Muslimsk bønnekald bliver drøftet på svensk kirkemøde

Debatten om muslimske bønnekald bliver rejst på kirkemødet, der i disse dage er samlet i Uppsala. Sverigedemokraterne ønsker kritik af bønnekaldet, men får næppe opbakning

Muslimske bønnekald har rejst stor debat om grænserne for religion i offentligheden og bliver diskuteret på kirkemødet, der er den svenske kirkes øverste organ. Billedet forestiller Islamisk Center i Malmø.
Muslimske bønnekald har rejst stor debat om grænserne for religion i offentligheden og bliver diskuteret på kirkemødet, der er den svenske kirkes øverste organ. Billedet forestiller Islamisk Center i Malmø. Foto: Ditte Valente/Ritzau Scanpix

Ud over villakvarterer og lejlighedsbyggerier spredes det muslimske kald ”Allahu akbar”. Lyden når hundredvis af meter væk fra moskéen og passerer uden problemer forbi den nærliggende folkeskole. Sådan beskriver den svenske avis Dagen oplevelsen af det omdiskuterede bønnekald, som moskéen i smålandske Växjö fik tilladelse til tidligere på året.

Emnet har rejst stor debat om grænserne for religion i offentligheden og bliver diskuteret på kirkemødet, der er den svenske kirkes øverste organ. Anden afdeling af årets samling begyndte i går, og i aften skal Sverigedemokraternes (SD) forslag om bønnekald behandles. Partiets repræsentanter på kirkemødet ønsker, at kirken udtaler kritik af de omstridte kald.

”I takt med at islam er blevet udbredt i Sverige, er der sket en institutionalisering, som bønneudråbet er udtryk for. Man vil sprede sit budskab i svenske lokalsamfund, men borgerne har ret til at fritages for den type påvirkning,” siger Aron Emilsson, der er valgt for SD i kirkemødet og står bag forslaget.

I forslaget lyder det, at bønnekaldet adskiller sig fra at ringe med kirkeklokker, fordi kirkeklokkerne har en dyb historisk og folkelig forankring. Desuden mener SD, at det er problematisk, at kirkefolk aktivt støtter bønnekald i en tid, hvor kirken mister mange medlemmer. Det er i strid med missionsbefalingen, mener partiets kirkelige repræsentanter.

Kirkemødets delegerede vælges hvert fjerde år på opstillingslister, hvoraf flere har bånd til Rigsdagens politiske partier.

Sverigedemokraterne gik ved kirkevalget sidste år frem og fik ni procent af stemmerne, men får næppe opbakning til forslaget, vurderer Per Ewert, der er direktør for den kristne tænketank Claphaminstitutet.

Socialdemokraterne, der også i Rigsdagen kæmper med næb og klør mod at give det indvandringskritiske SD indflydelse, vil sætte en stopper for det, vurderer han.

”Sverigedemokraterne får aldrig deres forslag igennem på kirkemødet. Det er et partipolitisk spil, og Socialdemokraterne har stor magt på kirkemødet, som de kritiseres for at have gjort til en politisk og ikke teologisk arena,” siger han.

I det kirkelige Sverige har fremtrædende stemmer som Växjö-biskop Fredrik Modéus sagt, at bønnekaldet udgør en del af retten til at udøve religion. Flere lokale har dog brokket sig over støjgener, og regionalavisen Smålandsposten skrev i juni, at mange havde klaget over politiets beslutning. Teolog Ann Heberlein har argumenteret for, at bønnekaldene krænker folks religionsfrihed.

”Politikere, debattører og sågar repræsentanter fra kirken famler i mørket og har ingen argumenter, når religiøse gruppers ønsker støder sammen med det sekulære samfunds normer og værdier,” skrev hun tidligere på året i Svenska Dagbladet.

Ud over moskéen i Växjö har moskéen i Fittja ved Stockholm og en moské i Karlskrona tidligere fået tilladelse til bønnekald.

Kirkemødets samling afsluttes i morgen.