Prøv avisen

Mystik om gave til præster

SØNDERJYLLAND: Flere hundrede danske præster i Syd- og Sønderjylland modtog i dag en kæmpestor, dyrt udseende bog

Bogen blev leveret med kurer og er trykt i Tyrkiet. Det oplyser JydskeVestkystens netavis, jv.dk.

Sammenfaldet med dagens dato, 11. september og seksårsdagen for terrorangrebet i USA, fik en bekymret sognepræst til at henvende sig til politiet i Tønder, og her lod man henvendelsen gå videre til PET.

Bogen Atlas of Creation er skrevet af en tyrkisk muslim Adnan Oktar, og den tager til genmæle mod Darwins udviklingslære. I sommer blev den imponerende bog i stort tal sendt til både franske og amerikanske universiteter.

/ritzau/