Prøv avisen

Når dæmonen skal uddrives

-- Det grundlæggende spørgsmål er, om der findes en åndelig verden eller ej. Hvis der ikke gør det, er det vanvittigt at tale om dæmoner -- og for så vidt også om Gud, siger Erik Hviid Larsen. (Arkivfoto)

Eksorcisme kommer ikke til udtryk ved rullende øjne og fråde i mundvigen. Sognepræst Erik Hviid Larsen, fortæller, hvordan en dæmonuddrivelse foregår

Øjne, der popper ud af øjenhulerne, og hoveder som drejes af led. Det er nok sådan, mange associerer, når de hører ordet eksorcisme. Men der er ikke tale om overnaturlige splattereffekter, når sognepræst i Bethlehemskirken på Nørrebro, Erik Hviid Larsen, uddriver dæmoner.

– Selve uddrivelsen starter med, at vi siger trosbekendelsen sammen. Her er passagen "Jeg forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen" vigtig. På den måde bliver Djævelen defineret som et væsen. Derefter beder vi Fadervor sammen, og her har vi formuleringen "Fri os fra det onde", så vi har både det onde og den onde med i uddrivelsen. Dermed får vi også sagt, at det ikke bare er fordi, at samfundet er ondt, at man er her, eller fordi man havde en dårlig barndom, eller at det onde er noget indeni en, som man kan bearbejde, pointerer Erik Hviid Larsen.

Han forklarer, at han i meget få tilfælde har oplevet voldsomme reaktioner fra den besatte person. Han eller hun enten råber eller mærker noget, der bevæger sig inden i kroppen. Men der er ikke tale om scener i samme kategori som fra spillefilmen "Eksorcisten". Efter trosbekendelsen og Fadervor fremsiger han et uddrivelsesritual. Ritualet, "Danmark og Norgis Kirke-Ritual", stammer fra 1685 og lyder sådan i en lettere moderniseret version:

– Far ud du urene ånd, og giv plads for Helligånden.

Herefter er uddrivelsen sket, og Erik Hviid Larsen fortæller, at personen som har været besat, ånder tungt ud og tit giver udtryk for en lettelse.

– Til slut vil vi ofte dele nadveren som udtryk for, at Jesus ikke bare er en tanke eller en ideologi, men at han kommer til mig og ikke udefor mig, siger Erik Hviid Larsen, som ikke har tal på, hvor mange dæmonuddrivelser, han har foretaget.

Han har været præst i 18 år, og allerede i studietiden stiftede han bekendtskab med dæmonuddrivelse. For ham er spørgsmålet, om der findes dæmoner eller ej, enkelt.

– Det grundlæggende spørgsmål er, om der findes en åndelig verden eller ej. Hvis der ikke gør det, er det vanvittigt at tale om dæmoner – og for så vidt også om Gud, siger Erik Hviid Larsen. Han henviser til en passage i Matthæusevangeliet kapitel 12, vers 22-29. Passagen handler om en besat, som er blind og stum, og som bliver helbredt af Jesus. I den forbindelse siger Jesus til de skeptiske farisæere, som beskylder ham for at uddrive dæmoner med hjælp fra dæmonernes fyrste Beelzebul:

"Men hvis det er ved Guds ånd, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer."

På trods af sin argumentation ved Erik Hviid Larsen godt, at der er delte meninger om emnet. Og før han foretager ritualet, har han en såkaldt sjælesørgerisk samtale med personen, hvor de i fællesskab beslutter, om ritualet skal udføres. Erik Hviid Larsen mener, at det er vigtigt, at være bevidst om beslutningen.

– Risikoen ved at forsøge at uddrive dæmoner fra folk, som ikke er besatte, er, at man fastholder folk i vrangforestillinger. I tilfælde, hvor jeg er i tvivl, om der er tale om en besættelse eller en psykisk lidelse, har jeg en slags referencegruppe. På den måde kan jeg tjekke med folk, som har en psykiatrisk baggrund, siger han.

engberg@kristeligt-dagblad.dk