Prøv avisen

Når muslimer holder ramadan i Danmark

Den muslimske fastemåned, ramadan, er ikke bare en stor religiøs, men også en vigtig social begivenhed, hvor familier og venner besøger hinanden, når mørket falder på, for at spise sammen. – Foto: Leif Tuxen.

Snart viser nymånen sig. Og med det tegn fra oven vil muslimer begynde fastemåneden ramadan. Det får danske arbejdspladser til at tage særlige hensyn til deres medarbejdere

I Aarhus Universitetshospitals vaskeri, Midtvask, møder 170 medarbejdere med baggrund i 22 forskellige lande hver dag ind på arbejde. Men når ramadanen efter al sandsynlighed begynder på mandag, vil flere af vaskeriets muslimske medarbejdere ikke være der. De holder ferie i fastemåneden. Og det får de lov til.

Normalt har vi en grænse for, hvor mange der må have fri ad gangen. Men vil de have fri, får de fri, så længe det er ramadan, fortæller Liselotte Jensen, der er tillidsrepræsentant hos Midtvask.

LÆS OGSÅ: Mange danske muslimer er ikke særligt religiøse

Vaskeriet, der vandt Netværksprisen i 2007, Institut for Menneskerettigheders pris for Mangfoldighed i Arbejdslivet i 2010 og blev nomineret til Integrationspris 2010, gør en dyd ud af at imødekomme medarbejdernes behov.

Vores arbejdsplads er meget varm på grund af maskinerne, der kører. Muslimerne må jo ikke drikke under fasten, og vi kan ikke forsvare, hvis de bliver dårlige. Så vil de have fri, får de det. Vi kan derimod ikke tvinge dem til at drikke. Det må være op til dem selv, siger hun.

Og sådan er den grundlæggende indstilling på flere danske arbejdspladser, Kristeligt Dagblad har talt med. Også hos ISS, der beskæftiger 122 forskellige landegrupper, og Arriva, der sidste år vandt Integrationspris 2010, forsøger man at tage hensyn til de medarbejdere, der vil holde fri under ramadanen. Dog kun i det omfang, det hænger sammen med virksomhedernes øvrige vagtplaner.

Arbejdspladserne er indstillet på fleksibilitet. For ramadanen har en væsentlig både religiøs og social betydning for de cirka 220.000 muslimer, der bor i Danmark.

At deltage i fasten er en af de fem søjler i islam. De andre er trosbekendelsen, bøn, almisse og pilgrimsfærd. Dermed ligger fasten i den tunge teologiske ende, som islamekspert, ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet Thomas Hoffmann udtrykker det.

Muslimer selv beskriver fasten som en påmindelse om, hvad det vil sige at være fattig. Samt at det retter fokus væk fra kroppen, så man i stedet kan hengive sig til det spirituelle aspekt af sin tro. Netop dette er vigtigt at understrege for den danske imam Abdul Wahid Petersen.

Fasten er en intens form for tilbedelse og en spirituel rejse. Så snart man ikke beskæftiger sig med at spise og drikke, som vi mennesker ellers gør ganske meget, får man flyttet fokus mod ens spirituelle virkelighed. Den disciplin er god at træne, siger han.

Ramadanen er også en vigtig social begivenhed, hvor muslimer dagligt mødes i moskéer, og familier og venner besøger hinanden, når mørket falder på, for at spise sammen. På grund af fastens mange ritualer ser man også samfund i den muslimske verden gå markant ned i tempo i den periode. Spørgs­målet er, i hvilket omfang man også burde gøre det i Danmark.

For Abdul Wahid Petersen at se er der en stor gevinst at hente i mere fleksible arbejdspladser, hvor muslimer for eksempel bærer en større del af byrden i julen, og de danske medarbejdere så aflaster muslimerne under ramadanen.

Jeg tror egentlig, at mange arbejdspladser er opmærksomme på det. Men de skal også igennem en form for læring i forhold til, at der nu er nye interessegrupper i samfundet. Derfor kan vi ikke forvente, det sker natten over, siger han.

Hos Midtvask i Aarhus har man da og­så skullet vænne sig til kulturforskellene blandt medarbejderne, udtaler Liselotte Jensen. For 10 år siden var indstillingen, at alle medarbejdere måtte opføre sig som danskere.

Men vi kunne konstatere, at der er kulturforskelle, og dem må vi acceptere. Man skal tage hensyn til alle medarbejdere, for alle er forskellige. Så det er egentlig et individuelt hensyn. Det er nødvendigt, for at personalet trives, siger hun.

Mogens S. Mogensen, ph.d. med speciale i kultur- og religionsmøde, er enig i, at der bør tages det hensyn på de danske arbejdspladser. Dog med det for øje, at der er arbejdsopgaver, som skal løses.

Problemet opstår ofte, når hensynet til muslimerne bliver politiseret. Vil man finde frem til fælles, nationale principper, har man lagt i kakkelovnen til konflikter. Men så længe man holder diskussion på lokalt niveau, tror jeg faktisk, det fungerer godt de fleste steder, siger han.

Spørgsmålet om det offentliges hensyn til befolkningens religiøse praksis har det dog med at dele vandene. Og det er helt naturligt i et land som Danmark, vurderer islamekspert Thomas Hoffmann.

Set i et større historisk perspektiv, er indvandringen forholdsvis ny. Og samfundet har endnu ikke indrettet sig på den form for traditioner. Men det bliver spændende at se, hvordan det vil udvikle sig, siger han.

holtze@k.dk