Muslimer skjuler uenighed

Mange muslimer føler, det vil skade dem at skændes offentligt, siger ekspert bag ny undersøgelse

Stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde udgiver i dag en ny rapport, som bygger på en undersøgelse blandt 22 muslimske organisationer, moskéer og enkeltpersoner. En af rapportens konklusioner er, at "der foregår en intern debat blandt muslimer i Danmark i dag om tolkningen af islam.

Men debatten holdes inden døre, og sædvanligvis udstiller den muslimske minoritet ikke sine uenigheder i offentligheden. Derfor sker det også, at radikale udtalelser, som alle muslimer langt fra deler, ikke imødegås offentligt".

Kristeligt Dagblad har spurgt cand.mag. og missionsekspert Mogens S. Mogensen, der er en af tre konsulenter på undersøgelsen, hvorfor der er en intern debat blandt muslimer, som holdes inden døre.

– Flere muslimer har sagt til os, at vi i Danmark fører en debat om fortolkning af islam og om hvordan den praktiseres i dansk sammenhæng. Flere siger, at de ikke ser ens på forståelsen af islam eller om, hvordan de forholder sig til Muhammed-krisen, siger han.

Hvad er det for en diskussion, som de holder indendørs?

Der foregår langt mere debat, end den vi hører om i offentligheden. Hvis vi ser på, hvem der har ytret sig efter Muhammed-krisen, så er der meget få ytringer fra muslimer med tyrkisk, somalisk, pakistansk, bosnisk og flere andre baggrunde. De har også en holdning til tingene, men har ikke deltaget offentligt i debatten.

Hvorfor er de ikke interesserede i at deltage i den offentlige debat?

– Mit indtryk er, at islam er en lille minoritet i Danmark, og som andre minoriteter er det vanskeligt at håndtere store uenigheder offentligt. De er i forvejen svage, og hvis der så kommer en form for holdningsmæssig borgerkrig, bliver det endnu vanskeligere at være minoritet. Der er mange i det muslimske samfund i Danmark, der ikke ønsker at få en højlydt debat i det offentlige rum, fordi det kan skade dem, hvis de skændtes offentligt. Hvis en gruppe muslimer i forvejen føler sig presset fra flere sider og føler, at de er omgivet af en masse fjender duer det ikke, at de begynder at diskutere internt. Så bliver de også hinandens fjender. De har brug for at have ro på hjemmefronten, når de oplever et markant bombardement fra medierne og politikernes side. Derfor vil de hellere lade udtalelser, som de ikke er enige i, passere i stedet for at råbe op.

Hvilke holdninger kommer ikke frem?

– I rapporten er der forskellige holdninger til, hvordan man skal fortolke islam. Om man skal videreføre den form for islam, man kom til Danmark med. Vi kan se af svarene, at den debat foregår. Det drejer sig om forståelsen af sharia. Nogle forstår sharia som en juridisk lovbog, mens andre forstår den som etiske idealer. Der får vi gennem pressen et indtryk af, at alle muslimer forstår sharia som et fast sæt lovregler. Men der er mange, der opfatter sharia som nogle etiske idealer, man skal stræbe imod. Derfor er der nogle i undersøgelsen, der siger, at deres opfattelse er, at det danske samfund har realiseret en meget stor del af de idealer, der ligger i sharia, ved for eksempel at have et samfund, hvor man tager sig af de fattige, de svage og give folk muligheder for at udvikle sig og tage en uddannelse.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk