Prøv avisen

Næstekærlighed er vigtigst for unge kristne

Fællesskab og relationer er vigtigt for unge kristne, mener forskere. Foto: stock.xchng

Unge kristne tror ikke nødvendigvis på kristendommens dogmer, men lægger i højere grad vægt på kærlighedsbudskabet. Personlige relationer er det afgørende, siger forsker

Næstekærlighed er vigtigere end Guds tilgivelse. Den opfattelse er flere unge kristne fælles om.

Næstekærlighed som vigtigste begreb

I efteråret 2010 gennemførte Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) en spørgeskemaundersøgelse på en række af landets gymnasier og videregående uddannelser, hvor 896 unge svarede på spørgsmål om tro.

44 procent af de unge, der medvirkede i undersøgelsen, opfattede sig selv som kristne. På spørgsmålet om, hvad kristendommens væsentligste budskab er, svarede 62,4 procent af de unge kristne næstekærlighed, og 8,2 procent svarede Guds tilgivelse. Lignende tal var også gældende for de ikke-kristne danskere.

Søren Østergaard, teolog og leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR), har før bedrevet forskning, der viser, at unge vægter næstekærlighed som kristendommens vigtigste budskab.

"Hvis man ikke føler skyld, har man ikke brug for tilgivelse. Men man kan godt have brug for at opleve og give omsorg til andre. Vores forskning viser, at de unge vægter de relationelle forhold højt – det værste, unge ved, er at gøre noget kriminelt og at bryde relationer.

Næstekærlige relationer frem for alt

Det, der gør, at livet kan hænge sammen for de unge, er deres relationer til andre mennesker. Relationer, de selv kan præge ved at være næstekærlige," siger Søren Østergaard. Han påpeger desuden, at de unge er opvokset i en tid, hvor de store fortællinger er ovre.

"De her unge er født efter Murens fald og er vokset op i en tid, hvor der har været bevidsthed om historiens fejlslag. Det er en helt generel tendens, at man ikke tror på dogmer, eksperter, ismer eller systemer. Nogle vil kalde den form for tro, de unge repræsenterer, for 'patchwork christianity'. Her kan man både tro på reinkarnation og på opstandelse for eksempel, for man lader sin tro inspirere af mange forskellige ting," siger Søren Østergaard.

Religionssociolog ved Syddansk Universitet Peter Lüchau mener, at de unges tro understøtter hans egen forskning, som viser, at der er sket en individualisering af religionen:

"Idéen om Guds tilgivelse kræver, at der er noget at tilgive. De unge ser ikke nødvendigvis sig selv som syndere. Idéen om, at vi har brister, har ikke rigtig rod i de unge, som er opvokset i et samfund præget af individualisme. Fordømmelsen af sig selv eller det at se sine egne fejl knytter sig ofte til et gruppefællesskab, hvor der gælder normer og regler," siger Peter Lüchau.

Teolog Søren Østergaard fremhæver, at de unges tro er blevet mere praktisk orienteret:

"Tro handler i højere grad om handlinger i dag. Næstekærlighed er mere praktisk, man gør noget. I stedet for at bede for dem i Afrika, har man brug for at samle tøj sammen til dem. Unge er dødtrætte af ord – de vil hellere se folk, der handler," siger han.

En mere individualiseret kristendom

KFS's spørgeskemaundersøgelse viser også, at kun 23,4 procent af de unge kristne mener, at Jesus er verdens frelser. Til gengæld mener 72,7 procent, at Jesus er et moralsk forbillede. Og det kommer ikke bag på Søren Østergaard:

"Jesus som verdens frelser kan siges at være af en absolut karakter. Det er de unge ikke tilhængere af. Et moralsk forbillede kunne lige så godt have været Dalai Lama eller Nelson Mandela. De unge er på udkig efter mennesker, der er bærere af noget autentisk. Men da de unge er opvokset i en globaliseret verden, hvor der ikke længere eksisterer absolutte sandheder, og hvor mange religiøse udtryk eksisterer side om side, tror de ikke på, at der eksisterer en verdens frelser," siger Søren Østergaard.

At kristendomsforståelsen har forandret sig, er dog ikke udtryk for, at samfundet er blevet mindre religiøst, mener religionssociolog Peter Lüchau:

"Den individualiserede kristendom er en anden form for religiøsitet. Men den religiøse forandring har betydet, at vi ikke har oplevet en religiøs nedgang i dag i det danske samfund," siger Peter Lüchau.