Det er ikke muslimer, buddhister og hinduer, men derimod den sekulære del af befolkningen, som har det svært med at se deres børn sidde på en kirkebænk i julen.
Det siger lektor Brian Arly Jacobsen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier med udgangspunkt i en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, der viser, at 80 procent af de multikulturelle skoler markerer julen ved at deltage i en julegudstjeneste i kirken.
”Man skal ikke forvente, at religiøse minoriteter er afvisende over for kirkelige ritualer. De er ikke berøringsangste over for det religiøse, salmer eller forkyndelsen. Det ser man mere i de sekulære skoler. De muslimske forældre har ikke noget problem i forhold til julegudstjenesten. De oplever generelt religion som en positiv faktor. Det er i højere grad en vis type af danske forældre, der sætter spørgsmålstegn ved de kirkelige ritualer,” siger Brian Arly Jacobsen.
Et bevis for tendensen kan findes hos Sønderbroskolen i Aalborg. Her går en stor del af eleverne i dag i kirke, hvor de vil markere julen, høre julevangeliet, bede fadervor og synge salmer. Der er elever med nissehuer og elever med tørklæder, for Sønderbroskolen er multikulturel. Knap en tredjedel af eleverne er tosprogede, og mange af dem er muslimer.
Nogle ønsker ikke at deltage i gudstjenesten på grund af deres tro, men for skoleleder Steffen Hessellund er skolens deltagelse en selvfølge:
”Det er en oplevelse, uanset om man er muslim eller kristen. Det skriver jeg også til forældrene, hvis de ønsker, at deres børn bliver fritaget for at komme i kirke. Som jeg ser det, er det en del af den almindelige dannelse, at børnene finder ud af, at der findes forskellige religioner,” siger Steffen Hessellund.
Dermed er Sønderbroskolen blot en i rækken af det store flertal af multikulturelle skoler, der deltager i julegudstjenester i kirken. I alt 82 skoler er blevet betegnet som multikulturelle ved at have markeret blandt andet integration mellem religioner og kultur som en vigtig værdi, ligesom skolerne har fået mærkatet multikulturelle, fordi de påpeger vigtigheden af at markere eksempelvis muslimske højtider. Det er ikke undersøgt, hvor stor en andel af tosprogede elever disse skoler har.
13 procent af det samlede antal multikulturelle skoler synger også salmer i skolen, ligesom næsten 4 ud af 10 af de multikulturelle skoler markerer påsken.
Det er en ”ekstrem glædelig” nyhed, mener Kåre Schelde Christensen, generalsekretær i Folkekirke og Religionsmøde.
”Men det er vigtigt, at det er julegudstjenester og ikke bare en kulturel ceremoni i kirkerummet. For kirken kan være et rum, hvor vi lærer hinanden at kende. Også på tværs af tro,” siger Kåre Schelde Christensen, der tolker de kirkevenlige multikulturelle skoler som udtryk for, at sammenhængskraften i Danmark stadig er stærk.
”Det siger mig, at der er et utrolig tæt bånd mellem kirke og skole, og det er glædeligt, at vi stadig holder sammen og tåler fællesskabet på trods af forskelle. Samtidig må vi også være bevidste om, at vi står over for en ny virkelighed, som kalder på ny handling. Her bliver det lige vigtigt at skabe både tydelige og inkluderende gudstjenesterum. Lykkes vi med det, er der nemlig plads til både at lære hinanden at kende og samtidig give rum for, at nogle kun er med på en kigger.”
Ifølge John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen, er det helt naturligt, at så mange skoler, der i undersøgelsen betegnes som multikulturelle, tager i kirke som en del af skolens juleafslutning. Dermed kan de lære om kristendommen som en del af dansk kultur.
Men han mener ikke, at kirken skal være forkyndende i forhold til børn, der har en anden religiøs baggrund eller andre børn i det hele taget.
”Skolerne tager ikke forkyndelsesaspektet alvorligt, hvis de lader børnene deltage i en gudstjeneste. Der foregår mange kirkelige aktiviteter, der ikke har et specifikt forkyndelseselement i sig. Kirken laver koncerter, basar og teater. Kirken er ramme for en række kulturelle tilbud, der er bredere end specifik forkyndelse. Herunder kunne det, vi kalder en juleafslutning, være et bredere tilbud uden et specifikt forkyndelsesaspekt og en gudstjeneste,” siger John Rydahl.