Muslimske børn går gerne til julegudstjeneste

Kun få muslimer i skole og børnehave afviser julens kirkelige arrangementer, lyder vurdering fra flere iagttagere. Men interessen er størst, mens børnene er små, påpeger sognepræst på Nørrebro i København

Børn til julegudstjeneste - med efterfølgende risengrød og saft.
Børn til julegudstjeneste - med efterfølgende risengrød og saft. Foto: Leif Tuxen.

Julens børnegudstjenester og tværkulturelle arrangementer i folkekirken trækker langt flere end blot kristne i kirke.

For eksempel er der i Ikast Kirke stigende interesse for en gudstjeneste målrettet muslimer, hvor både evangeliet, salmer og Fadervor indgår. Det fortæller sognepræst Karin Vestergaard:

”Vi bliver flere og flere år for år og er nu oppe på 120 deltagere, hvor to tredjedele er muslimer. Det er en kristen gudstjeneste, hvor vi ikke går på kompromis med nogen ting, men vi lægger meget vægt på formidlingen. Jeg forsøger at forklare, hvorfor vi gør, som vi gør.”

Også i Gellerupparken ved Aarhus arrangerer man nu på syvende år en fælles kristen-muslimsk julefest og gudstjeneste, fortæller sognepræst ved Gellerup Kirke i Aarhus Niels Hviid.

”Mange kommer for at få et indblik i, hvad det egentlig er, der sker i det her samfund, når der lige pludselig er juletræer og julepynt over det hele. Andre kommer, fordi vi i kirken taler et religiøst sprog og har en åndelig praksis og etik, som de på mange måder kan genkende fra sig selv, og en tredje gruppe kommer, fordi de gerne vil indgå i et socialt fællesskab,” fortæller Niels Hviid.

Interessen blandt muslimer for den kristne tro ses bestemt ikke kun i Ikast og Aarhus. Også ved Vollsmose Kirke i Odense kommer mange muslimer i kirke i december, fortæller sognepræst Torben Hangaard.

”Der er stor interesse for kirkens aktiviteter. Vi holder for eksempel børnehavegudstjenester, og sidste år var her flere end 400 børn, hvoraf størstedelen var muslimske,” siger Torben Hangaard, der ikke har hørt om tilfælde, hvor muslimske forældre ikke har villet sende deres børn til julegudstjenesten i kirken.

Tværtimod dukker flere af forældrene også selv gerne op til arrangementet, fortæller han.

Heller ikke formand for religionslærerforeningen, John Rydahl, kender til sager, hvor muslimske forældre ikke vil tillade deres børn at deltage i juleafslutning i kirken.

”Jeg kunne godt forestille mig, det kunne ske, men jeg har ikke hørt om det, så problemet er nok ikke særlig stort,” lyder vurderingen.

Hos Folkekirke og Religionsmøde beskriver generalsekretær, Kåre Schelde Christensen, muslimer som generelt åbne over for og nysgerrige efter den kristne jul:

”Selvfølgelig vil der være undtagelser, men når man hører om, at institutionsledere og skoleledere ikke vil tage børnene med i kirke af hensyn til de muslimske børn, tror jeg mere, det bunder i, at lederne har svært ved at forholde sig til religion, end at det er forældre, der er på spil.”

Men den muslimske imødekommenhed over for kirkens arrangementer er desværre størst, mens børnene er små, fortæller Arne Kappelgaard, sognepræst ved Kingos Kirke på Nørrebro i København.

”Vi har gode erfaringer med gudstjenester for daginstitutioner, mens det er sværere at etablere et samarbejde med de skoler her, som er domineret af indvandrerbørn. De fleste muslimer foretrækker, at børnene møder kristendom frem for almindelig dansk verdslighed. Hovedreglen er derfor, at børn gerne må komme til kristne arrangementer, som for eksempel børneklub. Men når børnene når omkring 11-årsalderen, hvor de begynder at blive opfattet som religiøst ansvarlige, så strammer mange muslimske forældre reglerne,” vurderer Arne Kappelgaard.