Muslimske trossamfund godkendes i stort tal

Der er kommet fire gange så mange godkendte muslimske menigheder i Danmark på 10 år

Antallet af godkendte muslimske menigheder er vokset stærkt de seneste år. -
Antallet af godkendte muslimske menigheder er vokset stærkt de seneste år. -. Foto: stock.xchng.

Antallet af godkendte muslimske menigheder er vokset stærkt de seneste år. På 10 år er tallet mere end firdoblet fra 14 til 57 menigheder.

Hermed har halvdelen af moskéerne i Danmark i dag opnået status som godkendt trossamfund, og det betyder, at de har bemyndigelse til at foretage vielser, ligesom de også har en række skattefordele.

Det viser helt nye tal, der offentliggøres i dag i årbogen Religion i Danmark, hvor forskere fra Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet har indsamlet statistik på alle godkendte trossamfund i Danmark.

For siden man i 2001 besluttede, at Danmarks Statistik ikke længere skal opdatere oplysninger om alle godkendte trossamfund, har det kun været folkekirkens nøgletal, der bliver offentliggjort hvert år.

Nye regler
Ifølge religionssociolog Lene Kühle, der har været med til at lave undersøgelsen, er der en naturlig forklaring på stigningen i godkendte muslimske menigheder. For de er nemlig steget i tal, efter man i 2004 ændrede udlændingereglerne, så opholds-visum nu kun gives til religiøse forkyndere, der virker inden for et godkendt trossamfund.

Før var det mere tilfældigt, hvem der fik et visum. Nu har man formaliseret muligheden for at få imamer til Danmark for at få større kontrol med de muslimske trossamfund. Det skyldes, at man har haft en ifølge mig fejlagtig opfattelse af, at det er de udenlandske imamer, der har stået for nogle meget radikale og antidemokratiske budskaber, siger Lene Kühle.

Zubair Butt Hussain, talsmand for Muslimernes Fællesråd, er enig i, at stigningen hænger sammen med en import af udenlandske imamer.

Han tror dog, at trafikken vil aftage med tiden, efterhånden som flere danske muslimer i fremtiden vil tage til andre europæiske lande, USA eller andre steder for at uddanne sig til imam.

Han peger desuden på, at det voksende antal godkendte trossamfund også tyder på et større kendskab til, hvordan samfundet fungerer, og at flere muslimer ønsker at deltage aktivt i samfundet.

For en vielse er ikke kun en religiøs ceremoni. Den har i høj grad også et borgerligt islæt, der er rodfæstet i samfundet, siger han.

Kender ikke skattefordele
Men selvom Lene Kühle også peger på, at stigningen desuden kan ses som et større ønske om at indgå i en relation til staten, er det ikke uden begyndervanskeligheder.

For de muslimske trossamfund ved ikke, hvordan man udnytter de skattefordele, som eksempelvis er hele fundamentet for mange frikirker og andre menigheder. Kun tre godkendte trossamfund står på SKATs liste over foreninger, der er godkendt til at modtage gaver med fradragsret for giveren.

Det skyldes manglende viden om nogle meget komplicerede regler. Det betyder, at de får sværere ved at gennemføre projekter som at renovere en moské, bygge en moské eller få en imam til menigheden, siger Lene Kühle.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

schou@kristeligt-dagblad.dk

kirke&tro side 4