Hvad skal jeg have med i kisten, og hvad skal kisten pyntes med?
Sådan lyder nogle af spørgsmålene i det testamente, som sognepræst i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Asser Skude deler ud til de hjemløse, han møder gennem sit arbejde.
Siden 1997 har han været diakonipræst i Københavns Stift, og hver søndag inviterer han gadens og herbergernes beboere til Gjaestebud i huset Bethesda Dam på Israels Plads i København. Fra klokken 16.30 er der varm mad. Ud over maden er der gratis tøj, frisør, hjælp til sygepleje, fodterapi, læge- og alkoholbehandling. Det er blandt andet i den forbindelse, at Asser Skude taler med de hjemløse om døden og om, at det måske er en god idé, at de gør sig nogle tanker om, hvad der skal ske med dem, når de dør. Og om der for eksempel er nogle pårørende, der skal kontaktes.
"Jeg skal fare med lempe og ikke være for anmasende. Det kræver lidt arbejde at få sagt det. Men jeg mener, at det er en beskyttelse af deres egne ønsker at sørge for, at der ikke sker ting mod deres vilje. For nogen har det været hårdt at udfylde det, men når det er gjort, er det en lettelse," siger Asser Skude og uddyber:
"Mange spekulerer på, hvem der skal have deres hund og deres sælgertaske, hvis de har solgt Hus Forbi. Og på hvem der skal med til begravelsen. Uanset hvem det er, er det rart, at nogen lægger mærke til en. Det værste, man kan gøre ved hjemløse, er at lade, som om de ikke er der. Det er den sidste værdighed, man kan give personen, at respektere deres testamente."
Asser Skude har i løbet af årene begravet en del af rødderne, som de bliver kaldt, og på onsdag er der endnu én. Københavns Domkirke stiller sig til rådighed for begravelseshandlingerne, og der er både blevet hældt guldøl over kisten, og den efterladte hund har siddet ved siden af kisten med sin døde ejermand.
"En bisættelse må ikke have latterlighedens skær, men når de hjemløse lever på kanten, er det underligt, hvis ikke de har specielle ønsker. Rødderne er mere specielle, end folk er flest, men har en ærbødighed over for kirkerummet og vil gerne opføre sig ordentligt. Også selvom de måske er berusede."
I det hele taget er det Asser Skudes klare fornemmelse, at de hjemløse også har et behov for at kunne komme i kirken.
"Hjemløse er også religiøse mennesker og har brug for en præst. De lever på samfundets kant. Mange er mere troende, end man skulle forestille sig. De har samvittighed, moral og etik og har gjort sig tanker om liv og død. Selvom de ikke er så glade for at tale om døden," siger hjemløsepræsten.