kunne være en ide, når udvalget alligevel ser på det spørgsmål at gå hele institutionen efter i sømmene," siger hun.

Kirkeministeren har ret i, at der ikke spørges meget til fadderes religiøse ståsted. Kristeligt Dagblad har spurgt præster i de 10 danske domsogne. I syv domsognene spørger præsterne ikke, om de faddere, dåbsforældrene har valgt, er døbt i den kristne tro.

Hele spørgsmålet om fadderes tro bunder i en konkret sag. Journalisten Jens Harder Højbjerg er i forbindelse med ægteskabet med forfatter Rushy Rashid konverteret til islam. Tidligere har han stået fadder for sin brors søn. Broderen mener, ifølge et debatindlæg i Politiken, at det er for slapt, at folkekirken ikke kan stryge Jens Harder Højbjerg som fadder.

Søren Lodberg Hvas siger, at det konkrete tilfælde nemt kan følges af flere, fordi flere religioners tilstedeværelse i landet betyder mobilitet mellem religioner. En situation, som folkekirken må tage højde for.