Hvordan hænger feminisme og Muhammedtegningerne sammen? Det spørgsmål blev onsdag diskuteret ved en digital temadag om religionsmødet med muslimske minoriteter.
Dagen afsluttede et forløb med fire webinarer om samme tema, som har været arrangeret af Folkekirke og Religionsmøde og Folkekirkens Migrantsamarbejde. Formålet er at blive klogere på religionsmøder og at finde en måde at kvalificere dem, så folkekirken kan blive en kirke for hele folket. Både medlemmer og ikke-medlemmer.
Uzma Ahmed er selvstændig boligsocial konsulent og initiativtager til Fredsprojektet mod Racisme. Hun stod bag et oplæg med overskriften ”En feministisk diskussion om Muhammedtegningerne”.
”Bag ved diskussionen om Muhammedtegningerne ligger diskussionen om udsatte kvinder og om, hvordan man kan ændre kvinders rolle i dette politiske felt, som de ofte bliver inddraget i uden faktisk at blive hørt. Jeg kalder det en feministisk diskussion, fordi kvinderne er nederst i hierarkiet og bliver sat i bås uden mulighed for at sige fra,” sagde hun til Kristeligt Dagblad, inden webinaret gik i gang.
Uzma Ahmed tog udgangspunkt i et projekt, som hun faciliteter i samarbejde med Integrationshuset Kringlebakken i København. Arbejdet skal give udsatte muslimske kvinder en stemme. I løbet af to workshops i efteråret hørte kvinderne om situationen i Frankrig, efter en lærer i efteråret blev halshugget for at have vist Muhammedtegningerne i forbindelse med sin undervisning i ytringsfrihed. Kvinderne diskuterede derefter blandt andet, hvordan de kunne bruge deres demokratiske rettigheder, ytre deres standpunkt i debatten og være med til at skabe en mere fredelig verden. Som afslutning stablede de en demonstration på benene.
Forandringen må disse kvinder selv være med til at skabe, siger Uzma Ahmed, der også oplever, at de er villige til det.
”I forhold til Muhammed-tegningerne motiverer det dem, at både de og deres børn risikerer at få skudt alt muligt i skoene: At de slet ikke har en mening, at de er imod tegningerne og ytringsfrihed generelt, eller at de sympatiserer med terroristerne, fordi de er muslimer,” siger hun.
”Kvinderne vil gerne skabe en god fremtid for deres børn i Danmark, og de kan nu tage et standpunkt og sige, at de ikke går ind for mobning, men de går heller ikke ind for terror. De går ind for, at alle kan være trygge ved at gå i skole og undervise i ytringsfrihed,” siger Uzma Ahmed.
Hvad mener du med mobning?
”Jeg har ikke noget imod at tegningerne bliver tegnet, og at kunstnere laver deres kunst. Men når for eksempel Pernille Vermund (Nye Borgerlige) bruger dem, så handler det ikke om kunst længere, men om politik og om, at der er nogle, der ikke skal være i landet. Så overskriften er ikke, om de tegninger skal være ulovlige eller ej. Overskriften er, at vi er enige om, at alle skal kunne være trygge.”
Uzma Ahmed er ikke overbevist, at de muslimske kvinder kun skal ses som ofre, sådan som de ofte bliver fremstillet i Danmark.
”Vi har stærke holdninger til disse mennesker og til, hvordan vi skal redde dem. Der er stort fokus på social kontrol. Men hvorfor tale om kvinderne som ofre? Det giver ikke mening for mig. Dem, der har begrænsede muligheder, må være dem, der er mest motiverede for forandring,” siger hun.
Men er det virkelig de mest udsatte undertrykte kvinder, du får fat i med dit projekt?
”Kvinderne er på alle mulige stadier. Mange er ikke gode til dansk. Nogle har arbejde, andre ikke. Nogle er udsat for vold. Andre er ikke. Om det er de mest udsatte, er svært at svare på, men de er udsatte. Og min erfaring er, at de mennesker, som er længst ude, er mest motiverede,” siger hun.