Når jura og teologi skal spille sammen

ANMELDELSE: Når en sognepræst, der er ansat i folkekirken, muligvis forsynder sig mod kirkens læremæssige grundlag, opstår begrebet retsteologi, som er behandlet i en ny bog ud fra sagerne om N. Arboe Rasmussen og Bent Feldbæk Nielsen

Sognepræst N. Arboe Rasmussen blev i 1916 prøvet for både en provsteret og højesteret,  men blev frifundet i at have forbrudt sig mod folkekirkens bekendelsesgrundlag. -- Karikaturtegning fra bogen "To læresager i folkekirken".
Sognepræst N. Arboe Rasmussen blev i 1916 prøvet for både en provsteret og højesteret, men blev frifundet i at have forbrudt sig mod folkekirkens bekendelsesgrundlag. -- Karikaturtegning fra bogen "To læresager i folkekirken".

Nogle vil mene, at jura og teologi intet har at skaffe med hinanden. Men i det øjeblik en folkekirkepræsts virksomhed bliver kontroversiel i forhold til folkekirkens evangelisk-lutherske læregrundlag, og når præstens fortsatte ansættelse i folkekirken derfor skal overvejes, så skal de to fag spille sammen, når sagen afgøres.

Det skyldes, at præsteansættelse er et retligt forhold, som er underlagt lovfæstede vilkår. Blandt disse vilkår befinder folkekirkens teologiske læregrundlag sig, således som det er formuleret i folkekirkens bekendelsesskrifter og i præsteløftet. Den indklagede præsts teologi har konsekvenser for hans eller hendes embedsvaretagelse i forkyndelse, sakramentsforvaltning og sjælesorg. En sådan retlig prøvelse er – skulle jeg hilse og sige – ikke let at gennemføre i vores rummelig folkekirke.

To gange i forrige århundrede er præstens prædiken blevet prøvet og pådømt.

I 1916 blev N. Arboe Rasmussen af højesteret frikendt for anklagen "at have fremsat anskuelser, hvorved han er kommen i afgørende strid med de ham som præst i folkekirken påhvilende pligter".

I 1999 blev Bent Feldbæk Nielsen af Vestre Landsret fradømt sit præsteembede for i en nærmere afgrænset periode "at have tilkendegivet en med den danske folkekirkes evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag stridende opfattelse" vedrørende dåben og dens teologiske betydning.

Det er det samlede forløb af disse to "læresager i folkekirken", som er genstand for en udførlig og kritisk gennemgang i cand.theol. og kirkeretsforsker Kristina Gardes velskrevne bog (615 sider inklusiv bilag og registre). Den rimelige og forsvarlige begrundelse for at udvælge just disse to læresager fra den folkekirkelige forkyndelses brogede historie i det 20. århundrede består i iagttagelse af, at det – trods det lange tidsrum – er de to eneste sager, der er afsluttet ved domstolskendelse.

I sin udførlige gennemgang af de to pådømte læresager kredser Kristine Garde konstant om begrebet retsteologi, som for hende er betegnelse for det nødvendige teologiske bidrag til grundlaget for rettens afgørelse. Læregrundlagets teologiske udsagn skal altså på en eller anden måde bringes på formler, så de kan indgå i rettens afgørelse af præstens fremtidige ansættelsesforhold: Skal han kunne fortsætte sin virksomhed (frifindes), eller skal hans folkekirkelige ansættelse bringes til ophør, eventuelt pådømmes med bøde eller advarsel.

I Gardes analyser indgår ikke blot dommene i alle instanser og deres begrundelse, men tillige hele det omfattende baggrundsmateriale: anklageskrifter, vidneudsagn, forsvarets og anklagers procedurer, højesteretsdommernes separate vota, samt efterfølgende kritiske debatindlæg. Hun debatterer procesformen (den gamle provsteret kontra den moderne præsteret) og bringer eksempler på reaktioner i offentligheden, herunder en 15 siders beskrivelse af Kristeligt Dagblads dækning af Snedsted-sagen, og interview med involverede personer.

Teologen Kristine Gardes detaljerede gennemgange, fortolkninger og analyser af det omfattende kildemateriale sigter vedholdende mod målet: at give indhold og struktur til disciplinen "retsteologi" i spændingsfeltet mellem teologi og procesret, herunder – hvad den juridiske del angår – bistået af ægtefællen, kriminaldommer Peter Garde. Og denne vedholdenhed har resulteret i en nyttig bearbejdning af det foreliggende materiale, uomgængelig for enhver, der som menighedsrådsmedlem, som kirkeligt tilsyn, som teologisk eller juridisk dommer i præsterettens forskellige instanser, eller som af almindelig interesse for sagen, vil forholde sig til problemet om, hvordan en evangelisk-luthersk folkekirke retligt beskytter sin kirkelige og teologiske identitet i sin ansættelsespolitik og i sin gejstlige ledelsespolitik. Dette problem fjernes nemlig ikke, som nogen antager, ved at overføre sagsafgørelser til en "rent" kirkelig domstol eller ved på anden vis at afsvække forbindelse til den civile retstradition og den nødvendige rets- sikkerhed for præsterne.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

**Kristine Garde: To læresager i folkekirken. 615 sider. 560 kroner. Jurist- og Økonomfor- bundets Forlag.