Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Myte, at folkekirkens faldende medlemstal skyldes udmeldelser

Folkekirkens faldende medlemstal skyldes, at der er flere, der dør, end der bliver døbt, men der er kun få, der melder sig ud. Her Vor Frue Kirke i København. Foto: LARS LAURSEN

Folkekirkens medlemsandel af befolkningen er nu nede på 77,39 procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Men det er en sejlivet myte, at aktive udmeldelser står bag faldet, siger religionssociolog

Tendensen er klar. Hvert kvartal, når Danmarks Statistik offentliggør nye tal, er den andel af danskerne, som er medlem af den luthersk-evangeliske folkekirke, faldet med yderligere et par decimaler. De seneste tal, som blev offentliggjort i går, viser, at medlemsandelen pr. 1. juli 2015 er på 77,39 procent.

Men i modsætning til hvad mange tror, skyldes faldet i folkekirkens medlemsandel ikke aktive udmeldelser af danskere, som vil slippe for kirkeskatten eller ikke tror på Gud. I første halvår af 2015 var der således kun 5466 aktive udmeldelser, mens mere end fire gange så mange, helt præcist 22324, blev indmeldt, hovedsageligt ved dåb.

Hovedårsagen til den faldende medlemsprocent skal derfor findes i de gradvise ændringer i befolkningens sammensætning, forklarer religionssociolog ved Københavns Universitet Peter Lüchau.

”Folkekirken mister simpelthen flere medlemmer ved dødsfald, end den får ind ved dåb. Dertil kommer indvandringen fra ikke-kristne lande, som også påvirker medlemsandelen negativt. Aktive udmeldelser fylder derimod meget lidt i statistikken, bortset fra 2012, hvor et stort antal meldte sig ud som følge af debatten om vielse af homoseksuelle”, siger Peter Lüchau.

Han mener derfor også, at det store fokus herhjemme på det faldende medlemstal er med til at fortælle en misvisende historie om folkekirken i dag.

”Brugen af folkekirken falder nemlig ikke, men stiger derimod flere steder. Samlet set er folkekirkens relevans derfor større i dag, end den har været de seneste årtier. Samtidig er en medlemsandel på 77,4 procent meget høj efter international målestok”, siger Peter Lüchau som tilføjer, at det pudsigt nok ofte er kirken selv, der er med til at holde forfaldshistorien i live.

”Dansk teologi og kirkeliv har i mange år været præget af en forestilling om, at dommedag er nær, og at sekulariseringen med tiden vil udradere al religion. Det var også teologer, der tilbage i 1960'erne og 1970'erne var med til at udbrede den teori om sekularisering, som siden har vist sig at være forkert”, siger han.

For biskop i Ribe Stift Elof Westergaard er de faldende medlemstal udtryk for en udvikling, folkekirken er nødt til at tage alvorligt.

”Først og fremmest er det trist, at medlemstallet falder, og det er noget, alle i folkekirken bør besinde sig på. Tallene dækker over store regionale forskelle - og især forskelle mellem land og by - men for alle i folkekirken ligger der et stort oplysningsarbejde i at fortælle danskerne, hvorfor kristendommen er vigtig, og hvorfor de skal vælge dåben til,” siger Elof Westergaard.

Samtidig må folkekirken også indstille sig på, at den ikke i samme grad som tidligere er en majoritetskirke, påpeger han.

”Danmark er i dag et samfund med større multikulturelt præg. Det må dog ikke føre til en udglatning af de kulturelle og religiøse forskelle, men derimod anspore os som folkekirke til at blive endnu bedre til at fortælle, hvad luthersk kristendom handler om, og gøre evangeliet eksistentielt nærværende på nye måder” siger Elof Westergaard.

Men selvom folkekirken i disse år har succes med alternative gudstjenesteformer, ændrer det ikke ved, at de faldende medlemstal udfordrer den folkekirkemodel, vi kender i dag, mener religionsforsker ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen.

”Hvor grænsen går for, hvor længe vi meningsfuldt kan tale om en folkekirke, er i sidste ende en politisk beslutning, men i det øjeblik, vi rammer en medlemsandel på 50-60 procent, mener jeg ikke længere, folkekirken kan fastholde den særstatus og de privilegier, der følger med. Og det niveau er vel at mærke allerede virkelighed i Københavns Stift,” siger Brian Arly Jacobsen.