Muslimske skoler er sat under skærpet tilsyn

Det er problematisk, at muslimsk gymnasium ønsker at inddrage en islamisk vinkel i alle undervisningsfag, skriver styrelse under Undervisningsministeriet, der har sat gymnasium og muslimsk friskole med islamistisk forbindelse under skærpet tilsyn

Ifølge brevene fra styrelsen er gymnasiet Hindholm STX i Sydvestsjælland og Odense Privatskole nu sat under såkaldt skærpet tilsyn med det formål at ”afdække alvorlige bekymringer”. I forvejen er skolerne under tilsyn for ikke at overholde friskolelovens krav om frihed og folkestyre og kravet om uafhængighed, der gælder for både friskoler og gymnasier.
Ifølge brevene fra styrelsen er gymnasiet Hindholm STX i Sydvestsjælland og Odense Privatskole nu sat under såkaldt skærpet tilsyn med det formål at ”afdække alvorlige bekymringer”. I forvejen er skolerne under tilsyn for ikke at overholde friskolelovens krav om frihed og folkestyre og kravet om uafhængighed, der gælder for både friskoler og gymnasier. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Der er bekymring over både undervisningen og økonomien på et muslimsk gymnasium og en friskole, der har forbindelse til en islamistisk bevægelse. Det fremgår af et brev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet, der har sat gymnasiet samt en muslimsk friskole under skærpet tilsyn. Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i korrespondancen mellem styrelsen og de to uddannelsesinstitutioner. Det drejer sig om gymnasiet Hindholm STX i Sydvestsjælland samt Odense Privatskole.

Kristeligt Dagblad har med en serie artikler kunnet påvise en forbindelse mellem begge skoler og Milli Görüs-bevægelsen, som af den tyske efterretningstjeneste betegnes som islamistisk. Det muslimske gymnasium er ejet af den tyrkiske Dikev Fonden, og for Odense Privatskole gælder det, at fonden udpeger bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsen bag privatskolen. Efter Kristeligt Dagblads artikler har blandt andet Odense Privatskole overvejet at fjerne fondens ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer til skolen, men ifølge skolens hjemmeside har fonden stadig den ret. Dikev Fonden er central, da den har tråde til den konservative Milli Görüs-bevægelse.

Artiklen fortsætter under grafikken

Ifølge brevene fra styrelsen er skolerne nu sat under såkaldt skærpet tilsyn med det formål at ”afdække alvorlige bekymringer”. I forvejen er skolerne under tilsyn for ikke at overholde friskolelovens krav om frihed og folkestyre og kravet om uafhængighed, der gælder for både friskoler og gymnasier.

For gymnasiets vedkommende drejer bekymringerne sig blandt andet om islams rolle i undervisningen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skriver i et brev til skolen i januar, at den finder det problematisk, at skolens bestyrelse har bedt lærere i alle undervisningsfag om at inddrage en islamisk vinkel i mindst ét undervisningsforløb,

”Styrelsen kan hertil oplyse, at det som udgangspunkt er problematisk systematisk og gennemgående at inddrage en islamisk vinkel i alle fag, da en sådan tilgang i mange tilfælde ikke er forenelig med fagenes læreplaner.”

Videre i brevet lyder det, at det er svært at se, hvordan en islamisk vinkel kan inddrages i de naturvidenskabelige fag, matematik og oldtidskundskab. Styrelsen udtrykker også bekymring over gymnasiets prorektor Safia Aoude. Hun har tidligere været medlem af Det Konservative Folkeparti, men trak sig i 2007, efter at hun blev beskyldt for at være holocaust-fornægter. Hun har desuden fået kritik for at sige, at homoseksualitet ikke er medfødt og kan kureres.

”Skolen bedes redegøre for, hvordan tidligere udtalelser fra prorektor Safia Aoude om blandt andet holocaust, homoseksualitet med mere er forenelige med, at skolen i sit samlede virke skal leve op til det gymnasiale friheds- og folkestyrekrav,” skriver styrelsen i et brev til gymnasiet fra december.

Styrelsen er også bekymret over både gymnasiets og den muslimske friskole Odense Privatskoles økonomi. Som Kristeligt Dagblad i en række artikler har kunnet påvise, lejer gymnasiet lokaler af Dikev Fonden og har derudover lånt penge af den. I et brev til Odense Privatskole skriver Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet i november:

”Styrelsen kan konstatere, at skolens underskud i 2015 og 2016 primært er finansieret via lån fra Dikev Fonden og private långivere. Styrelsen har noteret, at skolens gæld til Dikev Fonden udgør 905.320 kroner ultimo 2016.”

I brevet står der desuden, at skolen ikke har optaget nye lån i 2017, men at det vurderes, at skolens fortsatte drift er afhængig af, at långiverne ikke kræver lånene tilbagebetalt. Det fremgår ikke af de gældsbreve, privatskolen har sendt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvornår lånene fra blandt andet Dikev Fonden skal betales tilbage.

Odense Privatskoles rektor, Yusuf Cevirici, ønsker ikke at udtale sig til Kristeligt Dagblad, og det lykkedes ikke at komme i kontakt med hverken bestyrelsesformand på Hindholm STX Hüseyin Aydemir eller prorektor Safia Aoude via telefon eller e-mail.

Hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bemærker direktør Søren Hartmann Hede, at det skærpede økonomiske og administrative tilsyn, som begge skoler nu er underlagt, skyldes, at der ”efter styrelsens vurdering er væsentlig usikkerhed om begge skolers evne til at fortsætte driften”, og at man derudover undersøger overholdelsen af kravet om frihed og folkestyre og uafhængighed.

”Styrelsen har i den forbindelse blandt andet været på uanmeldt tilsynsbesøg på begge skoler, og på Hindholm STX også været på anmeldt tilsynsbesøg og holdt møde med repræsentanter fra skolens bestyrelse. Da der er tale om igangværende tilsynssager, kan jeg ikke gå nærmere ind i sagerne, men jeg kan oplyse, at styrelsen nu er i gang med at behandle de oplysninger, som er fremkommet på tilsynsbesøg, mødet med skolens bestyrelse og fra skolens redegørelser,” skriver Søren Hartmann Hede i en e-mail til Kristeligt Dagblad.