Prøv avisen

Arabisk storpolitik i forandring: Muslimer nærmer sig jøder

Der var bøn under det muslimske besøg i Auschwitz-Birkenau den 23. januar. Besøget var et led i en større aftale mellem American Jewish Committee og Muslim World League om at styrke forholdet mellem jøder og muslimer. Generalsekretæren i Muslim World League, Mohammed al-Issa, ses forrest. – Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix.

For få uger siden besøgte en større muslimsk delegation for første gang den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau. Forholdet mellem jøder og muslimer er på vej i en bedre retning, men det er ikke uden komplikationer, fortæller eksperter

”Verden må sikre, at denne slags forfærdelige forbrydelser aldrig kan ske igen.”

Sådan lød det fra generalsekretæren for den saudiarabiske organisation Muslim World League, Mohammed al-Issa, da han og 61 andre muslimer den 23. januar besøgte Auschwitz-Birkenau i anledning af 75-året for udryddelseslejrens befrielse. Besøget var et led i et forsøg på bedring af forholdet mellem muslimer og jøder og var et samarbejde mellem den amerikansk-jødiske organisation American Jewish Committee og den konservative Muslim World League.

Reaktion på dette besøg var dog lig med dødstrusler for libanesiske sheikh Mohamad Ali El Husseini. Han var en af flere prominente religiøse ledere, der var del af gruppen på 62 muslimer, der besøgte udryddelseslejren.

Den libanesiske shiamuslimske leder El Husseini blev i hjemlandet mødt af trusler og et anklageskrift for blasfemi for at opildne til borgerkrig og for at have samarbejdet med Israel. El Husseini er derfor i Frankrig, hvor han forsøger at opnå asyl. Det får han hjælp til af repræsentanter for American Jewish Committee og førnævnte Mohammed al-Issa, der er nære venner med den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman.

På trods af den voldsomme reaktion i Libanon er besøget i Auschwitz-Birkenau udtryk for en forandring i arabisk storpolitik, fortæller Jakob Skovgaard-Petersen, der er islamforsker og professor ved Københavns Universitet.

”Der er stadig jødehad blandt nogle muslimer, men denne handling er et forsøg på at vise et vestligt publikum, at jøder ikke er den evige fjende, som de engang var. I Saudi-Arabien begyndte jødehad at blive statsligt promoveret i 1950’erne og 1960’erne, hvor mentaliteten over for jøderne gik fra at være, at de var fremmede og lidt mystiske, til at de blev betragtet som en evig fjende. Besøget i Auschwitz-Birke-nau er det seneste tiltag i et forsøg på at ændre den betragtning og en manifestation af, at man vil betragtes som tolerante muslimer,” siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Siden 2000 er der sket en ændring i flere arabiske landes tilgang til jøder, og særligt i de seneste år har der været flere eksempler på forbrødring, som har fået Jakob Skovgaard-Petersen til at løfte øjenbrynene. Tidligere har konflikterne med staten Israel fået mange arabiske lande til at sætte lighedstegn mellem jøder og zionisme.

”Særligt i 2018, da Mohammed al-Issa besøgte Holocaust Memorial Museum i Washington D.C. i USA, tænkte jeg, at det ikke var en gestus, der ville være sket tidligere. Før var det individer, der udviste tolerance over for jøder, og det gik de stille med dørene med. Det er meget nyt, at Muslim World League, der er en saudiarabisk og konservativ organisation, udviser velvillighed over for jøder. Det må være klappet af med den saudiarabiske ledelse,” siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Det var i 2018, at Muslim World League og American Jewish Committee indgik aftalen, hvor den muslimske organisation skulle sende en delegation for at være med til at mindes de dræbte i Auschwitz-Birkenau. Det var en del af en større aftale, som de to organisationer underskrev den 30. april 2019.

Begge organisationer bandt sig til at styrke forholdet mellem muslimer og jøder og arbejde mod racisme og ekstremisme. Også Jørgen Bæk Simonsen, der er islamspecialist og lektor ved institut for tværkulturelle studier ved Københavns Universitet, mener, at disse tiltag er tegn på ændringer.

”Der er ingen tvivl om, at en del af den muslimske verden gerne vil modvirke negativ omtale af islam i det globale samfund. Det er rimeligt at antage, at deltagelsen i markeringen af befrielsen af Auschwitz-Birkenau også bliver brugt til at vise, at de anerkender det overgreb og den forbrydelse mod menneskeheden, som holocaust var. Og at man skal forhindre, at den slags sker i fremtiden. Der er muslimer, der ikke bor i den muslimske del af verden, der bliver mødt af en hetz, og det er der mange lokale jøder, også i Danmark, som imødegår. Derfor er der naturligt også opstået overvejelser om en gensidig støtte,” siger Jørgen Bæk Simonsen og fortsætter:

”Der er selvfølgelig stadig mange muslimer, der ikke har lagt afstand til konspirationsteorien om, at holocaust ikke har fundet sted, og som ser hele det jødiske folk som ansvarlige for besættelsen af Vestbredden. Ethvert initiativ til at forbedre forholdet bør hilses velkomment.”

Muslim World League holder flere konferencer om året, og til en af dem, hvor fokus er, hvordan man kan beskytte unge mod ekstremisme og voldelige ideologier, er den danske overrabbiner Jair Melchior inviteret. Han er glad for at være en del af et sådant initiativ.

”Konferencen viser også handling og et ønske om at forstå hinandens narrativer,” siger Jair Melchior:

”Besøget i Auschwitz-Birkenau handlede for mig ikke kun om at tale om vigtigheden af tolerance, men viste, at der et arbejde for det. Det var ikke kun et signal. Den delegation bestod af folk, der så udryddelseslejren for første gang og lærte historien at kende på en ny måde. De kom fra mange lande og tager den lære med hjem. Det har en kæmpe betydning.”