For et par år siden sorterede Kresten Lundgaard-Leths far nogle kasser i kælderen. Her fandt han et af sin søns stilehæfter fra 7. klasse.
Kresten Lundsgaard-Leth, der er studieadjunkt i anvendt filosofi på Aalborg Universitet, vidste ikke rigtig, om han skulle tro sine egne øjne, da han så sin gamle opgave.
”Jeg blev ærligt talt forbløffet over, at jeg så tidligt har været dumdristig nok til at kaste mig over Kierkegaard, men jeg vil tro, at jeg har været fascineret af hans idé om, at man aldrig bliver færdig med at stille spørgsmål til livet,” siger han.
Kristeligt Dagblad har fanget den 33-årige filosof i Odense, inden han om få timer skal holde et højskoleforedrag om håb. Kresten Lundsgaard-Leth mener, at både filosofien og religionen kan gøre os klogere på håbet.
”Filosofien har typisk forsøgt at forstå sandheden gennem tænkningen, men filosofien kan hente meget fra religionen: Lidenskaben og dét, at vi ikke kan tænke os til alt,” siger Kresten Lundsgaard-Leth.
Den unge filosof slår ned på den bibelske tekst om Zebedæussønnerne fra Matthæusevangeliet, som er afsæt for dagens møde. Teksten minder ham om, at han både føler sig hjemme og fremmed i det bibelske univers.
”Det tog mig et stykke tid at læse den her tekst, som jo er en slags mellemting mellem en skønlitterær historie og en moralfilosofisk pointe. Når det kommer til skønlitteratur, så bestræber jeg mig normalt på ikke at overtænke det, jeg læser”, siger han.
I den bibelske tekst finder han belæg for, at religionen kan belyse det menneskelige håb. I sit svar til Zebedæussønnernes mor påpeger Jesus, at der over for den jordiske verden også er en helt anden verden i trosfællesskabet.
Da moderen anmoder om, at hendes sønner må få plads ved Jesus’ side, svarer Jesus, at hun ikke ved, hvad hun beder om. Moderen antager, at de kan blive en slags militære næstkommanderende, men den slags hierarkier eksisterer netop ikke i trosfællesskabet, forklarer Kresten Lundsgaard-Leth.
”Jesus henviser til en verden, som vi ikke kan begribe med fornuftstænkningen. Her er sociale og økonomiske forskelle udvisket, og man ofrer prestige og nydelse til fordel for næstekærligheden,” siger han.
Men er der overhovedet brug for tro, når man som Kresten Lundsgaard-Leth kan trække på hele filosofihistorien?
”Ja da!”, mener han og slår igen ned på bibelteksten:
”Den, der vil være stor, skal blive tjener. Den, der vil være først, skal blive træl. Budskabet er et moralsk alternativ til konkurrencekulturens krav om, at man skal skabe sig selv. Men at tro, at man kan skabe sig selv, er at skabe sig,” pointerer filosoffen.
Kresten Lundsgaard-Leth har i øvrigt den eksistensfilosofiske overbevisning, at vi som mennesker ikke er udstyret med nogen forud given essens.
Derimod eksisterer vi med en høj grad af frihed til at vælge, hvad vi skal stille op med de sociale og biologiske realiteter, vi er blevet født ind i. Det betyder også, mener han, at der ikke er én sand måde at leve på. Friheden er et livsvilkår, som både rummer usikkerhed og mulighed – og derfor såvel angst som håb.
”Friheden betyder, at verden grundlæggende er åben og mulig – også selvom friheden ikke bare er en abstrakt idé uden for den historiske og fysiske virkelighed. Det er i denne frihed, at håbet har grund,” siger Kresten Lundsgaard-Leth og forklarer, at håbet har tre forskellige dimensioner.
”Den første type af håb er det helt basale. Jeg er tørstig, og jeg håber, at jeg kan få fat i en kold Sprite. Her er vi på det rent sanselige niveau,” forklarer Kresten Lundsgaard-Leth.
På det andet niveau – etikerens – er virkeligheden ikke længere rent sanselig. Her er vi tænkende og sociale væsner, der gør os forhåbninger om, at vores etiske værdier kan blive virkeliggjort.
”Det kan for eksempel være et håb om, at mine værdier om ærlighed og retfærdighed bliver virkeliggjort i mine relationer. For ærlighed er jo ikke en bestemt ting, men en måde at gøre tingene på, ligesom retfærdighed ikke er et materielt gode, man fordeler, men en norm for selve fordelingen.”
Når Kresten Lundsgaard-Leth kommer til det tredje håbsniveau, bevæger han sig ind på bibeltekstens religiøse budskab om, at der er en anden og ubegribelig verden.
”Her handler det ikke om, at jeg vil have en Sprite, fordi jeg er tørstig, eller vil efterleve en værdi, der er vigtig for mig. På det religiøse niveau håber vi på, at der overhovedet er en mening med det hele.”
Og over for dette spørgsmål kommer fornuftstænkningen til kort.
”Det her er den mest syrede pointe. Her berører vi troen på, at livet i grunden hviler på en afgrund af uforklarlig mening, som man nok kan tro på – men aldrig begribe.”
Håbet er også en skrøbelig størrelse, uddyber han:
”Den ene dag kan alt være godt, mens du den næste dag befinder dig på et meningsmæssigt nulpunkt, uden at du helt kan forklare hvorfor. Dette peger på det almenmenneskelige vilkår, at du kan rammes af en total mangel på mening. Et sådant manglende håb er angstfuldt og i værste tilfælde depressivt.”
I den betydning giver det religiøse håb personligt mening for Kresten Lundsgaard-Leth – også selvom han fastholder, at fornuftstænkning bør bruges over for livets typiske udfordringer.
”For mig er det religiøse håb et håb om, at der er en eller anden mening med tingene, selv når jeg ikke fatter hvorfor eller hvilken.”
Eller som Kierkegaard skriver i ”Sygdommen til Døden”:
”Gud er det, at alt er muligt.”
Kresten Lundsgaard-Leth fremhæver i den sammenhæng, at det religiøse håb rummer en helt særlig dimension.
”Kristendommen fortæller, at når det går galt, er det alligevel godt nok. Du kommer nogle gange til at ødelægge det for dig selv og for andre, men selv her møder du tilgivelsen og nåden. Denne tanke er enormt håbefuld,” siger han.